Brev:
Hvornår er det normalt og hvornår er det ikke?
Kære Helen.
Ja, så er jeg her igen. :-)
Men om noget helt andet, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Jeg har altid været en kvinde, der synes stærk og glad overfor mine nærmeste. Jeg bruger især humor, når jeg har det svært, og har den indgroede holdning at jeg ikke skal vise svaghed.
Jeg elsker min datter, Isabella, som nu er 7 mdr. og er rigtigt godt tilfreds med hende og med hvordan jeg klarer morrollen. Siden hun blev født har jeg, som så mange andre mødre, været helt udmattet og bare gjort tingene uden at tænke over det. Lidt maskineagtigt, men dog stadigvæk med stor nydelse.
Hver gang jeg er sammen med min datter (som er hele tiden!), kan hun altid gøre mig glad.
Men så stopper det også der! Jeg føler jeg har glemt at være mig. Og at være kæreste, og det bider mig i røven, nu hvor jeg for første gang siden fødslen, har opdaget at jeg ER sgu mor, men... hvordan skal jeg sammenkoble mine andre sider??!!
Jeg er sat HELT tilbage! og har først opdaget at jeg faktisk ikke har været rigtig glad i mange måneder! Kun Isabella kan gøre mig glad, og det føles unaturligt, at jeg åbenbart kun har kærlighed til hende, og ikke min kæreste eller sågar mig selv.
Jeg er blevet skræmt fra vid og sans over at jeg ikke kan finde ud af at være begge dele!
Da jeg altid har været lidt af en kontrolfreak, er det selvfølgelig endnu værre, og derudover har jeg altid haft svært ved at bede om hjælp, især fordi jeg tror at folk ikke er vant til at jeg også kan være svag og at der er noget jeg ikke kan klare.
Så istedet for at spørge, så smiler jeg bare og enten laver en joke eller også siger at "det går fint"! Så der er ikke noget at sige til at folk, ja selv min kæreste tror at jeg har styr på det hele.
Helen, jeg kan simpelthen ikke finde ud af det mere, og jeg aner ikke hvor alvorligt det er! Jeg har skrevet om problemet på en anden hjemmeside, hvor andre mødre enten siger at det er normalt og andre siger at jeg skal kontakte min læge...
Jeg har ikke en læge jeg har tillid til, og jeg er i bund og grund ikke særligt tillidsfuld når det gælder systemet, fordi jeg ikke kan finde ud af vise mine svage sider.
Jeg ...
... har mistet mange tætte mennesker i mit 32 årige liv, bla min far til selvmord og min bedste ven til kræft, og jeg synes at alt er kommet tilbage, i disse sidste par måneder. Jeg tænker konstant på at miste, noget som jeg havde fået bugt med vha. en psykolog for en del år siden...
Jeg har læst at det er normalt at mødre gennemlever en krise, når de får barn, men mit spørgsmål er så, hvor lang sådan en krise skal være for at den er "normal" og hvornår skal jeg tage den seriøs?
Og oven i det, tænker jeg på om jeg bare ikke kan klare at gå hjemme mere. Jeg er tjener og har altid været vant til at være omgivet af mennesker, og nu... ser jeg kun Isabella og min kæreste. Jeg ser et par veninder i ny og næ, men det er så det.
Jeg laver det samme HVER dag, og tænker da også på om det "blot" er derfor at jeg har det sådan. Fordi jeg ønsker bestemt ikke at male fanden på væggen, og vil nok alligevel undgå at kontakte nogle fagfolk, hvis jeg fik valget. Simpelthen fordi jeg tror at jeg nok skal klare det selv. Det har jeg været vant til hele mit liv i alle kriser og alle sorger.
Men det gør ondt på mig at mit parforhold er så belastet af min nedtrykthed. Jeg føler intet! Er småtræt konstant, men ellers er jeg bare.. ja, i mangel af bedre ord, numb! Undtagten når det drejer sig om Isabella og hvad sker der, hvis det kommer dertil?!
Jeg spekulerer alt for meget og det har jeg altid gjort. Og når jeg gør det, ender det altid med at jeg får viklet mig ind i endnu større spekulationer, som jeg ikke kan komme ud af.
Men i bund og grund, tror jeg først at det er gået op for mig at jeg er MOR og med den titel føler jeg ikke at jeg har krav på at mine behov skal tilgodeses. Jeg ved godt hvor sygt det lyder.
Jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte for at komme ud af den onde cirkel. Er begyndt i det små og komme lidt ud at køre igen med barnevogn, og næste weekend skal vi have fest for Isabella, og jeg HÅBER og ØNSKER at det blot er fordi jeg savner andre input.
Hvad er din erfaring indenfor lige dette emne? Jeg har ledt på nettet, men der står ikke noget, udover depressioner.
Undskyld det lange spørgsmål...
Kærlig hilsen Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S