Brev:
Selvstændighedsfase eller hvad?
Hej Helen
Så skriver jeg til dig for første gang, for nu sker der lidt mere i min lille familie end vi lige kan finde ud af at håndtere. Familien består af far, mor, storebror på 22 mdr og lillesøster på 7 uger. Problemerne, vi oplever, er i forbindelse med storebrors udvikling.
Fra før han blev storebror er han blevet opdraget med faste grænser og kærlighed. Ikke noget med råberi, så hellere sætte sig ned på hug og prøve at forklare det roligt til ham. Det har dog ikke altid virket, så vi har også brugt den med at sætte ham på hans værelse til han holdt op med at græde. Den har virket men gør det ikke så meget mere.
De hysteriske skrigerier er blevet mange flere på det seneste. Ofte har vi skudt skylden på tænder, der er på vej (han er lidt bagud med dem), for der ved vi han bliver pyldret, men det kan vist ikke kun være det. Vi kan dog se at tænderne de seneste par måneder er poppet op og flere er på vej.
Dette tiltagende hysteri er kun til ”glæde” for os forældre, for når han bliver passet eller er i dagpleje opfører han sig i de fleste tilfælde rigtig fint.
Generelt er han meget farsyg. Det har jeg accepteret og bare tænkt var en fordel, når nu jeg skulle amme lillesøster meget. Det er jo slet ikke, fordi han ikke gider mig, men nu er han mere og mere begyndt at bede om at få far til at komme. Dog kan jeg sagtens bruges, når far ikke er hjemme, og egentlig også ofte, når det lykkes mig at aflede ham, ved f.eks. at foreslå at vi skal læse en bog eller gå en tur. De sidste par dage er desværre bare begyndt at slå lidt, dog heldigvis ikke lillesøster.
I starten efter at lillesøster ...
... kom til verdenen havde vi en klar fordeling med at mor klarede lillesøster og far klarede storebror. Min ammeopstart var noget problematisk, så de første 4-5 uger var jeg rigtig meget hos lillesøster, og havde ikke det store mentale overskud. Denne fordeling er nu ikke så afgrænset, da vi har kunnet mærke, at det gjorde storebror mere farsyg. Lillesøster er heldigvis en god pige, der sover godt om natten, og jeg har derfor noget mere overskud til at træde til nu, og gør det også.
De sidste 3 mdr har han ikke været vild med at skulle i legestue hver fjortens dag, og har hængt på dagplejemor det meste af dagen. Desuden har jeg vi set ham noget mere utryg (øget farefornemmelse) ved f.eks. at gå på trapper, men det er blevet lidt bedre igen. Han har den sidste tid også vågnet en del grædende om natten.
Det skal til slut siges at storebror er rigtig god ved sin lillesøster, og han virker meget interesseret og stolt af hende. Han er generelt den sødeste dreng med det største smil og store brune øjne, der kan charmere alle. Men for tiden ser vi forældre ikke så meget til den side af ham, som vi plejer.
Hvordan håndterer vi ham? Det kan være lidt svært at finde ud af hvornår der skal opdrages og hvornår der skal trøstes. Jeg synes vi prøver at give ham kys og omsorg, men umiddelbart virker hans humør bare til at blive værre og værre, og det gør ondt på os at se ham så ked af det. Skal vi ignorere hans hysteri/piveri, sige ”stop det” eller bare blive ved med at sige ”ja, jeg ved godt det ikke er nemt at være dig.”
Hmmm. Det blev en lang mail, og sikker heller ikke den sidste :-)
De fortvivlede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor