Svar: Madplan - dreng 7 mdr.
Kære Sebastians mor
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud og det lyder også relevant med amning 4 gange dagligt. De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen kunne trappe ned til 3 amninger dagligt og det vil her i forhold til jeres rytme, være en af amningerne inden lur der skal fjernes, - f.eks. putte ham uden amning om formiddagen.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan få ham til at spise grøntsagsmos to gange dagligt, så han får dette sammen med lidt rugbrød til frokost og så kan han få øllebrød, flerkornsgrød eller lignende om eftermiddagen. På den måde vil han få to grøntsagsmåltider og to grødmåltider og det vil være godt for ham. I kan give ham rester fra aftensmaden til frokost, han kan sagtens få lidt sovs til frokost også, hvis I har lidt tilbage.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen Kl. 6: Ammes
Morgen Kl. 7.30/8.00: Havregrød og vand i kop. Frugt i hånden.
Formiddag 9: frugtmos, frugt i hånden og måske små stykker af en havregrynsbolle med smør, vand af kop
Puttes til formiddagslur uden amning (altså når han bliver godt 8 måneder)
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og meget gerne rester fra aftensmaden, det kan være lidt ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle i små stykker, en kartoffelbåd eller lignende at sidde med i hånden. Tilbydes lidt rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, - makrel, sildepostej, tun, rognguf, grøntsagsmos kan også fint bruges som pålæg på ...
... brød. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag Kl. 15.30/16.00: øllebrød eller flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, igen evt. lidt hapsere med smør af en havregrynsbolle, vand af kop.
Aften 18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere den mad I får, præcis som I allerede er igang med. Det er super med ris, pasta, grøntsager - mad der er moset og ved siden af også mad i stykker, både små stykker og lidt større stykker i hånden. Lidt frugtmos til dessert. Vand af kop
Bades, ammes og puttes til natten
Super at han allerede er i stand til at sove igennem - rigtig dejligt:o)
Han må få næsten alt, så det er et spørgsmål om at lade maden til ham tage udgangspunkt i det I andre spiser. I kan også en gang imellem købe middagsretter på glas og give ham det til frokost, men ellers er rester godt.
Gode boller, havregrynsboller er der en opskrift på her:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke og ha en rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.