Brev:

Bange dreng

Hej Helen.

Nu har jeg i knap 3 år haft glæde af din brevkasse og har kunnet anvende dine svar til de andre brugere. Nu er jeg imidlertid kommet i en situation, hvor jeg godt kan bruge lidt ”personlig vejledning”.

Mim mand og jeg har en dejlig dreng på knap 3 år og venter en lille pige. Jeg har termin i morgen, så det kan blive når som helst:o)

Mit spørgsmål drejer sig om vores søn, Bertil. Han er en lille mand med fuld fart på, har stort set altid et godt humør, sover og spiser godt. Han er startet i børnehave d. 1.april, og det lader til, at han trives.

Problemerne er opstået i forbindelse med, at vi for ca. 1 måned siden kørte et rådyr ned. Bertil sad foran i bilen sammen med sin far, jeg sad bagi. Vi så ikke rådyret før det ramte bilen, så det var ikke noget med en hård opbremsning eller noget, men der lød naturligvis et ordentligt bump og far råbte ”ej for satan”. Vi blev alle forskrækkede, men der skete ikke noget som sådan. Rådyret blev slynget over på den anden side af vejen og døde efter kort tid i vejkanten. Den så fin ud, lignede bare en der lå og sov, så Bertil var med ovre og se den. Han så også, da Falck kom og hentede den og kørte af sted med den. Vi blev efterfølgende hentet af dansk autohjælp, da vores bil var gået i stykker og ikke kunne køre længere.
Bertil talte i ugerne efter meget om rådyret og spurgte flere gange dagligt ”mor og far kan I huske, da vi kørte rådyret ned?” og vi har talt om hele episoden hver gang, - også om, at vi blev forskrækkede osv.

Nu har det imidlertid udviklet så således, at Bertil er blevet bange for rådyr. Han vil ikke gå på vores gulv og har tilsyneladende kun ”helle” og føler sig tryg i sengen, på en stol, på gulvtæppet eller i sofaen. Når han skal gå over gulvet fra rum til rum (det er særlig udtalt om morgenen og efter aftensmaden), løber han afsted eller vil bæres. Han pjevser eller græder og har mange gange adspurgt sagt, at det er fordi, at han er bange for rådyret.

Vi har ...

... prøvet at forklare ham, at rådyr dels ikke gør noget og dels, at de bor i skoven og ikke kan lide mennesker, huse og biler, hvorfor de ikke kommer hjem til os. Derudover har vi lånt bøger om rådyr og Bambi for at afdramatisere og gøre det mere håndgribeligt for ham, - men lige lidt hjælper det. Nu har vi vist så mange gange sagt til ham, at rådyr ikke er farlige, så nu er det i de sidste dage engang imellem blevet til, at han er bange for krokodiller, når han skal gå over gulvet.

Det er anstrengende, for det er en evig ”kamp” at skulle med ham fra rum til rum, da han jo vil bæres, hvilket han naturligvis er alt for stor til (særligt når jeg render rundt med den store mave :). Vi synes, at vi har prøvet alt, men lige lidt hjælper det. I børnehaven oplever de det ikke, men for et par dage siden var den også gal hos mormor, - både indenfor og i haven. Han ville eksempelvis ikke hente bolden, hvis den røg lidt for langt væk, - igen var det tydeligt, at han blev bange.

Vi har overvejet, om det var ”opmærksomhedspjat”, men det er tydeligt, at han bliver oprigtig bange og ked af det.

Han har altid været en lidt sensitiv dreng i forhold til høje lyde og eksempelvis fyrværkeri, været bange for hunde, der ikke er i snor og ukontrollerbare situationer i det hele taget. Jeg har for eksempel i børnehaven lagt mærke til, at det gipper i ham, når der kommer børn kørende stærkt på cykler ude på legepladsen, - der springer han nærmest til side og virker til ofte at være på vagt i forhold til ”hvad sker der nu”,- det må være så anstrengende for den lille mand.

Vi vil så gerne hjælpe ham igennem det på en god måde, men er ved at løbe tør for idéer. Jeg har også prøvet selv at opdigte søde historier med rådyr og krokodiller, som han lytter opmærksomt til, og synes er hyggelige og griner lidt af, men han kan åbenbart ikke bruge det i de situationer, han bliver bange.

Gode råd modtages med kyshånd :)

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Stine

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar

19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Forberede barn på flytning

Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: