Annonce

Annonce

Svar: Ammestop, flaske og familiemad


13. juni 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jette

Dejligt at høre fra dig igen og stort tillykke med at I har fået en lillesøster. Det lyder jo umiddelbart som om at det går rigtig godt alt sammen og så er I ved at flytte eller bygge om ... der sker lidt hos jer:o)

Det vil i forhold til Kaya være helt relevant at udskifte en amning af gangen med en flaske. Det vil du kunne gøre ved simpelthen at erstatte med en flaske på det tidspunkt, hvor du plejer at amme og du må så forsøge at finde ud af, hvornår det passer bedst på dagen at du starter. Så må du udskifte en en amning med flaske dag for dag indtil du tilsidst er helt gået over til flaske.

De fleste børn vil i din datters alder fint kunne nøjes med en flaske eller amning 4 gange dagligt og ofte vil de i 8-9 måneders alderen kunne trappe yderligere ned til kun 3 amninger/flasker. Du skal regne med at hvis din datter drikker ca 200ml af en flaske, så vil 3 flasker = 600ml være nok til at dække hendes mælkebehov og ved siden af skal hun så have meget mere familiemad nu.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes/flaske

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frugt - frugtmos eller frisk frugt i hånden. Vand af kop

Puttes til formiddagslur ca kl. 10 uden amning eller flaske, så er der plads i maven og lyst til frokost.

Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, makrel, tun, rogn, sildepostej, smøreost, leverpostej og lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rest fra aftensmaden eller babymos fra glas. Vand af kop, agurkestænger og lignende i hånden.

Puttes til middagslur evt. med en flaske eller amning ca kl. 13-13.30.

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, lidt ost i stænger, frisk frugt i stykker, frugtmos, evt. lidt flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere familiemad, udgangspunkt i den mad I andre spiser - "boller i karry", "Kartoffelmos og millionbøf", "Pasta med kødsovs" osv. Hun må i princippet få det samme som I andre spiser. Vand af kop og tilbydes også om aftenen lidt mad i hånden, det kan være brødskorper, kogte blomkål og broccolibuketter eller lignende.

Puttes til natten med en flaske vælling mellem 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske med mme

Det er de første 4 månender at det anbefales at give barnet speciel erstatning, hvis man vil forebygge allergi, der er ikke dokumenteret effekt af at give f.eks. profylac gennem mange flere måneder og sundhedsstyrelsen skriver at børn med allergirisiko fra 4 måneders alderen kan ernæres som alle andre ...


Annonce

... børn.

Du kan dog vælge at købe Nan H.A. som har delvist spaltede proteiner og derfor har en vis forebyggende effekt, hvis du har det bedst med det... Ellers må du meget gerne bare give hende vælling eller almindelig mme - giv hende det hun helst vil have.

Med hensyn til Nana så lyder det som om at hun lige nu er rigtigt bange for at være alene og lægge sig til at sove og det skal I naturligvis lytte til og være der for hende.

Det er meget normalt at børn i periode bliver bange og børn på Nanas alder vil f.eks. ofte være bange for mørke, bange for små dyr og det vil derfor være vigtigt for dem at have en lille lampe eller lyskæde på værelset, hvor de skal sove. Det beroliger dem at de kan se hvor de er og finde vej til døren, hvis det er nødvendigt.

I skal ikke tage en kamp med hende men i stedet bruge jeres kræfter på at berolige og betrygge hende i at hun roligt kan sove, at I er der og passer på hende. Sid hos hende, læs en godnathistorie højt, lad hende have lidt lys, en bamse at putte med, lad døren stå åben osv. så hun føler sig fuldstændig tryg og gå så ind til hende jævnligt eller ophold jer i nærheden, så hun hele tiden kan høre jer og ved at I er der, som I har sagt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan være udmærket at lade børnene sove på samme værelse. Mange børn føler sig trygge ved dette og samtidig er situationen ens for begge børn. Lige nu må det jo medtænkes om Nans føler lidt jalousi over at Kaya kan være hos jer, men hun må ikke ...

Med hensyn til valg af madras til børn, så skal madrassen være rar at ligge på og man skal medtænke at børn ofte tisser i sengen, så det skal være praktisk og nemt at skifte - ofte en fordel med en rullemadras på den fastliggende madras.

Det betyder ikke så meget om man vælger en helsemadras, latexmadras, skummadras eller andet. En madras i skum (polyurethanskum) bør dog være mindst 5 cm tyk, hvis den skal bruges i en seng. Skummadrasser giver en fast støtte til barnets krop og de er ofte bløde og elastiske at ligge på. Man ligger mere roligt på en skummadras fordi den bedre absorberer rystelser. Det betyder dog ikke at andre typer af madrasser ikke også er godt til børn ... :o)

I en seng med fast bund vil det være hensigtsmæssigt at madrassen er lidt hård, da stød og bump så bedre fordeles, hvorimod i en seng med f.eks tremmebund kan det være en fordel at vælge en blødere madras.

Det er en fordel at madrassen er fast, da madrassens fasthed har betydning for at barnet kan bruge og udvikle sine muskler. Så en madras må altså hverken være for hård eller for blød, den bør forme sig efter barnets krop.

Jeg håber at dette hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce