Annonce

Annonce

Svar: Amning, hyppighed og tid


10. juni 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

I princippet skal man ikke sætte tid på en amning, da det kan være meget forskelligt fra barn til barn, hvor hurtigt barnet spiser. Nogle børn er store og har et stor vacuum og hvis mor så samtidig har en meget hurtig nedløbsrefleks, så vil barnet meget hurtigt kunne få en stor mængde - det betyder at nogle børn godt vil kunne få deres behov for mælk på kun 10 minutter. For de fleste tager det god lidt længere tid og ofte også i begyndelsen som hos jer - her skal barnet have lidt mere tid til at komme ind til den federe mælk.

I princippet kan man ikke tømme et bryst, for så længe barnet dier, så vil der blive sendt besked til din hjerne om at der skal produceres mælk og så starter nedløbsrefleksen. Men du skal kunne fornemme at der er forskel på det bryst, som din dreng har spist ved og det som han endnu ikke har spist ved.

Du skal også kunne høre forskel. I starten når du lægger ham til, så vil han spise hurtigt og effektivt, nogle gange flyder mælken meget hurtigt og det kan være svært for ham at følge med. Men i takt med at han får arbejdet sig igennem brystet, så bliver rytmen anderledes, mere langsom og rolig. Han vil sutte effektivt nogle gange, holde en pause, hvor han venter på at mælken skal løbe og så synke den mælk der kommer. Han vil altså have en rytme lidt i retning af: sutte, sutte, sutte, pause, pause, synke den mælk der kommer, sutte, sutte, pause, synke, synke.

Det er en rigtig god idé at ...


Annonce

... tilbyde ham mælk fra begge bryster. Det er ikke sikkert at han har behov for det, derfor er det et tilbud, hvor han selv får mulighed for at sige fra. Det vil være rigtig godt at arbejde på en ammerytme, hvor du ammer fra det ene bryst - måske 20-25 minutter, læg mærke til rytmen og hvordan han spiser - gerne til han selv slipper! herefter skifter du ham, så han atter vågner op til dåd og tilbyder så modsatte bryst.

Nogle gange vil han kun tage toppen fra modsatte side, andre gange afvise og atter andre gange spise rigtig godt igen og det er helt fint - det skal han nok regulere. Næste gang du så ammer, så starter du med at lade ham spise der hvor han tog toppen sidst, skifter ham og tilbyder modsatte bryst osv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Fordelen er for det første at du er sikker på at han har fået hvad han kan spise og derudover får du stimuleret begge dine bryster ved hver amning og dermed hyppigt. Det er nemlig hyppigheden af amning/stimulation af brystet, som øger mælkemængden og sikrer en sufficient mælkedannelse.

Og ja, du bør vække ham om dagen, hvis han sover meget længe. Jeg synes ikke der skal gå mere end 4 timer imellem 2 amninger (fra start til start) om dagen. Derimod må der meget gerne gå længere tid imellem om natten, nattesøvn har I begge brug for. Det vil være hensigtsmæssigt at det er om dagen din dreng spiser mest hyppigt og om natten at han sover sine lange søvnstræk.

Fortsat held og lykke, håber ovenstående hjælper dig videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce