Svar: Er jeg en pyller mor?
Kære Inger Marie
Jeg synes det er dejligt at dine forældre er så aktive og deltagende i deres børnebørn og det er jo et eller andet sted meget naturligt at når de indvilliger i at passe din datter, så må de naturligvis også tilbyde at passe andre børnebørn - man kan jo ikke gøre forskel ...
Men når det er sagt, så tænker jeg dog også at børnebørn - uanset alder - en gang imellem har behov for at blive passet alene af deres bedsteforældre. Det er dejligt at man en gang imellem kan være sammen med fætre og kusiner, men det er faktisk også vigtigt at man som barn en gang imellem kan få lov til at være hos sine bedsteforældre alene og det skal også prioriteres.
Jeg synes det er rigtig godt at du har sagt til dine forældre at du gerne havde set at din datter blev passet af dem alene, da det er første gang hun skal passes. Det kan jeg godt forstå du synes og det er naturligvis trist at de tager sådan på vej, fordi du giver udtryk for dette ønske ... det handler jo ikke om at du ikke mener de kan gøre det godt nok, men om at det gør dig ekstra tryg at vide, at de er der fuldt ud for hende og at hun får den ro hun behøver fordi hun ikke er ældre end hun er og det hele er så nyt, som det ...
... er.
Det vil være sådan at der i din datters opvækst vil være situationer hvor du ikke er enig med dine forældre og hvor I vil have forskellige holdninger og måde at prioritere og gøre ting på. Den første situation har du oplevet nu hvor din datter er 4½ måned gammel og tro mig - der vil komme flere. Derfor er du nødt til at vurdere, hvad der er vigtigst for dig og for din datter. I princippet er det vigtigste vel at hun har et godt forhold til sine bedsteforældre og at de her prioriterer at passe flere børn sammen skader jo ikke din datter ... jeg er helt enig med dig i at det ikke umiddelbart er optimalt fordi der er en 2 årig som vil kræve rigtig meget opmærksomhed og som har det svært ved at der nu er kommet en baby til familien, men nu er det så sådan situationen er og er det nok til at skabe splid ...?
Kunne det ikke tænkes at dine forældre delte opgaverne imellem sig, så din far som udgangspunkt tog sig af de to større børn og din mor tog sig at din datter? Ville det være okay?
Det er naturligvis i sidste ende kun dig der kan fornemme, hvad du vil og hvad der virker rigtigt at gøre. Jeg håber I finder en god løsning og at alt kommer til at gå rigtig godt uanset hvad du vælger:o) Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


