Brev:
Søvn, mad og hård mave

Hejsa.
Er ny her, så må hellere give en smule baggrundshistorie for at du kan svare så præcist som muligt.
Jeg er mor til simon på godt fem måneder (14.12.07), vi havde en hård og lang fødsel der endte med at han blev taget med sugekop og lagt i kuvøse med det samme, da han ikke havde det så godt. Samme aften fik han af sygeplejersken en sut, da han lå og søgte meget. Han lå på børneafdelingen i 3 dage, så han fik det hurtigt bedre, hvilket jo var dejligt.
Simon er en glad dreng, men er meget tryghedssøgende og vil helst være ved mor eller far, vi har haft problemer med at tage ham med nogen steder hen, da han suger alt til sig af indtryk, hvilket ofte har resulteret i grædeture. Det går dog meget bedre. Han er en stor og nysgerrig dreng på 70 cm og ca. 9.5 kilo. Vores sundhedsplejerske mener at hans start på livet kan have en indvirkning på hans opmærksom/tryghedsbehov- hvilket leder til mit første spørgsmål:
1) Simon vågner mange, mange gange om natten, blot for at få sin sut (helt op til 20 gange). Vi har prøvet at vente lidt med at give ham den, men så vågner han blot op og vi har også prøvet at erstatte sutten med en sutteklud uden held. Desuden er han begyndt at vågne omkring kvart i fire hver morgen og være frisk - så jeg er ved at være meget træt. Han er begyndt at sove i eget værelse, det har ikke haft nogen betydning for hans søvnvaner, hverken positiv eller negativ. Har du nogle gode råd til at vende ham til at falde i søvn igen uden at få sutten?
Jeg er begyndt de sidste ca. 3 dage at tage sutten fra ham når han enten er lige ved at sove eller når han er faldet i søvn og han har sutten så lidt som muligt i løbet af dagen.
Generelt sover han meget uroligt og svinger ofte med armene eller klør sig i øjnene så sutten falder ud og drejer hovedet fra side til side.
2) Simon har i ca. 3,5 måned haft problemer med afføringen/hård mave og jeg synes jeg har prøvet snart alt for at afhjælpe problemet. De første 4 måneder ammede jeg udelukkende og begyndte så at give ham mme og grød - dette havde ingen ...
... indvirkning hverken positiv eller negativ på hans mave. Jeg har prøvet med grøn allomin, sveskemos, sveskejuice, masser af frugtmos, ekstra væske, massage på maven og leg/aktiviteter på gulvet alt sammen uden effekt.
Jeg har i samråd med lægen prøvet at give lactulose, igen uden held og vi er nu i gang med at prøve med movicol, med svingende resultat, nogle dage er der afføring i bleen og andre dage er der ingenting. Det er tydeligt at Simon har ondt i maven - han vågner nogle gange op og græder når han sover og benene er trukket op til maven over kors. Måske det også er pga. maven at han sover så let/uroligt?
- Har du andre forslag til hvad vi kan gøre for at Simon får en mere normal afføring?
Vi har overvejet zoneterapi?
3) I forhold til Simons overgang til fast mad er jeg i tvivl om, om han får nok mad, for meget eller om det passer?
Dagen ser som regel sådan ud:
- Ammer ca. 1-2 gange om natten
- ca. kl. 7.00 bryst og 100 ml mme med movicol (før movicol var det kun bryst)
- ca. kl. 11.00 omkring 2 dl. majsmelsgrød med frugtmos
- ammer ca. 2 gange om eftermiddagen, hvor han ikke spiser så meget
- ca. kl. 18.00 2-3 dl majsmelsgrød med gulerodspure, kartoffelmos eller andet fx frugtmos
- ca. kl.19.30 150-200 ml. mme og kommer så i seng
Han er som sagt et meget nysgerrigt barn der gerne vil spise. Jeg er derfor i tvivl om han får nok mad eller om han får for meget. Han spiser altid op og jeg er egentlig sikker på at han godt kunne spise mere. Jeg har tænkt på at give ham havregrød til morgenmad når han bliver 6 måneder?
Selv om han lige har spist 2-3 dl grød, så rækker han ud efter mit mad og vil have det i munden.
Om natten når jeg ammer, spiser han ikke særlig meget og jeg er i tvivl om han overhovedet er helt vågen når jeg ammer. Han får mme 1-2 gange om ugen om natten af sin far, hvor jeg ligger i stuen og sover, og der spiser han kun mellem 30-50 ml mme. Så måske det er på tide at stoppe med at amme om natten??
Håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål..
På forhånd tak- venlig hilsen
Julie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









