Svar: Problemstillinger om søvn og mad - 6 mdr.
Hej med dig
Når jeg ser din plan for dagen så slår det mig at din datter ikke længere ammes særlig meget i løbet af dagen, ofte bliver hun måske kun tilbudt bryst 3-4 gange (morgen, eftermiddag og aften) og det er simpelthen ikke nok, hvis hun skal have sit mælke og væskebehov dækket. Derfor er det helt naturligt og nødvendigt at hun vågner 2-3 gange om natten og søger brystet. Det at hun dier kortvarigt giver hende den vandholdige mælk og slukker hendes tørst.
Samtidig så er det også sådan at hun lige nu gennemgår en udviklingsfase, hvor hun naturligt vil være mere tryghedssøgende. Børn gennemgår en stor udvikling og de har i deres udvikling helt bestemte tidspunkter, bestemte faser, hvor de tager det som nogen kalder for tigerspring. I disse perioder udvikler de sig ofte måde motorisk og mentalt og vil i den periode, være meget mere tryghedssøgende, have større behov for fysisk kontakt, de vil ofte være langt mere pjevsede, virke meget utilfredse osv.
I starten, da din datter var helt lille så kunne hun knytte sine hænder, når du gav hende noget. Hun blev stille og roligt bedre og bedre til at fokusere, hvis du hold et stykke legetøj foran hende og så begyndte hun at tage bevidst ud efter ting og det vil sige at hun blev bedre til at styre sine arme og hænder - en udvikling som lyder simpel, men som faktisk er meget kompleks og som på sigt vil sætte hende i stand til at udvikle endnu flere færdigheder.
Hun udvikler også hele tiden sit sprog, bruger sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Hun skriger højt, brummer dybt, får flere og flere forskellige lyde og nogle gange skriger hun så højt, at hun bliver forskrækket over sig selv.
Hun triller også nu, vender fra mave til ryg og begynder også at trille fra ryg til mave, hun begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns), tager fat i sine tæer osv... Alt sammen en udviklings fase hun er igennem og netop når børn tager disse stor udviklingsspring, så er de ofte meget pylrede og meget kontaktsøgende
Derfor vil jeres datter naturligt i denne alder også søge brystet hyppigere om natten, det hjælper hende med at få bearbejdet dagens oplevelser - både det motoriske og mentale. Brystet giver hende en ro og hjælper hende med at sove videre.
Det vil altså være rigtig godt, hvis du kunne begynde at tilbyde din datter mere bryst i løbet af dagen, så du er sikker på at hun ikke behøver mælk midt nat. Derudover ...
... skal du vide, at selvom hun kunne sove igennem 10 timer om natten da hun var 4 måneder, så er det ikke ensbetydende med at hun kan det nu.
Netop fordi hun er så aktiv og opmærksom på verden omkring sig om dagen, så har hun sandsynligvis meget travlt med det og kan ikke så godt koncentrere sig om brystet. Derudover så får hun nu så meget skemad, så mælke- og væskebehovet naturligt er nødt til at blive dækket på andre tidspunkter og du skal derfor ikke forvente at hun kan sove mere end 5-7 timer sammenhængende. Det vil tilgengæld være en realistisk forventning og det svarer til at du ammer hende sen aften og tidlig morgen - men amningen midt nat springes over.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes
Morgen 07: puttes i barnevogn, sover morgenlur
Formiddag 9: Havregrød med frugtmos, vand af kop
10: puttes i barnevogn (sover ½-1½ time)
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, eller øllebrød. Gerne begynde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hænderne. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur i barnevogn ca 13
Eftermiddag 15-16: Ammes og tilbydes frisk frugt i hånden, stykker af melon, appelsinbåde, kiwi og lignende blød frugt, også meget gerne bær som hindbær og jordbær, vand af kop
Powernap springes over
Aften 18: Mere og mere udgangspunkt i det I spiser, du kan give hende næsten alt. Hvis du laver lidt tomatsovs eller lignende, kan hun få det på sin grøntsagsmos, så det smager og lugter lidt af den mad I andre spiser. Du kan også bruge risgrøden som en basis og komme grøntsagsmos på som topping for at få hende til at spise mere grøntsag.
Det er godt at begynde med kød eller fisk og du må meget gerne blende det, så det stadig er lindt at spise. Ved siden af kan hun så få en agurkestang, en brødskorpe eller lignende at sidde med. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten mellem 19-20. Tidspunktet afhænger af hvorvidt hun har fået powernap sen eftermiddag eller nu undværer denne.
Sen aften 23-24: Ammes inden du selv går i seng
Nat 24-06: Så vidt muligt ikke amning
Det ser umiddelbart ud som om at Ronja sover meget i løbet af dagen. Du skal her gå ud fra at hun har behov for 2 lure en formiddagslur og en middagslur sammenlagt ca 3-4 timer. Om natten vil hun sove 10-11 timer - i alt et søvnbehov på 14-15 timer. Når hun vågner om natten og kan være vågen i op til en time, så kan det altså sagtens være fordi hun har fået sit søvnbehov dækket.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








