Svar: Hvor meget skal han have at spise?
Hej med dig
Tillykke med din dejlige dreng, som lyder til at stortrives med flaske og modermælkserstatning:o)
For mange er det en stor sorg ikke at kunne amme og det sidder i kroppen længe, følelsen af at man ikke har gjort det godt nok som mor. For nogle kvinder er det så hårdt og påvirker så meget at de bliver kede af det, når de ser andre kvinder amme og det giver et stik i hjertet hver gang en samtale falder på noget om amning.
Men ved du hvad - man er altså en ligeså god mor selvom man ikke ammer sit barn. Moderfølelsen sidder altså ikke i de bryster, den sidder i hjertet bag og det er langt bedre for din dreng at få en flaske, få mad, når han er sulten på en god og rolig måde, af en mor med overskud og 'tørre kinder' end det er at skulle kæmpe en kamp ved brystet som gør både mor og barn kede af det og frustrerede. 
Vi har i Danmark ikke problemer med rent drikke vand, vores krav til modermælkserstatning og babymad er meget høje og alle produkter bliver godt kontrolleret. Du kan derfor med ro i sjælen give din dreng modermælkserstatning og vide at han med det bliver ligeså glad, tilfreds, sund og godt udviklet som alle andre børn!
Som udgangspunkt skal han have ca 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil sige at hvis han nu vejer 5700g så vil hans døgnbehov ligge på ca 950ml. Nogle gange vil han spise lidt mere og andre gange lidt mindre. I takt med at han bliver ældre og bliver større vil han naturligvis have behov for mere mad, men det er ikke sådan at hans mælkebehov hele tiden vil ...
...  stige - de fleste børn ligger på et indtag omkring 1000ml i døgnet de første måneder - en stor og sulten dreng som din vil måske have behov for 1200 og det er også okay. 
Begynder han at spise meget mere end dette - ligge omkring 1400-1500ml for at blive mæt, så skal du være opmærksom på om han overspiser. Her vil man så kunne gå over til en evt. mere mættende mme, man vil alt efter hans alder og hele situationen begynde at foreslå dig at tilbyde lidt mindre mælk af gangen osv. og så tilbyde en sut lidt mere fordi der sandsynligvis er mere tale om et suttebehov end et mælkebehov ...
Men lige nu lyder det rigtig fint det du fortæller og du må gerne give ham mellem 900-1000 ml dagligt, med den vægt han har. Hans indtag kan naturligt godt være øget fordi den nye sut gør at det flyder lidt lettere til ham, her kan du så overveje om du skal forsøge at holde en lille pause undervejs, for at se om det kan hjælpe lidt. 
Ellers er det normalt at børn gylper lidt mere når de får flaske og det betyder ikke noget (andet end ekstra vasketøj) så længe de tager på og vokser som de skal:o)
Med hensyn til din mælkeproduktion, så lyder det ikke som om at du har mælk stående tilbage i brystet. Prøv derfor at lade være med at massere eller røre dine bryster for meget og tag en stram bh på helst uden bøjle. I gamle dage bandt man brystet op for at stoppe mælkeproduktion og det kan faktisk godt hjælpe nogle gange med en lidt stram bh, som dog ikke må gnave (derfor ikke bøjle).
Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse). 
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






