Svar: Videre med maden og motorik
Kære Rikke
Din datters mælkeindtag er rigtig fint og det lyder også som om at din datter spiser godt med skemad og er glad for dette. Hun har dog en alder nu, hvor hun skal have mere og mere variation og mad der tager udgangspunkt i jeres mad, og det vil være rigtig godt, hvis du nu begynder at give hende skemad 3 gange dagligt.
Hun har nu behov for at få flere forskellige slags grød og du må meget gerne begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det samme gælder grøntager, hvor hun nu skal have mange flere forskellige og også skal begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.
Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også blandes i farsen til kødboller og dermed indgå og dermed indgå som en del af den mad hun naturligt får. Indmad har bla. et højt indhold af jern.
Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.
Af grøntsager kan du lave mos af: Blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof ...
... og evt. lidt mælk - evt. mme, for at energiberige det lidt og gøre det lidt mere lækkert i konsistensen.
Du skal være opmærksom på at selleri, spinat, fennikel og rødbede indeholder nitrat. Din datter må meget gerne få disse grøntsager, de er rigtig gode til at give smag men det er vigtigt at de ikke udgør mere end 1/10 af portionen. Hvis I en dag skal have laks og spinat eller laver en kartoffel/selleri suppe eller lignende, hvor en af de nævnte grøntsager udgør en større del, så må hun meget gerne få det, men der bør så gå 14 dage inden hun atter tilbydes nitratrige grøntsager.
Hvis du laver lidt sovs med sødmælk, så må din datter gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos, det kan give lidt smag og gøre det lidt mere interessant for hende. Du må også gerne begynde at tilbyde hende lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, som hun kan opbløde med lidt spyt og øve sig mundmotorisk på.
Med hensyn til det motoriske, så er det meget normalt at børn i bestemte perioder øver sig på f.eks. at trille, hvorefter de så holder pause - det betyder ikke at hun har glemt det, men at hun i stedet nu bruger sin energi på noget andet og det er helt okay.
Du har dog ret i at det vil være rigtig godt at hun begynder at løfte sig op i strakt arm, når hun ligger på maven og at det derfor er godt at du fortsat forsøger at lægge hende på maven dagligt og hjælpe hende med at holde armene inde under brystkassen, så hun ikke ligger og flyver.
Derudover tænker jeg at du godt må begynde at tage fat i hendes hænder, når hun ligger på rygge og lade hende selv trække sig op i siddende stilling - det giver hende styrke i armene og huske at bruge dette en gang imellem, når du tager hende op i al almindelighed - hun behøver ikke blive løftet op ved at blive taget rundt omkring livet - hun må gerne selv hjælpe lidt til.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







