Svar: Kan hun forstå en konsekvens?

---

Kære Louise

Det er helt normalt at du som mor, som forældre, står i situationer som virker frustrerende og hvor du nogle gange føler dig magtesløs - for hvad er det rigtige at gøre. Din datter har en alder nu, hvor hun på mange måder bliver mere og mere selvstændig og har brug for at udforske og lære på egen hånd, gøre sig sine egne erfaringer, men hvor du som mor også er nødt til at sætte grænser og lære hende at begå sig.

Det handler om opdragelse og i dette ligger balancen imellem at lære hende regler, kultur osv. i forhold til jeres familie, i forhold til andre mennesker, i forhold til det samfund hun skal vokse op i. Du tænker at hun skal lære at opføre sig ordentligt, hun skal ikke bare høre hvad du siger, hun skal også gøre som du siger, fordi du ved bedst fordi du er voksen ...

Derfor irettesætter du din datter og fortæller hende at hun skal opføre sig på en anden måde end hun lige nu gør: "Sid ordentligt", "sid stille", "spis pænt", "brug gaflen", "ikke spise med fingrene" osv. - og "hvis ikke du gør som jeg siger kommer du i seng" ...

Hvis man skal se det fra din datters side, så betyder det ikke så meget hvordan man spiser, det kan være med fingrene eller med gaffel. Det er måske også svært at skære maden ud og det er i det hele taget svært at sidde stille. Det er også svært at koncentrere sig om at svare på spørgsmål som "hvad har du lavet i dag", "hvem har du leget med" osv. samtidig med at man skal koncentrere sig om at spise og at spise pænt.

Når hun leger med maden, bestikket osv. så kunne du f.eks spørge "skal du have hjælp til at skære maden ud?" og hvis hun gerne vil det, så gør du selvfølgelig det. Du kan også minde hende om at hun skal spise og ikke lege, så hun ikke mister fokus, men samtidig give hende madro, så hun kan koncentrere sig. Andre gange hjælper det at 'lege lidt med maden' - maden kan få forskellige navne som gør det mere interessant at spise det eller placeres mere spændende på tallerkenen.

Der findes f.eks. "prinsesse-ærter" og "mickey-mouse-kartofler" ligesom der også kan lægges lidt pastaskruer som øjne, lidt sovs som næse og stykker af kød som mund/tænder på tallerkenen og bønner kan være hår ...

Jeg kan sagtens forstå dine bevæggrunde for at handle som du gør og der er i princippet heller ikke spor i vejen for at sætte grænser og melde ud, hvilke regler I har hos jer. Børn har brug for regler, regler giver tryghed og retfærdighed og det er på den måde fint med regler. Men I skal overveje meget hvilke kampe I tager og hvornår hun forstår det og hvornår hun ikke gør. Konsekvensen af ikke at få mad, hvis hun ikke spise op eller konsekvensen af at komme i seng, hvis hun ikke sidder stille - det forstår hun ganske givet ikke. Derfor bliver hun så ked af det og hun siger ...

---

---

... jo også til dig at hun ikke ved, hvorfor du blev sur ...

Prøv derfor om I kan møde hende på en anden måde under middagsbordet ved netop at acceptere måden hun spiser på - det betyder vel ikke noget, hvis hun opgiver gaflen og ender med at bruge fingrene eller hvad? Det vigtigste er vel at hun spiser ... Anerkend det hun gør som er godt og ender det så med at der ikke glider ret meget aftensmad ned og hun en time efter atter er sulten, så giv hende en portion havregrød at slutte dagen af på eller smør en rugbrødsmad - fred være med det.

Noget helt andet er medicinen og intet er mere frustrerende end når børn ikke vil tage deres medicin. Det er enormt provokerende for dig at hun ikke tager medicinen ordentligt, du ved jo hvor vigtigt det er. Men du kan ikke gøre noget for at få hende til det, hvis ikke hun vil, så vil hun ikke uanset om du danser, hopper på tungen eller skriger op blå af raseri ... Det bedste du kan gøre er at sige hun skal tage den og gør hun nar, leger eller lignende, så lad være at vise hende opmærksomhed. Gå i stedet for at råbe eller sende hende væk. Vent til senere, selvom det er svært.

Når din datter griner og ikke hører efter, så skyldes det sandsynligvis 2 ting. Enten at hun er så tryg ved dig og at hun ved, at uanset hvordan hun opfører sig, så elsker du hende højt og derfor tør hun godt vise dig, at hun synes du ser sjov ud, når du er gal. Det er forøvrigt også derfor at børn ofte prøver flere grænser hjemme og ikke ude..

---

---

Men det kan også handle om at hun føler sig meget usikker i situationen hvor du skælder ud. Hun ved simpelthen ikke "hvilket ben hun skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud eller irettesat ofte reagerer tit ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Du efterspørger redskaber til at sige ting til hende, når hun ikke hører efter. Ofte er det en god idé at sætte sig ned i børnehøjde. Sætte sig på hug foran hende og skabe øjenkontakt eller tage hende på skødet og tale med hende om, hvad det er du gerne vil have hende til. Lyt til hende aktivt, hvad er det hun vil, hvad er det hun beder om, hvad er det egentlig hun siger. Sæt ord på, hvad du tænker, så hun hører at du lytter og så hun føler sig forstået.

Der er skrevet mange bøger om børneopdragelse og måske vil det hjælpe dig at læse nogen af disse. Du kan finde gode bøger om emnet i min bogguide under både 'Børneopdragelse' og 'Udvikling'.

Du har de rette intentioner og der er som sagt ikke noget forkert i den måde du reagerer på og i de ting I oplever, det er bare rigtig svært af være forældre en gang imellem og også rigtig svært at være 3-4 år ...

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---