Annonce

Annonce

Svar: Opgivende... Suk... Hele tiden syg


12. juni 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Maria

Når børn begynder pasningsordning, så bliver de naturligt udsat for andre bakterier og sygdomme end de tidligere har haft og det betyder at mange børn i en længere periode vil blive syge, når de starter i dagpleje eller vuggestue.

Når børn er meget syge så skal man altid medtænke hygiejne. Man ved at det at vaske hænder nedsætter infektionsrisikoen betydeligt og at man de steder, hvor håndvask er en del af rutinen får mindsket f.eks. antallet af forkølelser.

Det vil derfor være en rigtig god idé at du hjemme ikke kun vasker dine egne hænder efter at du har skiftet din datter, pudset hendes næse osv. men at du også vasker hendes hænder.

Derudover skal du naturligvis sørge for at hun holdes varm. Her om sommeren er det let at få lidt træk og kolde hænder og fødder fordi vi ikke har helt tøj nok på. En lille bomuldstrøje kan derfor være en god idé og også små strømper på fødderne. Det er ikke nogen god idé med bare tæer til en lille pige som din .... En bodystocking er generelt en god idé, da den holder sammen på midten og gør at hun ikke får træk. Hvis hun leger med lidt vand, så skal tøjet af og tørres, hvis hun har spildt noget vand og blusen eller bodystockingen er våd, så skal det skiftes. Hun skal være tør og varm.

Så skal du naturligvis tænke på indtaget af fødevarer. Det er vigtigt at du tilbyder din datter så varieret en kost som muligt, så hun får fra alle kategorier: Brød, gryn, grøntsager, kød, fisk, mælkeprodukter osv. du kan overveje om du skal købe ACD dråber til hende, så hun på den måde får lidt ekstra vitaminer. Du kan også købe en vitaminpille til børn, men den skal knuses og kan så gives sammen med lidt frugtmos eller yoghurt.

Prøv at tale med dagplejen om hvorvidt hun har nogle rutiner i forhold til håndvask af børnene og medtænker at din datter ikke må få træk, blive kold osv. Hun ved jo godt at du er alene, har fået nyt arbejde osv. og at det derfor er ekstra svært for dig at få hverdagen til at fungere, når din datter hele tiden er syg. Jeg går ud fra at hun også er interesseret i at børnene hos hende skal være så raske som ...


Annonce

... muligt.

Det gør ikke så meget at Sofia ikke spiser store mængder, det vigtigste er at hun spiser lidt og tit og at hun har lyst til at smage lidt på maden. Med den alder hun har nu må hun få alt og du må forsøge at kræse lidt for hende. Bag nogle boller - de smager godt og dem kan I begge spise:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Lad hende spise det samme som du selv spiser, det er alt for frustrerende at lave specielle retter som hun intet spiser af. Hvis du har indtryk af at 'glasmad' i nogle situationer har mere interesse end det hjemmelavede så må du også gerne give hende det. Det er ernæringsmæssigt okay og det vigtigste er at hun spiser og får forskellige vitaminer, mineraler, protein og fedt ...

Du må gerne kræse lidt for hende, bag nogle pandekager, lav lidt smoothie eller milkshake - du kan f.eks. blende en banan med lidt sødmælk, kog nogle pastaskruer og put lidt pesto på, giv hende ost i stænger og små stykker pølse eller frikadelle. Hvad du nu synes og tror hun vil synes er lidt lækkert. Jeg tror det er vigtigt at I to sammen får en god spiseoplevelse.

Derudover tænker jeg at du naturligt også skal medtænke at børn i Sofias alder ofte lukker munden for skeen. Hun ved jo godt at det gør noget ved dig og at hun ved denne opførsel hurtigt bliver centrum for middagsbordet .. prøv derfor også at tage det stille og roligt, giv hende en tallerken med lidt forskelligt på og lad hende så få madro til at spise det. Alt for meget fokus kan have den modsatte effekt.

Sæt dig med et ugeblad imens så du ikke koncentrerer dig om hende, men er lidt optaget af noget andet og se om hun så ikke stille og roligt begynder at putte noget mad i munden af sig selv...

Det skal nok gå, knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce