Brev:
Selvstændighedsfase eller hvad?

Hej Helen
Så skriver jeg til dig for første gang, for nu sker der lidt mere i min lille familie end vi lige kan finde ud af at håndtere. Familien består af far, mor, storebror på 22 mdr og lillesøster på 7 uger. Problemerne, vi oplever, er i forbindelse med storebrors udvikling.
Fra før han blev storebror er han blevet opdraget med faste grænser og kærlighed. Ikke noget med råberi, så hellere sætte sig ned på hug og prøve at forklare det roligt til ham. Det har dog ikke altid virket, så vi har også brugt den med at sætte ham på hans værelse til han holdt op med at græde. Den har virket men gør det ikke så meget mere.
De hysteriske skrigerier er blevet mange flere på det seneste. Ofte har vi skudt skylden på tænder, der er på vej (han er lidt bagud med dem), for der ved vi han bliver pyldret, men det kan vist ikke kun være det. Vi kan dog se at tænderne de seneste par måneder er poppet op og flere er på vej.
Dette tiltagende hysteri er kun til ”glæde” for os forældre, for når han bliver passet eller er i dagpleje opfører han sig i de fleste tilfælde rigtig fint.
Generelt er han meget farsyg. Det har jeg accepteret og bare tænkt var en fordel, når nu jeg skulle amme lillesøster meget. Det er jo slet ikke, fordi han ikke gider mig, men nu er han mere og mere begyndt at bede om at få far til at komme. Dog kan jeg sagtens bruges, når far ikke er hjemme, og egentlig også ofte, når det lykkes mig at aflede ham, ved f.eks. at foreslå at vi skal læse en bog eller gå en tur. De sidste par dage er desværre bare begyndt at slå lidt, dog heldigvis ikke lillesøster.
I starten efter at lillesøster ...
... kom til verdenen havde vi en klar fordeling med at mor klarede lillesøster og far klarede storebror. Min ammeopstart var noget problematisk, så de første 4-5 uger var jeg rigtig meget hos lillesøster, og havde ikke det store mentale overskud. Denne fordeling er nu ikke så afgrænset, da vi har kunnet mærke, at det gjorde storebror mere farsyg. Lillesøster er heldigvis en god pige, der sover godt om natten, og jeg har derfor noget mere overskud til at træde til nu, og gør det også.
De sidste 3 mdr har han ikke været vild med at skulle i legestue hver fjortens dag, og har hængt på dagplejemor det meste af dagen. Desuden har jeg vi set ham noget mere utryg (øget farefornemmelse) ved f.eks. at gå på trapper, men det er blevet lidt bedre igen. Han har den sidste tid også vågnet en del grædende om natten.
Det skal til slut siges at storebror er rigtig god ved sin lillesøster, og han virker meget interesseret og stolt af hende. Han er generelt den sødeste dreng med det største smil og store brune øjne, der kan charmere alle. Men for tiden ser vi forældre ikke så meget til den side af ham, som vi plejer.
Hvordan håndterer vi ham? Det kan være lidt svært at finde ud af hvornår der skal opdrages og hvornår der skal trøstes. Jeg synes vi prøver at give ham kys og omsorg, men umiddelbart virker hans humør bare til at blive værre og værre, og det gør ondt på os at se ham så ked af det. Skal vi ignorere hans hysteri/piveri, sige ”stop det” eller bare blive ved med at sige ”ja, jeg ved godt det ikke er nemt at være dig.”
Hmmm. Det blev en lang mail, og sikker heller ikke den sidste :-)
De fortvivlede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









