Svar: Lille appetit om dagen - stor om natten
Kære Line
Det lyder ganske rigtigt som om at din datter har valgt at indtage størstedelen af sit mælkebehov om natten, hvorfor hun naturligt ikke spiser så meget om dagen. Og det lyder også sandsynligt at netop dette spiller ind på hendes korte søvn om dagen.
Det vil ofte være sådan at børn omkring 6 måneders alderen begynder at kunne nøjes med 2 lure dagligt, det vil sige en formiddagslur og en middagslur - powernappen sidst på eftermiddagen vil mange begynde at springe over. Igen afhænger dette naturligt af, hvor meget de har sovet ved de to andre lur og sover de kortvarigt, så er det helt fint at barnet fortsat sover 3 gange dagligt. Din datter sover jo længe og godt om natten (dog afbrudt af amning) og ser man på hendes samledes søvnindtag så er hun faktisk dækket ind.
Gennemsnitligt sover børn på 6 måneder ca 14 timer i døgnet - det vil sige at nogen sover lidt mere og andre lidt mindre. Hvis din datter således sover 12 timer om natten og 1½ time samlet om dagen, så ja - det er rigtigt at hendes daglure er korte, men samtidig naturligt at hun ikke kan sove særlig meget længere. Og det er helt okay. Hun må gerne sove korte lure og være aktiv om dagen, når hun så fint indhenter det og sover godt om natten.
Med hensyn til amning om natten, så vil det fortsat være helt relevant at du ammer hende kl. 23-24 og også tidlig morgen kl. 05/06. Men amningen midt nat skal du forsøge at komme væk fra. Når hun ligger ved siden af dig, så tilbyd brystet som du plejer, men lad hende kun die kortvarigt. Forsøg så at lirke brystvorten ud af munden på hende og sæt samtidig noget andet i stedet. Når I ligger sammen, ammer liggende, så kan du holde hende i hånden, kærtegne hendes ansigt, hendes hår, holde en hånd på hendes hofte og vugge hende blidt og stille osv. hvad du nu ved giver hende ro og hun synes er rart og dejligt.
Tanken er at du stille og roligt skal sætte disse kærtegn i stedet for brystet, så hun på sigt kan finde roen og komme videre i søvnen ved at blive beroliget på denne måde og således uden brystet. Til at begynde med vil hun søge brystet igen, når du forsøger at trække brystvorten ud og så giver du hende brystet igen. Men hele tiden forsøger du at afbryde amningen og berolige på anden vis, så hun stille og roligt vender sig til ikke at skulle have mælk i maven på det tidspunkt.
Med hensyn til madindtag, så skal du ikke spekulere så meget i mængde. Hun lyder ikke til at være en pige, der mangler noget og hun lyder jo til at trives. Det vigtigste er at hun spiser lidt og tit - det er lagt bedre end få og store portioner. Det er samtidig vigtigt at holde fast i rutinen omkring det at spise, genkendeligheden, sidde med ved bordet i sin høje stol, lære at der i løbet af dagen er en helt fast rytme omkring det at spise. Og så skal hun have meget større variation og smag.
Nu hvor hun er 6 måneder gammel må hun få stort set alt og du skal ikke være forsigtig med at give hende mad, der smager af noget. Med den alder hun har nu må hun få grød af alle slags og du må gerne forsøge med havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød som smager af noget. Du kan variere ved at tilbyde forskellige typer af frugtmos som topping. Frugtmos af abrikos er orange, jordbærmos er rødt osv. og det ser appetitligt og spændende ud.
Du kan lave grød og mos selv, eller du kan købe det. Det vigtigste er at hun spiser det. Du kan med fordel give en ren grød og så tilsætte forskellig frugtmos som topping.
Det samme kan du gøre med grøntsagsmos, hvor hun nu må få mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små ...
... mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det kan således være meget mere interessant for hende at få mos af mange grøntsager end kun kartoffel. Faktisk virker netop kartoffelmos kvalmende på nogle børn og de spiser bedre, hvis man udelader kartoffel fra deres mos og laver grøntsagsmos af alt muligt andet. Hvis hun tilmed er til det lidt søde, så kan du lave mos af f.eks. gulerod, blomkål, ærter, majs, græskar og lignende. Mangler du inspiration, så se på glassene med babymad i butikkerne - som sagt må du også gerne købe de industrielle produkter.
Når maden tager udgangspunkt i jeres egen mad, så er det ofte en fordel med de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hendes mos lidt smag ved at bruge det. Hvis du f.eks. laver lidt millionbøf eller kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret i lidt sovs og dermed ikke er hårdt stegt, må hun gerne få lidt af dette. Du kan mose indmaden af en frikadelle ned i grøntsagsmosen og lignende, så hun på den måde stille og roligt får mad, som tager udgangspunkt i jeres mad. Det skal naturligvis hele tiden være i en konsistens som hun kan kapere og derfor skal det moses/blendes, så det passer til hende.
Det er således vigtigt at du også begynder at give hende kød og fisk. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Hun skal altså have meget mere rigtig mad end du lige nu har forsøgt med og så som sagt følge en fast rytme, en fast plan for dagen. Den kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes, sover lidt videre
Morgen 8: Havregrød eller flerkornsgrød, evt. med frugtmos, vand af kop, dagen starter altså med grød nu.
Formiddag 9-9.30: Tilbydes lidt frisk frugt, appelsinbåde, kiwi, melon eller lignende blød frugt i hånden og evt. lidt frugtmos - bare få skefulde, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, evt. rest af mos fra aftenen i forvejen. Agurkestænger, brødskorper og lignende at sidde med selv. Vand af kop
Puttes til middagslur kl ca 13-13.30 med amning
Eftermiddag 15.30: Tilbydes igen lidt frugt, frugtmos og frisk frugt i hænderne ligesom til formiddag. Tilbydes også lidt brødskorper eller lignende. Vand af kop
Kan evt. ammes eftermiddag, powernap begynder måske at kunne blive sprunget over, gør den ikke er det også okay
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, kartofler moset med lidt sovs, små kogte blomkåls og broccolibuketter at sidde med i hånden, kartoffelbåde og lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 23.30-05.30: Skal så vidt muligt ikke ammes i dette tidsrum. Men skal lære at sove uden mælk.
Som du kan se af planen er det således vigtigt at du nu begynder med meget større variation af mad, det skal appellere til synet i farverne, smagen skal være forskellig, hun skal udfordres lidt ved at få grød der er lidt grovere end tidligere, hun skal ikke spise store portioner men tilbydes lidt og tit. Og føler du planen her, så vil der også gå lidt tid imellem tilbud om skemad og amning, hvor hun næsten altid tilbydes skemad først og så amning efterfølgende.
Jeg håber at ovenstående giver dig en idé om hvordan I kommer lidt videre og at det er okay at hun spiser lidt og tit. Som du kan se er der mange flere små måltider i min plan end i din egen og det er helt fint:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S







