Svar: Mælkeallergi og introduktion til komælk

---

Kære Christina

Allergi over for mælk er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er proteinerne i mælken, som barnet reagerer på. Derfor er proteinerne i Nutramigen, som din dreng får spaltet og behandlet på en måde, der gør at han kan tåle det.

Mælkeallergi ses ofte hos børn under et år og heldigvis vokser de fleste børn fra det. 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er 3 år og allerede i løbet af de første 12 måneder vil mælkeallergien ofte forsvinde, de tal jeg har hørt lyder at halvdelen af børnene vokser fra mælkeallergien inden for det første år.

Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarre, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Barnet vil normalt få symptomer kort efter at det har drukket mælk eller indtaget noget med mælk, men reaktionerne kan også vise sig senere.

Hvis man har et barn der er allergisk overfor komælk kan man ikke give barnet andre mælkeformer som alternativ. Det dur således ikke at skifte over til f.eks. gede- eller fåremælk og barnet kan heller ikke tåle surmælksprodukter af denne type. Det anbefales heller ikke at give rismælk, soyamælk eller lignende alternativet produkter. Det eneste der dur er Nutramigen eller Profylac, som lægen også har ordineret.

Man kan tage en blodprøve og måle IgE-antistoffer i blodet, man kan også lave en priktest på huden. Derudover skal man så se på hvordan barnet har det og hvordan barnet reagerer på indtag af mælk. Børn kan faktisk godt have mælkeallergi uden at man kan se det på en blodprøve eller via priktest ..

Normalt stille man først den endelig diagnose "mælkeallergi", hvis barnet i en periode har været på diæt ...

---

---

... uden mælk og derefter så tilbydes lidt mælk. Man siger at man provokerer barnet og dette bør man normalt kun gøre i samarbejde med lægen. Da jeres læge mener at din dreng har mælkeallergi så synes jeg det skal være en samarbejde med lægen, hvornår og hvordan du skal tilbyde din dreng komælk for at provokere og se om der er noget han kan tåle eller modsat reagerer voldsomt på.

Hvorvidt du skal forsøge at lave f.eks. havregrød på sødmælk synes jeg altså at du skal drøfte med lægen. Normalt vil det være godt at provokere et barn med mælkeallergi hos lægen, så barnet kan blive behandlet, hvis det viser sig at barnet får en allergisk reaktion. Får barnet en reaktion som viser at barnet fortsat ikke tåler komælk, så anbefales det normalt at der går 6-12 måneder inden man atter forsøger at provokere.

---

---

Som udgangspunkt har din dreng ikke behov for komælk og i Danmark anbefaler vi at komælk først begynder at udgøre en større del af barnets indtag efter 9 måneders alderen. Her vil man f.eks. kunne give lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt og det er naturligvis vigtigt at barnet ikke holdes på en diæt som ikke er nødvendig. Der vil altid være en risiko for fejlernæring, når man sætter et barn på en mælkefri
diæt og derudover er det naturligvis en belastning for et barn
at føle sig anderledes end andre børn ...

Det er altså en lægelig vurdering hvorvidt du skal forsøge at bruge lidt sødmælk i madlavningen og se hvordan din dreng reagerer, om provokationen skal ske i samarbejde med lægen i lægehuset, om I skal vente til din dreng er ældre med at provokere ham. Du kan jo sagtens bruge mme i grøden.

Jeg håber mine tanker hermed hjælper lidt videre. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---