Brev:
Slår og river - stadig...
Hej Helen
Aller først tak for dit seneste svar. Det går rigtig fint med Emilie i vuggestuen - hun elsker pædagogen på stuen så meget, at det næsten er for meget for stakkels mor ;-)
Hun er der nu fra 9.00 til 14.30 og starter kl. 6.00 med at sige Vuggestue! og henter sine sko. Hun kan være rigtig svær at sige farvel til - ikke fordi hun er ked af det for det har hun aldrig været, men mere at hun dårligt gider kigge på mig eller vinke - hun går nærmest lidt ind i sig selv. Og det tænker jeg egentlig er lige så galt som hvis hun græd vildt...
Nå men det der fylder mest nu, er at hun slår alt og alle. Jeg kan se, at jeg tidligere har skrevet til dig om det i 2007 mens hun var i dagpleje. Den gang rev hun "bare" i hår og det gik stille over i dagplejen. Til sidst rev - eller slog, som hun senere gik over til - hun faktisk kun i det øjeblik jeg trådte ind ad døren. I stedet for at komme mig i møde, løb hun tilbage for at finde det nærmeste tilfældige barn - og slå eller rive... Altså et eller andet handlede om mig.
Efter 14 dage i vuggestuen, går det nu også ud over børnene der - og den ellers elskede pædagog. Hun slår både mig og min mand, naboens dreng, tilfældige børn på legepladsen osv.
I hvilke situationer? ALLE! Mens man sidder stille og nusser, et barn hun tilfældigt passerer bliver skubbet, nogen når frem til gyngen før hende og bliver overfaldet, mor siger nej til et eller andet eller tager hende op, når hun nægter selv at gå op i stuen eller med ind at få tøj på eller lign.
Altså både fuldstædigt uforståelige situationer og så alle de klassiske: du må ikke få den, den skal jeg have osv.
Emilie er kvik - meget kvik tror jeg, og siger pædagoger osv. Hun er vanvittigt god til at tale og insisterer selv på at lære ting som farver tal osv. Hun kan alle farver og tæller til ti. Hun fandt et af mine gamle skolebilleder og ville vide, hvad alle hed og have det gentaget mange gange. En måned senere fandt hun det igen og opremsede halvdelen af navnene korrekt til sin måbende mor. Altså jeg ved godt at 80% af alle forældre mener at lige nøjagtigt ...
... deres barn er kvikkere end gennemsnittet og griner også af mig selv - men det er da ikke helt normalt er det?
Men hendes sprog udelukker i hvert fald, at hun slår i frustration over manglende sprog. Og det sker heller ikke pga. jalousi. Hvad gør vi og andre så? Siger det vil jeg ikke have og sætter hende ned. Så kommer hun indsmigrende hen og siger Emilie sød nu og vil op - tager man hende op slår hun igen og griner. Hun siger selv ofte Emilie ikke slå Frederik (f.eks.) - Frederik ked af det - og/eller mor bliver sur.
Det har tilsyneladende størst effekt at aflede hendes opmærksomhed i situationerne - "nej, ikke slå Emilie".. og roligt tage hendes hænder væk, "skal vi se om der er nogen fugle udenfor?" Men jeg har altså pludselig, mod alle mine overbevisninger og gode intentioner, et par gange befundet mig i en situation, hvor jeg råber så hendes hår bliver blæst om i nakken - det er ikke mig overhovedet - men jeg kan bliver fuldstændig vanvittig og fortvívlet.
Hun er begyndt at lege med naboens dreng som er ca. 3 år. Han er en engel og siger Emilie må gerne låne den her osv. Og han får bare så mange tæv den dreng. I dag fik hun revet en ordentlig tot af hans hår af - da hun rev ham mens hun var ved at kravle op ad rutsjebanen og han kravlede lige bag hende. Hun driller! og bruger så meget energi på at genere andre sidder de og gynger og spotter hun at han er på vej over til en bold, så springer hun af gynger og styrter mod bolden.
Samtidig kan hun - skal det retfærdigvis siges - være et ekstremt sødt og kærligt barn, krammer og putter og kysser - indtil pludselig...
Jeg er begyndt at undgå sociale ting, hvor børn og deres forældre er til stede, jeg skal konstant rende efter hende samt trøste den hale af skrigende børn hun efterlader på sin vej. Ingen har nogen glæde af det og jeg skal her samtidig slås med forældrenes uudtalte forventninger til min reaktion overfor Emilie. Og jeg forstår det godt - var jeg mor til naboens dreng, ville Emilie slet ikke blive lukket ind!
Hvad i alverden stiller vi op?
Emilies fortvivlede og forslåede mor ;-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig