Brev:
Slår og river - stadig...
Hej Helen
Aller først tak for dit seneste svar. Det går rigtig fint med Emilie i vuggestuen - hun elsker pædagogen på stuen så meget, at det næsten er for meget for stakkels mor ;-)
Hun er der nu fra 9.00 til 14.30 og starter kl. 6.00 med at sige Vuggestue! og henter sine sko. Hun kan være rigtig svær at sige farvel til - ikke fordi hun er ked af det for det har hun aldrig været, men mere at hun dårligt gider kigge på mig eller vinke - hun går nærmest lidt ind i sig selv. Og det tænker jeg egentlig er lige så galt som hvis hun græd vildt...
Nå men det der fylder mest nu, er at hun slår alt og alle. Jeg kan se, at jeg tidligere har skrevet til dig om det i 2007 mens hun var i dagpleje. Den gang rev hun "bare" i hår og det gik stille over i dagplejen. Til sidst rev - eller slog, som hun senere gik over til - hun faktisk kun i det øjeblik jeg trådte ind ad døren. I stedet for at komme mig i møde, løb hun tilbage for at finde det nærmeste tilfældige barn - og slå eller rive... Altså et eller andet handlede om mig.
Efter 14 dage i vuggestuen, går det nu også ud over børnene der - og den ellers elskede pædagog. Hun slår både mig og min mand, naboens dreng, tilfældige børn på legepladsen osv.
I hvilke situationer? ALLE! Mens man sidder stille og nusser, et barn hun tilfældigt passerer bliver skubbet, nogen når frem til gyngen før hende og bliver overfaldet, mor siger nej til et eller andet eller tager hende op, når hun nægter selv at gå op i stuen eller med ind at få tøj på eller lign.
Altså både fuldstædigt uforståelige situationer og så alle de klassiske: du må ikke få den, den skal jeg have osv.
Emilie er kvik - meget kvik tror jeg, og siger pædagoger osv. Hun er vanvittigt god til at tale og insisterer selv på at lære ting som farver tal osv. Hun kan alle farver og tæller til ti. Hun fandt et af mine gamle skolebilleder og ville vide, hvad alle hed og have det gentaget mange gange. En måned senere fandt hun det igen og opremsede halvdelen af navnene korrekt til sin måbende mor. Altså jeg ved godt at 80% af alle forældre mener at lige nøjagtigt ...
... deres barn er kvikkere end gennemsnittet og griner også af mig selv - men det er da ikke helt normalt er det?
Men hendes sprog udelukker i hvert fald, at hun slår i frustration over manglende sprog. Og det sker heller ikke pga. jalousi. Hvad gør vi og andre så? Siger det vil jeg ikke have og sætter hende ned. Så kommer hun indsmigrende hen og siger Emilie sød nu og vil op - tager man hende op slår hun igen og griner. Hun siger selv ofte Emilie ikke slå Frederik (f.eks.) - Frederik ked af det - og/eller mor bliver sur.
Det har tilsyneladende størst effekt at aflede hendes opmærksomhed i situationerne - "nej, ikke slå Emilie".. og roligt tage hendes hænder væk, "skal vi se om der er nogen fugle udenfor?" Men jeg har altså pludselig, mod alle mine overbevisninger og gode intentioner, et par gange befundet mig i en situation, hvor jeg råber så hendes hår bliver blæst om i nakken - det er ikke mig overhovedet - men jeg kan bliver fuldstændig vanvittig og fortvívlet.
Hun er begyndt at lege med naboens dreng som er ca. 3 år. Han er en engel og siger Emilie må gerne låne den her osv. Og han får bare så mange tæv den dreng. I dag fik hun revet en ordentlig tot af hans hår af - da hun rev ham mens hun var ved at kravle op ad rutsjebanen og han kravlede lige bag hende. Hun driller! og bruger så meget energi på at genere andre sidder de og gynger og spotter hun at han er på vej over til en bold, så springer hun af gynger og styrter mod bolden.
Samtidig kan hun - skal det retfærdigvis siges - være et ekstremt sødt og kærligt barn, krammer og putter og kysser - indtil pludselig...
Jeg er begyndt at undgå sociale ting, hvor børn og deres forældre er til stede, jeg skal konstant rende efter hende samt trøste den hale af skrigende børn hun efterlader på sin vej. Ingen har nogen glæde af det og jeg skal her samtidig slås med forældrenes uudtalte forventninger til min reaktion overfor Emilie. Og jeg forstår det godt - var jeg mor til naboens dreng, ville Emilie slet ikke blive lukket ind!
Hvad i alverden stiller vi op?
Emilies fortvivlede og forslåede mor ;-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder