Svar: Spiser næsten kun modermælkserstatning - hvad skal jeg gøre?
Kære Heidi
Uvist af hvilken årsag, og det lader til at ingen tidligere har kunne finde ud af hvorfor, så har Agnethe jo aldrig spist særlig meget og jeg ved at I også har været indlagt ...
Du har fuldstændig ret i at hun har brug for rigtig mad og også skal have dækket sit væskebehov. Jeg kan derfor godt forstå at du holder fast i de 3 flasker mme dagligt. Det ville dog være godt, hvis du nu kunne begynde at skrue ned, så hun ikke får mere end 400-500ml mme dagligt og derudover så tilbydes vand, når hun er mere tørstig, samt mere rigtig mad. 
Du kan vælge at bibeholde de 3 flasker, men så kun give hende f.eks. 150ml i hver. Du kan også fjerne flasken enten kl. 8 eller til middag, for at se om hun så vil begynde at spise lidt mere. Samtidig skal hendes væskebehov som sagt også dækkes, så spørgsmålet er om man i jeres tilfælde kunne acceptere en flaske med vand i stedet for en flaske med mælk, hvis hun ikke drikker nok af en kop.
Det er dybt frustrerende at hun ikke vil spise og jeg synes det er relevant at du taler med lægen omkring det. Som jeg tidligere har nævnt for dig, så findes der spæd- og småbørnspsykiatriske afdelinger, hvor der er ansat blandt andet børnepsykologer, psykiatere, sygeplejersker og nogle gange sundhedsplejersker, som undersøger, vejleder, guider osv. i forhold til børn med spiseforstyrrelser. 
Igen er det dog også vigtigt at holde fast i at hun nu rent faktisk spiser lidt frugt og det er rigtig godt, at du tilbyder hende forskellige stykker af mad - rigtig mad og ryger der lidt ned er det godt. Du er nødt til at holde fast i at lidt er bedre end ingenting. Det er også dejligt at høre at hun trives i dagplejen - har du indtryk af at hun vil spise mere der? Hvordan beskriver dagplejer hende?
Hold fast i at hun gerne må få frugt og at hun synes det er rart og dejligt at spise dette. Det er jo generelt vigtigt at holde fast i at det skal være rart at spise, det skal være hyggeligt og forbindes med noget godt. Prøv at bruge frugt som pålæg på brød og se om der kan glide lidt mere ned på den måde, lav også frugtgrød med mælk for at se om det er mere interessant. En portionfrugtgrød fylder ...
...  trods alt lidt i maven og et eller andet sted handler det jo også om at hun skal vende sig til at rumme lidt større mængder - hun er jo en pige, som ligesom har lært at lade sig nøjes med lidt og jeg tror faktisk ikke at Agnethe føler sult/mæthed som vi andre gør ...
Kan hun lide yoghurt, frugtsmoothies, milkshakes? Det kan være en måde at få lidt flere kalorier i hende, fordi du kan blende frugt og bær med lidt yoghurt eller måske lidt flødeskum. Du kan faktisk også blende f.eks. gulerod, banan og æble til en smoothie eller lave en ren grøntsagssmootie af f.eks. gulerod og squash - alt sammen blendet med lidt yoghurt.
En plan for dagen kunne måske se således ud:
Morgen: Havregrød med frugtmos, vand af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør og lidt frugtmos som smørbart pålæg eller lidt marmelade. Frisk frugt, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - evt uden flaske med mme for at give mere plads til frokost
Frokost: Brødhapsere med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden. Kan hun de mos fra glas, så køb det. Hun må igen gerne få lidt frisk frugt på som pålæg, små tynde skiver æble eller jordbær kan godt kommes på brød. Men prøv også anden mad, fiskepålæg osv. og giv hende også ærter, majs, gulerod, agurk, rød peberfrugt og lignende. Køb en hvid ensfarvet tallerken der er opdelt i rum og læg så lidt forskelligt i hvert rum - det kan gøre måltidet mere overskueligt for hende. Vand af kop.
Puttes til middagslur - evt. uden flaske (det afhænger af om du vælger flaske formiddag eller her)
Eftermiddag: En portion yoghurt, hjemmelavet frugtsmoothie - frisk frugt i hånden, ½ bolle med lidt smør eller hvad du nu synes.
Aften: Familiemad, det vil sige det samme som I spiser, fisk, kød, grøntsager, ris, pasta osv. Igen holde maden adskilt og lad hende vælge, arier efter farver så forskelligt ligger i hvert rum, pasta i det ene rum, kød i det andet rum, gule majs, grønne ærter, rød peber i det tredie rum. Vand af kop.
Tilbyd hende en portion frugtgrød med mælk til dessert.
Puttes til natten med en flaske mme
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer til jer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden. 
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed! 
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!
 
			







