Brev:
Mor er nedkørt.... helt ind til benet!

Hej Helen
Min forlovede og jeg har den skønneste dreng, Daniel, som er den herlige alder af 8 mdr. + 18 dg.
Han har ”alle” dage været et nemt, glad og tilfreds barn, som man kun kan prise sig lykkelig for.
Når han så endelig er ”umulig”, så er det også så det synger og jeg har svært ved at takle det, når han nu plejer at være sådan en lille engel…
Jeg bliver frustreret og meget hurtig træt og føler mig som verdens dårligste og ondeste mor i mands minde, når jeg ikke kan overskue hans morsyge og klynken i et væk, som han præsterer til UG her i disse elles dejlige sommerdage :o)
Han kan – som jeg selv – ikke kapere varmen og har han udviklet sig til et rent og skært monster!
Han nægter at spise, drikke, sove og er brand varm uden at have feber. Han har fået 2 tænder i undermunden og er desværre én af dem som døjer ufatteligt meget med smerter, når de bryder frem.
Men det er nu ikke det som er problemet, da det jo heldigvis er forbigående og man kan se en ”ende” på fadæsen :o)
Problemet er:
1: at han ikke vil/kan spise noget og må være konstant sulten + han har tabt sig ca. 300-500 g.
2: at jeg er bange for, at han ikke får nok væske og jeg tilbyder ham i tide og utide vand fra en flaske (det er den eneste måde, hvorpå jeg kan få en pejling om, hvor meget ren væske han egentlig får og på en god dag er det måske 50 ml – slet, slet ikke nok i denne varme – vel?
3: at han ikke kan sove mere end 10 min.-1 time af gangen max - OGSÅ OM NATTEN!!!
Normalt ser hans spisevane nogenlunde sådan her ud:
Morgen: Havregrød eller øllebrød
Frokost: Rugbrødshapsere med diverse pålæg eller rester fra gårsdagens aftensmad.
Aften: Familiens mad – elsker især fars frikadeller og er en rigtig sovs og kartoffel knægt.
Mellemmåltider: Grønsagsstænger f.eks. agurk, gulerod eller blancheret asparges - Frugtmos eller 100-200 ml. MME eller vælling (Færdigblandet – er det for resten ok?)
Ved spisetiderne går han helt i baglås – lige så snart vi sætter ham i hans højstol starter balladen.
Hvis han ...
... over hovedet vil indtage bare lidt føde bliver det måske til mellem 2-5 skefulde – herefter lukker han bare munden sammen, som en kamphund om sit offer eller går helt amok og protestere højlydt samt dasker hårdt til skeen eller hapserne, så det hele flyver om ørene på os som små missiler gennem stuen…
Det her har stået på lige siden sommervejret ramte Danmark – han virker dog frisk og ikke slap på nogen måde, men han klynker…
Hele tiden klynker han, især når han ser mig – her er jeg nok som de fleste, springer let og elefant over, hvor gærdet er lavest – føjer ham og tager ham op eller sætter mig ned og underholder ham for bare at få 2 min. ro. Jeg ved godt det ikke er holdbart i længden – men jeg kan bare ikke tage mere klynk, ynk og uro i mit hoved.
Det er kommet så vidt, at jeg seriøst skal tage mig sammen for ikke at eksplodere, hver gang han siger en lyd og jeg er på grådens rand af træthed og dårlig samvittighed – jeg føler mig som verdens dårligste og ondeste mor i mands minde, når jeg ønsker ham hen, hvor peberet gror.
Pt. er han på ”ferie” hos mormor og morfar i et par dage, så jeg har en chance for at genvinde mit rolige ellers fattede overskud. Men jeg er ved at tude ved tanken om at få ham hjem igen i morgen – selv om jeg elsker ham herfra til månen og tilbage igen, så kan jeg bare ikke overskue ham lige nu.
Hvad skal jeg dog gøre og hvorfor er han lige pludselig sådan en umulius…
Mht. til hans enormt uregelmæssige soverytme pt. så tager det jo også på mine kræfter…
Jeg vil egentlig gerne væk fra hans nattespiseri – men vil ikke nægte ham at få noget at spise lige nu, når han nu ikke indtager alverden om dagen. Men jeg kan heller ikke blive ved med at holde til at give ham vand eller MME/vælling i snit én gang i timen.
Vi har prøvet kun at tilbyde ham vand eller sut om natten – med det resultat, at han bliver vild, arrig og protesterer så naboerne må tro vi gør ham ondt…
Kære Helen – hvordan skal jeg takle det her uden at gå helt ned med flaget?
De bedste hilsner
Charlotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









