Annonce

Annonce

Brev:

Udmalkning nødvendig i løbet af arbejdsdagen?


14. juni 2008

Alder:
7 mdr.

Udmalkning nødvendig i løbet af arbejdsdagen?

Hej Helen

Jeg er nu startet på arbejde igen, men heldigvis er Thor, som nu er 7,5 måned, sammen med sin far, mens jeg er på arbejde. Da jeg startede for to uger siden, måtte han langt om længe bukke under og acceptere flasken, som har været fyldt med HIPP 2 indtil nu. Han tager nu ca. 100-150 ml. af en eller nogle gange to omgange, altid inden han skal sove, fordi han har svært ved at falde i søvn uden sin mælk.

Jeg ammer dog stadig, og har intet ønske om at stoppe i nærmeste fremtid. Faktisk har jeg fået bevilget to timer fri dagligt til at amme, og kan tilsyneladende benytte mig af dette, indtil han er 12 måneder, så det er jo skønt. De to timer vil jeg dog helst bruge på at gå tidligere, så jeg arbejder 8-15 og ikke først er hjemme kort inden, han skal sove, for skal jeg ræse hjem, hver gang, han skal sove lur i løbet af dagen, bliver det noget rigtig rod - især også fordi hans sovemønster ikke ligger så fast, som man kunne ønske.

Nå, men spørgsmålet er så nu, om jeg gør det rigtige ved at tage brystpumpen med på toilettet ved 11-tiden om formiddagen?

Jeg har egentlig ikke problem med spændinger, hvis der går længe imellem jeg ammer, f.eks. har jeg heller ikke haft brug for ammeindlæg, siden han var ca. en måned, måske fordi han altid har spist meget hyppigt, hurtigt og lidt ad gangen? Jeg er dog bange for, at jeg sætter produktionen for meget ned, hvis jeg ikke "holder den ved lige" i løbet af dagen.

Jeg ammer stadig for ofte om natten, men altid kun et bryst ad gangen, da han ikke vil have mere, og typisk sidste gang kl. 6 - og når jeg så måske først ammer igen (vel at mærke på det andet bryst) ca. kl. 16-17-stykker, og igen til natten (samme bryst som om morgenen) ved 20-tiden, så er det jo temmeligt mange timer... Hvad siger du?

Indtil nu har jeg smidt mælken ud, da jeg syntes, det var for bøvlet at ...


Annonce

... skulle vaske pumpe, sterilisere, tage det hele med i tasken osv.. Jeg overvejer dog at gøre det i næste uge, fordi jeg jo gerne vil give Thor al den mælk fra mig, som jeg kan. Især for tiden, hvor han har hård mave, hvilket han nu har haft tendens til de sidste tre måneder...

Nå, til spørgsmålet: - hvis jeg malker ud om formiddagen, holder det i køleskab og tager det med hjem med køleelement i en termotaske til sutteflasker, kan det så holde sig til næste formiddag/eftermiddag, så han kan få det i flaske der? Er det umagen værd, nu han er så gammel, som han er, og for 100-150 ml...?

Hvis han skal have erstatning, er der så noget, som er mindre hårdt for maven end HIPP 2? Jeg har givet ham det, fordi jeg forsøger at give ham så meget økologisk som muligt.

For at fortsætte lidt i, hvad han har bedst af at drikke, så har jeg et spørgsmål til juice og den slags. Hernede kan man købe forskellige juicer af frugt og grønt til babyer, men vi har indtil nu bare givet ham vand, da vi har tænkt, at han ikke har godt af unødigt sukker. Hvad er din holdning til at give den slags juice (selvfølgelig under måltidet og af kop, hvis det skal være)?

Hvad maden angår, må han så nu få al slags kød og fisk, æg (hårdkogt), og hvad med appelsiner, jordbær og den slags? Mener at kunne huske, at der er noget med citrusfrugter, mango og jordbær i forhold til allergiforebyggelse, men kan ikke finde noget om det nogen steder. Skaldyr må han ikke få, vel? Er der noget (andet), vi ikke må give ham? Han elsker yoghurt (naturel, nogle gange med lidt frugt i) - hvor meget må han få af det om dagen?

Nå, det var vist det for denne omgang. Endnu engang tak, fordi du er der for os, der ikke har adgang til sundhedsplejersker (hmm, det må der jo egentlig være temmelig mange, der ikke har for tiden, med de strejker, I har derhjemme!).

Kærlig Hilsen
Tina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce