Svar: Min søn spiser for lidt
Kære Jannie
Først en meget vigtigt ting, - du har en dreng som drikker 700-900ml mme dagligt og det er helt fint. Det er en fin mængde i forhold til hans alder og hvis du derudover kan supplere med lidt grød 2 gange dagligt, så vil det være super fint og mere kan du ikke forlange.
Du kan i "livets bog" på medlemsiderne oprette din dreng og indtegne hans vægt og længde fra fødsel til nu. Det vil give dig en idé om hvordan han vokser og vil forhåbentlig give dig lidt ro i sjælen - han er jo større end gennemsnittet og lyder således ikke til at mangle noget :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 5.30-6.00: Flaske med mme
Morgen/Formiddaglur mellem 8-10 som nu
Formiddag 10: Grød af ris, majs, hirse eller boghvede. Du kan købe færdig grød til ham eller lave det selv. Tilbyd lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Vand af kop.
Tilbydes flaske kl. 12 og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske med mme
Powernapper ½ times tid
Aften 18: Tilbydes lidt grød med frugtmos og du må også gerne forsøge med en lille smule grøntsagsmos, så han stille og roligt vender sig til det. Du kan f.eks. i en overgang og for at det ikke skal blive for voldsomt for hans mave, give ham lidt risgrød og så komme lidt grøntsagsmos på som topping. Vand af kop
Puttes til ...
... natten med en flaske kl. 20
Sen aften 23-24: Evt. flaske, kan spise den i søvne. Det kan være en god idé at tilbyde flaske her inden du selv går i seng, fordi han sandsynligvis vil acceptere den bedre når han halvsover og fordi skemaden stille og roligt vil komme til at fylde mere og således fjerne mere og mere mælk fra dagstimerne.
Hvis du regner med et indtag mme på 750ml dagligt, så er det helt fint for mig at se. Drikker han mere er det fint, det må han gerne, men holder han til ca dette, så er det helt okay, når han også får skemad og vand. Sørg for at holde hans mave igang med laktulose, hvis han får problemer med forstoppelse. Hård mave vil gøre at han spiser mindre.
Til sidst vil jeg lige sige at du skal være opmærksom på hvad arm du holder ham i når du giver flaske. Det er i forhold til hans nakke og skæve kranie vigtigt at du ikke holder ham, der hvor han har problemer. Det vil sige at hvis han er skæv i højre side af hovedet, så skal han ikke holdes i din venstre arm, da den flade side, så vil blive trykket ind mod dig. Er han flad i højre side af hovedet skal han altså holdes i din højre arm, når du giver ham flaske og modsat, hvis det er i venstre side af hovedet at han har problemer.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre og fjerner lidt af din bekymring. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







