Svar: Modermælkserstatning, vælling og allergi
Kære Stine
Det er sådan at børn, hvis forældre og/eller ældre søskende har astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi og evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom.
Hvis man har en mistanke om at dette kunne være tilfældet, så tager man som hos jer en blodprøve fra navlesnoren, så snart barnet er født. Det kaldes en navlesnors IgE. Prøven fortæller om det enkeltdisponerede barns risiko for at udvikle allergi.
Hvis navlesnors IgE er må 0,3 KU/ml eller derover så betyder det at barnet har ligeså stor risiko for udvikling af allergi, som hvis begge forældre har allergi.
Hos børn med en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom anbefales det at man så vidt muligt ammer eller ernærer barnet med højt hydrolyceret modermælkserstatning i de første 4 måneder. Flere undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for at udvikle allergi kan nedsætte, men dog ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevareallergi, hvis man holder sig til amning eller speciel erstatning (nutramigen eller Profylac). Dette gælder specielt komælksallergi, og børneeksem i de første leveår.
Den allergiforebyggende ...
... effekt af hydrolyserede produkter er ikke vist hos børn uden allergidisposition og der er endnu ingen dokumentation for at at tilbyde barnet diæt efter 4 måneders alderen. Derfor siger sundhedsstyrelsen at barnet her kan ernæres fuldt ud som alle andre børn.
Det vil sige at man så vidt muligt bør bibeholde amning indtil gerne 6 måneder, med mindre barnet viser behov for anden mad inden og er det nødvendigt at tilbyde barnet ekstra mælk, så kan man efter de første 4 måneder give almindelig komælksbaseret modermælkserstatning.
Jeres datter havde ikke en forhøjet navlesnors IgE og er derfor umiddelbart ikke i større risiko for at udvikle allergi end andre børn er. Du kan derfor godt tilbyde hende almindelig modermælkserstatning eller vælling, hvis du skønner at der er behov herfor. Hvorvidt hun så har arvet sin fars laktoseintolerans må tiden så vise ...
Du kan som en mild overgang evt. forsøge med et partielt hydrolyseret modermælkserstatningsprodukt (Nan HA), som godt kan have en effekt, dog mindre end effekten af
højt hydrolyserede produkter (som f.eks. Profylac og Nutramigen).
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











