Svar: Gråd om aftenen
Kære Vicki
Hvorvidt din dreng skriger fordi han er sulten eller det drejer sig om noget andet er svært at sige, - det afhænger helt af hvordan han i øvrigt har spist i løbet af dagen og i øvrigt trives. Græder han generelt meget eller er det kun om aftenen?
Det er sådan at børn i 2 måneders alderen begynder at være meget mere opmærksomme på ting omkring dem. Din dreng skelner nu imellem farver og former (da han blev født så han sort-hvid), han bruger alle sine sanser - han hører, han ser, han lugter, han føler, han smager og han får i løbet af en dag rigtig mange stimuli.
Samtidig er han stadig så lille at han har rigtig svært ved at kapere det hele. Han er f.eks. stadig ikke i stand til at lukke lyde ude, så han hører alt. Det betyder at når du f.eks. hører radio så har du en evne til at lukke lyden til og fra. Du hører en sang som du synger med på, så kommer der noget du ikke hører og så er der noget i radioavisen, som pludselig interesserer dig - den evne til at lukke til og fra - det er den evne din dreng endnu ikke har, - han hører det hele.
Motorisk udvikler han sig også, han smiler bevidst, han bruger sin fingrer, putter dem i munden og liggende på maven kan du se, hvordan han kæmper for at holde sit hoved selv.
Der sker således rigtig meget med ham og nogle gange er det hele bare for meget - han kan ikke finde ud af om han skal sove eller være vågen, han kan ikke finde ud af om han skal spise eller om han ikke er sulten og han kan slet ikke lukke fra overfor alle de indtryk han bombarderes med. Når det hele så bare bliver for meget, så græder han. Ikke fordi han har ondt, eller fordi han er sulten, men fordi han har brug for hjælp til at lukke af for verden, hjælp til at falde i søvn.
Tit så sker der det at vi forældre forsøger 117 ting ...
... i håb om at et eller andet vil hjælpe - Tager ham op, ammer ham, skifter ham, prøver med en uro, over til far, tilbage til mor, til brystet igen, vugge lidt, gå lidt rundt, prøver med en rangle, ned i vuggen, op igen, lægge på dynen, måske et aktivitetsstativ, en sut, forsøger med noget erstatning, med en flaske med en sprøjte osv. osv. men det eneste vi gør er faktisk at tilføre endnu flere stimuli, som faktisk er det han protesterer over.
Det bedste man tit kan gøre er faktisk at gå i enerum med ham og få skabt lidt ro lige der hvor han er. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne gå ind i soveværelset med ham, lægge dig ned og amme ham i jeres seng. Nedrullede gardiner, dæmpet belysning og så ro på, så du på den måde hjælper ham med at blive skærmet for alle de stimuli han får.
Tit hjælper det også at svøbe ham, det at blive svøbt i et klæde med armene ind til kroppen og så blive vugget lidt stille og roligt frem og tilbage eller blive lagt i liften og trillet eller vugget lidt der, kan også hjælpe til at finde roen.
Nogle gange hjælper det også at få lov til at ligge på maven på fars brystkasse, for far lugter ikke af mælk og derfor bliver man ikke så forvirret af at ligge der. Der kan han finde roen og slappe af.
Da det umiddelbart mest er om aftenen er I oplever problemet med gråd, så tænker jeg altså at det handler om den alder jeres dreng lige nu går igennem og om at han har brug for hjælp til at lukke verden ude, hjælp til at koble fra. Tænk over det i løbet af dagen, lad være med at rende for meget rundt, lad være med at lade ham gå fra arm til arm, hvis I besøger eller har besøg af familiemedlemmer. Prøv så vidt muligt at skabe lidt ro i dagligdagen, så han stimuleres, men ikke overstimuleres.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!









