Svar: Han er kræsen
Kære Lene
For at starte med det sidste spørgsmål først, så kan børn i din drengs alder godt få for store portioner og i stedet for at give ham meget af gangen og få måltider, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne give ham mindre og flere måltider. Det vil således være rigtig godt, hvis du nu kunne begynde at tilbyde ham grød og mos 3 gange dagligt og måske kun 1-1½ dl. af gangen.
Derudover må han også gerne få lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, så han på den måde føler at han selv er med i måltidet og ikke bare mades. Det giver ham samtidig også en fornemmelse af at mad kan smage forskelligt og at det er rart og okay.
Det vil være rigtig godt at tilbyde ham meget større variation og også begynde at introducere lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen. Samtidig med at han kan få stort set alle slags grøntsager nu. Da han tydeligvis er meget glad for det søde, så vil jeg anbefale sig at du forsøger at introducere grøntsager som er naturligt søde i smagen, i stedet for at give ham mere frugtmos. Du risikerer at han helt fravælger grøntsagsmos og det er problematisk i forhold til hans trivsel.
Du kan lave mos af f.eks. gulerod, ærter, majs, græskar, som giver en naturlig sød smag. Du kan også en overgang forsøge med lidt risgrød i bunden og så bruge grøntsagsmos som topping i stedet for frugtmos, for at se om han så stille og roligt vil acceptere mere og mere grøntsagsmos.
Det vil være rigtig godt at du sætter ham i den høje stol og det er helt rigtigt at du trækker ham lidt ud fra bordet og hjælper ham med at holde fokus omkring maden, bruger din mimik osv. når han skal spise, så du holder ham fanget og koncentreret omkring hvad det handler om. Der sker ikke noget ved at han sidder i stolen 30 minutter, men længere tid skal et måltid dog heller ikke vare. Så er det bedre at stoppe og så tilbyde ham lidt mellemmåltider i stedet. Som sagt er små ...
... hyppige måltider bedre end få og store måltider.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre.
Morgen 8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Frugtmos og evt. lidt frisk frugt i hånden. Det kan være appelsinbåde, kiwi, melon eller lignende blød frugt, som han får lov til at sidde og gnaske lidt i. Vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Du kan lave mosen selv eller købe mos på glas. Du kan forsøge at bruge en risgrød som basis og komme grøntsagsmos på som topping. Tilbyd også brødskorper, agurkestænger osv. i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16.30: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden som om formiddagen og ammes.
Powernapper evt. men den kan måske også springes over.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, igen forsøge med mad der tager udgangspunkt i det I spiser, eller en middagsret fra glas. Vælg gerne de lidt søde grøntsager som udgangspunkt, fordi han godt kan lide det søde. Tilbydes igen brødskorper, agurkestænger osv. Vand af kop.
Puttes til natten med amning ca kl. 20
Det er vigtigt at han sidder i høj stol og at I spiser sammen. Han skal have fornemmelsen af at få det samme som I andre og at det er spise er noget fælles og hyggeligt. Du kan dog sagtens starte med at give ham noget mos først, hvor du hjælper ham, får hans fokus osv. og når han så har spist sin mos, så kan du give ham lidt brødskorper osv. i hånden, som han så kan sidde og gnaske i imens I andre spiser jeres mad.
Du skal således arbejde på at få ham til at spise andet end frugtmos og du skal arbejde på at han lige nu får så mange forskellige smagsoplevelser som muligt, maden må ikke blive kedelig, det skal være nyt og spændende for ham. Prøv med mange forskellige retter, jo mere jo bedre:o)
Rigtig meget held og lykke, rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







