Svar: Vågner meget tidligt og mælkeallergi

---

Kære Lene

Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. føler ofte en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme og den påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.

Det har naturligvis også noget at sige, hvordan og hvor meget barnet sovet i løbet af dagen. Vi har brug for at sove en vis mængde tid og at være vågne i en vis mængde tid. Som udgangspunkt sover vi, når vi er trætte og vågner, når vi ikke har behov for at sove mere. Da jeres datter er meget vågen og klar til leg og aktivitet tidlig morgen er det derfor nærliggende at se på hvordan rutinerne i øvrigt er i løbet af dagen - altså både rutiner i forhold til mad og rutiner i forhold til søvn.

Du fortæller at din datter sover 2 gange dagligt og nogle dage sover 3-4 timer. Det er forholdsvis meget i forhold til hendes alder, hvis hun samtidig sover om natten fra ca 19.30-20 og forventes at sove til næste morgen tidlig f.eks. kl. 7 ... Det lyder således logisk nok, at hun vågner tidlig morgen fordi hun simpelthen er udhvilet på det tidspunkt.

Det kan godt tænkes at jeres datter hører til det man kalder for Lærkerne. Det vil sige de børn, der vågner tidligt, hvor morgenen er den bedste tid. Her er de friske og i vigør, her er de aktive og har lyst til dagen og det er vigtigt at komme igang. Dette i modsætning til det man kalder for Ugler, som har deres bedste tid om aftenen.

Hun har det fint med at komme i seng og overgive sig til søvnen om aftenen, om morgenen kl. 05 er han vågen og i vigør - altså i og for sig helt okay og helt normalt, men svært fordi I forældre ikke har det sådan...

Når et barn som jeres datter har en tidlig søvnfase og man ønsker at ændre på dette, så er der flere ting som spiller ind. Mange forældre forsøger at putte barnet senere om aftenen i håb om at barnet sover længere om morgenen, men at flytte tidspunktet for sengetid enkelte aftener vil ofte ikke være nok til at ændre på hendes biologiske ur. Det er også derfor man ofte vil se at barnet bliver ved med at vågne tidligt, selvom barnet kommer senere og senere i seng... Hele dagen kræver således små ændringer, for at det på sigt vil kunne mærkes om morgenen.

I skal medtænke, hvorvidt I tilbyder hende mad eller mælk om morgenen, når hun vågner, da det kan gøre at hun simpelthen vågner fordi hun er sulten eller tørstig. Det vil sige at hendes biologiske ur er indstillet efter at skulle have mad tidlig morgen og så vågner hun fordi hun trænger til dette. Derfor er det vigtigt at morgenmaden serveres på det tidspunkt, hvor I ønsker at dagen skal starte og ikke for tidligt.

I skal altså forsøge at ændre hele dagens rytme, både tidspunkter for spisning, leg og søvn. Jeg kan se at jeres datter allerede sover formiddagslur kl. 8 (altså mere en morgenlur end formiddagslur) og her vil det være hensigtsmæssigt at I flytter tidspunktet for lur med 15 minutter dag for dag. Fordi det på sigt vil kunne give en ændring, som vil ...

---

---

... påvirke søvnen og rytmen dagen igennem og det vil således kunne mærkes om morgenen.

I skal regne med at hun kun har behov for 2-3 timers lur i løbet af dagen, det kan være en kort formiddagslur på 1 time og en middagslur på 1½. Formiddagsluren kan f.eks. ligge mellem 9.30-10.30 og middagsluren fra kl. ca 13. I løbet af de næste måneder vil hendes søvnbehov ændre sig yderligere, så hun begynder at kunne sove en gang dagligt og alt sammen vil det få betydning for hendes cirkadiske rytme og dermed også hendes søvn om morgenen.

Med hensyn til mælk og mad, så er det vigtigt at din datter spiser mere eller mindre som I andre med den alder hun har. Det er rigtigt at hun har behov for calcium, som normalt dækkes via indtag af komælk og komælksprodukter og når børn ikke tåler dette, så anbefales de specielle erstatninger Nutramigen eller Profylac. Dette bør du også bruge i madlavningen til hende i stedet for rismælk, havremælk, soyamælk eller kokosmælk.

Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering. Det anbefales at børn fra 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og at børn i 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt.

Du har givet din datter 400ml calcium dagligt, hun er blevet ammet og hun har spist almindelig mad samtidig med at hun nu også får nutramigen. Det lyder som om at hun har været okay dækket ind. Hun er nu 1 år gammel og kan fint dækkes ind med fedt og protein via kosten og så den ene flaske nutramigen. Du må så tale med børnelægen om hvorlænge du skal blive ved med nutramigenen, hvorvidt din datter skal tilbydes komælk - provokeres kalder man det, for at vurdere om hun begynder at kunne tåle det i mindre mængder. Det er rigtig godt at I følges af en børnelæge og du må tror på hvad lægen ordinerer.

En plan for dagen til et 12 måneders barn kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød lavet med vand, fedtstof og evt nutramigen i stedet for komælk. Vand eller nutramigen af kop.

Formiddag 9: ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør. Du kan bage boller med havregryn eller anden form for grovmel og uden mælk. Vand af kop

Puttes til formiddagslur, sover måske 45 minutter

---

---

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, kød og fisk er vigtigt, rester fra aftensmaden, frikadeller, pastaskruer, kogte grøntsager, agurk, majs, tomat og lignende. Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 15: En portion frugtgrød med lidt nutramigen, frisk frugt, ½ bolle med smør og lignende, vand af kop.

Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grøntsager, ærter, majs, gulerod og lignende. Vand af kop.

Aften 18.30: Aftensmad som I andre spiser, kød, fisk, grøntsager, ris, pasta osv. Vand eller nutramigen af kop.

Puttes til natten med nutramigen

Husk at det er vigtigt at forsøge at holde samme plan for dagen uanset om det er hverdag, weekend, ferie... Regelmæssigheden betyder rigtig meget.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, så du ikke er helt så meget i vildrede .. :o)

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---