Svar: Ammestop, sult og søvn
Kære Anne-Sophie
Tak for dit brev og dine pæne ord. Jeg kan godt se at Constance bliver ammet rigtig meget. Du skriver at hun nyder dette og det generer hende ikke, men generer dig. Det har du sandsynligvis ret i og derfor er der også kun en til at ændre det og det er dig!
Med den alder Constance har nu, så kan du ikke gå ud fra at hun selv vil sige fra og amning er ikke længere til hendes bedste. Det er fint og godt at amme hende 2 gange dagligt, hvis hun kan finde ud af at skelne dette ellers er det bedre at lade være. Hun ammes så mange gange at det helt naturligt må gå ud over hendes indtag af anden mad og hun får derfor ikke de proteiner, jern, vitaminer osv. som hun har behov for. Ud over at amme hende tilbyder du hende også mme og hun får således et meget stort indtag af mælk.
Da du ammer hende 5 gange dagligt + giver mme, så kan hendes samledes mælkeindtag sagtens være oppe på 1000ml dagligt, hvor hun kun har brug for det halve. Amningen er altså nødt til at blive skåret betydeligt ned, for at hun har plads i maven til mere sufficient kost ...
Som sagt vil to amninger dagligt dække hendes behov og spørgsmålet er så om hun kan finde ud af dette. Vil hun kunne finde ud af, hvorfor hun får lov de to gange og ikke resten af dagen. Hvis hun bliver dybt frustreret over det, så kan det være bedre at stoppe helt, men i første omgang tænker jeg at du skal forsøge at lade hende blive ammet og jeg vil her foreslå at du ammer hende om aftenen og evt. sen aften eller tidlig morgen men i løbet af dagen er det fuldstændig slut.
Hun skal ikke have mælk i stedet, hun skal have mad og hun skal slukke tørsten i vand. Hvornår tidspunktet er rigtigt må du forsøge at finde ud af, mit umiddelbare bud er når I holder ferie sammen med dine forældre. Fortæl bedsteforældrene at I har brug for deres støtte og hjælp til at få Constance afvænnet fra brystet så de ved hvad der foregår og kan hjælpe ved at køre hende en tur, sove med hende om natten osv. Det sker nemlig ofte at børn, når de puttes af andre og hele situationen er anderledes pludselig affinder sig med ikke at blive ammet.
Hvis hun bliver så ulykkelig at du ser dig nødsaget til at lægge hende til brystet, så må du gøre det, men kun kortvarigt. Lad hende finde roen og fjern så brystet igen hurtigt, så hun ikke fylder sig med mælk - her tænker jeg især på amningen sen aften. I løbet af dagen skulle du gerne kunne aflede hende, tilbyde hende anden mad, sætte hende i barnevognen og køre en tur osv. så hun stille og roligt helt kommer til at undvære.
Hun er ved at have en alder nu, hvor hun måske begynder at forstå at noget er slut. Når kartonen på bordet er tom er det slut og den skal smides ud. Når der ikke er mere mad på tallerkenen, så er måltidet slut og hun er færdig med at spise. Når historien er læst, så klappes bogen sammen og historien er slut. Sammen med ordet 'slut' bruger vi ofte nogle fagter, slår ud med hænderne osv og signalerer slut samtidig med at vi siger det. Det samme skal du gøre omkring brystet. Der er ikke noget i vejen for at du, hvis hun forsøger at knappe skjorten op, kigger på hende, siger og forklarer at det er slut og så tilbyder et alternativ.
Du fortæller at far har prøvet at passe hende, hvor hun græd og græd og intet kunne trøste, du fortæller også at hun er begyndt at vågne om natten fordi hun savner brystet. Umiddelbart tænker jeg at det er ikke brystet eller savnet af dette der gør at hun græder, det er bare sådan at brystet er det middel der giver hende roen og får hende til at holde op med at græde. Derfor kan man føle sig utroligt magtesløs, når hun græder fordi hun savner mor, drømmer en drøm eller lignende og man så ikke har brystet at gøre godt med.
Det er her utroligt vigtigt at bevare roen, jo mere rolig hun opfatter jer, jo mere rolig vil hun også selv blive. Men hvis hun mærker at I bliver usikre og stresser over at hun græder, så bliver hendes gråd tiltagende og hun bliver sværere at få til ro. Fysisk kontakt kan hun stadig få, sæt jer med hende, hold om hende, vug hende osv. eller nogle gange vil hun ikke det, så læg jer ved siden af hende, hold hende i hånden, stryg hende lidt over håret osv.
Hun må godt være ked af det og hun må godt synes det er uretfærdigt at hun ikke længere automatisk ...
... får bryst, når hun er ked af det. Det er helt i orden at hun føler frustration her for det bliver hårdt, men det er bedst for hende, så hun begynder at indtage noget andet og mere sufficient.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 6.30-7: Står op når hun vågner og starter dagen med en portion havregrød lavet med sødmælk. Vand af kop.
Morgen 8.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt, ost i stænger, vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30-10. Sæt hende i barnevogne og tril en tur, læg hende ned, når hun viser træthedstegn.
Frokost 12: Brød med forskelligt pålæg, meget gerne fiskepålæg. Det kan være f.eks. makrel, sildepostej, tun, rognguf og lignende. Også smøreost, eller grøntsagsmos kan bruges som pålæg. Rester fra aftensmaden, det kan være kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, pølse eller lignende. Det er meget vigtigt at hun til frokost får både kød, fisk og grøntsager (fortsat gerne kogte grøntsager som ærter, majs, og gulerod). Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 14 og igen starter du med at lade hende sidde op i barnevognen, triller hende en tur og når hun viser sig parat til at sove, så lægger du hende ned, putter hende. Hvis hun har brug for noget at drikke inden, så tilbyd hende vand af en kop.
Eftermiddag 16: En portion neutral sødsmælksyoghurt med frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost, evt lidt marmelade på brødet, vand af kop.
Aften 18: Får det samme som I andre, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Kartofler kan moses med sove og ved siden af kan hun så få stykker af kød eller fisk osv. Hun skal spise det samme som I andre og ikke have specielle retter mere. Vand af kop.
En portion frugtgrød med sødmælk til dessert eller evt. en portion grød. Mange forældre synes det er en fordel med en godnatgrød, herefter sover barnet mere roligt og man er sikker på at barnet ikke vågner om natten på grund af sult.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-01: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød.
Som du kan se så skal der meget mere rigtig mad på bordet, hun skal nu spise som I andre gør og hun skal fortsat have masser af små måltider dagen igennem. Amningerne er væk hele dagen, hun ammes kun aften og sen aften.
Jeg har ændret lidt på luren om eftermiddagen, hvis du fornemmer at det passer bedst med at hun er vågen i mange timer efter frokost og powernapper om eftermiddagen i stedet, så er det helt fint, så kan eftermiddagsplanen se således ud:
Frokost 12: Brød med forskelligt pålæg, meget gerne fiskepålæg. Det kan være f.eks. makrel, sildepostej, tun, rognguf og lignende. Også smøreost, eller grøntsagsmos kan bruges som pålæg. Rester fra aftensmaden, det kan være kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, pølse eller lignende. Det er meget vigtigt at hun til frokost får både kød, fisk og grøntsager (fortsat gerne kogte grøntsager som ærter, majs, og gulerod). Vand af kop.
Eftermiddag 14-15: En portion neutral sødsmælksyoghurt med frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost, evt lidt marmelade på brødet, vand af kop.
Sen eftermiddag 16: Puttes og sover 45 minutter ligesom nu og igen starter du med at lade hende sidde op i barnevognen, triller hende en tur og når hun viser sig parat til at sove, så lægger du hende ned, putter hende. Hvis hun har brug for noget at drikke inden, så tilbyd hende vand af en kop.
Jeg håber at ovenstående giver jer et skub i den rigtige retning og en idé om, hvad jeres lille pige nu har brug for. Jeg ved godt at det er svært at trappe amingen så meget ned og det er også vigtigt at din krop kan følge med. Jeg tror dog det bliver mere frustrerende for Constance hvis du trapper langsomt ned, det vil hun ikke kunne forholde sig til. Her må det være lettere for hende, hvis hun slet ikke ammes om dagen og kun når hun skal sove om aftenen.
For at du ikke får en brystbetændelse skal du derfor være opmærksom på at det kan være nødvendigt at du malker lidt ud - ikke for at stimulere til yderligere mælk, men for at få taget toppen, få fjernet spændingen hvis det gør ondt. Stille og roligt skulle din mælkemængde dog så begynde at reducere sig af sig selv.
Rigtig meget held og lykke med projektet:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S




