Brev:
Kun mor dur - 6 mdr.
Kære Helen,
Min mail handler ikke om guldklumpen denne gang, men mig selv, det håber jeg er ok. Jeg er, nu hvor min datter er knap 6 måneder gammel, så træt og energiforladt, at jeg ikke rigtig kan overskue noget som helst, heller ikke hvordan jeg kommer videre herfra. Jeg føler mig fuldkommen brugt op og er ulykkelig over det, samtidig med, at en stemme i mig råber, at jeg bare skal tage mig sammen og holde op med at være så pivet.
Hvert eneste sekund på dagen er babytid, selv når Julie sover, føler jeg, at babyalarmen står der på bordet og tæller ned til jeg er ”på” igen, alle mine tanker handler om mit barn, og selv når jeg får lidt tid alene, fx når hendes far tager hende med ud at gå, aner jeg pludselig ikke, hvad jeg skal tage mig til. Kan overhovedet ikke mærke, hvad jeg har brug for og lyst til selv.
Jeg synes ellers, at jeg har det hele: en dejlig baby, der sover mere end almindeligt godt om natten, stort set hver nat sover hun fra ved 20-21 tiden til 5.30, kun en gang imellem må jeg op og give hende bryst om natten. Så jeg har alle muligheder for at få hvilet. Hun græder heller ikke ret tit og er en meget glad pige, så længe hun bare får lov til at være sammen med mig. Min kæreste er meget omsorgsfuld og prøver at hjælpe mig til at finde energien igen, kommer med forslag til, hvordan vi kan sørge for, at jeg får noget tid til mig selv.
Det er bare ikke så nemt at få det, som det kan lyde. Julie er ikke vild med at blive passet af andre end mig, hun bliver meget ked af det, og den eneste der dur, er mor. Selv far er tit ikke god nok, hvis jeg ikke tusser rundt i baggrunden – hvis jeg tager ud og kommer tilbage efter en halv time, har hun grædt i de 20 minutter. Så det er ikke nemt for min kæreste at få mig ud af døren næste gang – og han forsøger virkelig.
Om aftenen, når hun er puttet ved 19-tiden, skal jeg typisk ind til hende 2-5 gange for lige at berolige hende. Hun falder i søvn igen med det samme, jeg ligger bare lidt med hende, før jeg kan gå igen. Også her er det kun mig, der dur. Kommer far i stedet, vågner hun og græder – og græder lige indtil jeg kommer. Så om aftenen tager jeg ingen steder, selvom det jo egentlig lyder, som om jeg har dem til at lave ting for min egen skyld. Vi forsøger at lade far tage over, men efter 10-20 minutters gråd, kan jeg ikke mere og går ind til dem. Gråden standser med det samme.
Min kæreste arbejder og er derfor væk ca. 10 timer om dagen. Han holder meget af at være sammen med Julie, både om morgenen og når han kommer hjem, og det går også fint, så længe jeg er i nærheden. Og det er dejligt at kunne gå lidt omkring og lave de ting, jeg ikke får gjort med en baby på armen. Min mor vil meget gerne hjælpe, men Julie græder det sekund, jeg ikke er i ...
... synsfeltet længere, og hun er alene med mormor. Vi forsøger at se mormor mange gange om ugen, så Julie vænner sig til hende, men det har ikke haft effekt efter to uger.
Julies behov er det vigtigste, og kan jeg sørge for, at hun ikke græder, ved selv at give bare lige lidt mere (opgive en cykeltur, en indkøbstur, et venindebesøg, et bad, en time i firnesscenteret), så giver jeg det. Hun skal ikke være ulykkelig, bare fordi jeg tilfældigvis har et behov. Når jeg skriver det, kan jeg godt se, at det er en farlig bane at komme ind på og usundt i længden, og i teorien tror jeg da også på, at jeg skal sørge for, at jeg selv har det godt for at være en god mor for min lille pige. Teorien ryger altså bare ud af vinduet, når jeg kan se og høre hendes sorg over, at jeg ikke lige er der for at trøste og holde om hende.
Er jeg for omklamrende? For pylret? Skal jeg bare lade hende græde hos far – eller mormor? Hun bliver jo holdt om og er ikke alene med sin ulykkelighed, men tanken er mig meget i mod, når nu der er en løsning, som hedder mor. Men jeg kan snart ikke mere, og jeg er bange for, at den tristhed og træthed, jeg føler, når hun er puttet, skal snige sig ind i den tid, hun er vågen. Jeg har fire måneder tilbage på barsel, før far tager over, så selv hvis jeg kan holde dampen oppe, så kommer tiden jo, hvor jeg ikke er der. Selvfølgelig er hun ældre til den tid, men hvis problemet er i mit hoved, kan jeg jo lige så godt begynde at arbejde med det nu!
Samtidig er jeg også meget bevidst om, at både Julie, hendes far og jeg selv er allerbedst tjent med, at far ikke bare er et substitut for mig – og tit ikke god nok – men at hans favn er lige så tryg og god at befinde sig i som min. Jeg er sikker på, at Julie har allermest glæde af to tætte relationer, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for at lade far komme tættere på. Han er her alt det, han kan, og om aftenen og i weekenderne sørger han for at pusle, give mad (hun får grød og mos), lege osv. så meget som muligt.
Jeg er ikke i tvivl om, at når jeg er mor, er jeg god nok. Jeg ved, at jeg giver min lille pige alt hvad jeg kan, og at hun får, hvad hun har brug for. Men hvad med mig? Jeg er helt med på, at det, at få et barn sætter en selv i anden række, og det gør jeg gladelig, og jeg elsker at være min lille piges mor, men jeg er bange for at blive brugt helt op i processen. Bange for, at jeg knækker på et tidspunkt og ikke længere kan give hende, det hun har brug for. Og jeg frygter, at det ikke ligger så langt ude i fremtiden, hvis jeg ikke gør noget nu.
Men jeg ved ikke, hvad det skal være. Jeg kan ikke mærke mig selv længere, og jeg er ikke i stand til at prioritere mine egne behov over hendes.
Kan du give mig et godt råd, Helen?
Mange hilsner
Jenny
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor