Svar: I syv sind - søvn, madplan og lege

---

Kære Camilla

For mig at se er det fuldstændig lige gyldigt, hvad andre tænker, mener og siger omkring hvorvidt din dreng skal lære at sove i sin seng eller ej. Det der betyder allermest er at han er tryg og rolig, forbinder det at skulle sove med noget dejligt og rart og at du lytter til dit hjerte og gør det du føler er rigtigt.

Derfor skal du naturligvis sidde med din dreng i favnen de 7 minutter det er nødvendigt for at han kan falde i søvn på en god måde. Det giver jer begge nogle rolige og rare aftener og han får en erfaring med sig om at det at skulle sove er okay, mor passer på ham og er der for ham. Han er inde i en fase lige nu, hvor han har behov for dette og det skader ham på ingen måde at du lader ham falde i søvn i dine arme.

Jeg tror på at jo mere tryghed man kan give, jo mere tillid børn får til deres forældre om at man gerne vil dem, at man er der for dem, lytter til dem, reagerer på deres behov osv. jo bedre børn vil man på sigt få. Og børn har i perioder behov for mere tryghed og nærhed end i andre perioder.

Jeg er ikke helt klar over om I er ved at flytte eller flytter i løbet af de næste måneder. Under alle omstændigheder så er det vigtigt at I giver Leonard den tryghed han lige nu viser behov for og det skal du gøre med ro i sjælen. Samtidig tænker jeg at det er godt for jer begge at sidde sådan, du virker jo med din krop næsten som et tæppe omkring ham og det er da fantastisk at kunne give sit barn det efter en lang arbejdsdag, hvor I har været adkilt i mange timer.

At han så aldrig vil lære at sove i sin egen seng, - det tror jeg ikke på. Du skal naturligvis hele tiden holde øje med hvor han er i sin udvikling og det ved at du vil gøre. Når han gør tegn til atter at være parat til at kravle i seng og du så kan sidde ved siden af og læse historie, så er det sådan I gør. I takt med at han bliver ældre, så vil der komme perioder, hvor han drømmer mere, og børn vil i forskellige aldre også blive bange for mange ting.

Små børn, dvs børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker på og børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.

Omkring 4-5 års alderen er mange børn bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til den onde og de skrappe mennesker kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.

Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.

Osv. Osv. Det jeg vil sige med dette er at det er naturligt at børn helt op i skolealderen søger forældrenes soveværelse om aftenen eller om natten og i perioder skal der naturligvis være plads til dette. Men det er jo samtidig sådan at man godt kan tale med barnet om den angst barnet har og på den måde berolige barnet og stadig lære barnet at sove i sin egen seng.

Der kan være rigtigt mange grunde til at du først som stor pige turde sove alene og tænker du tilbage kan du måske inderst inde godt mærke hvad det var. Måske ved du godt, hvorfor det var svært for dig eller måske ved du det ikke. Men det betyder jo ikke at det samme vil ske for Leonard. Du vil have en helt anden indgangsvinkel til det og han er et andet barn, vokser op på en anden måde end du gjorde osv. Hans barndom er uden tvivl meget anderledes end din egen ...?

Så mit råd, lyt til Leonard og følg dit hjerte, det kommer aldrig skidt igen!

Med hensyn til mad, så ...

---

---

... lyder anbefalingerne at han skal tilbydes så varieret kost som muligt. Det vil fortsat være en god idé at give ham grød om morgenen, frugt og brød som mellemmåltid om formiddagen, brød eller varm mad til frokost og her variere mellem både fisk og kød samt altid tilbyde grøntsager. Mælkeprodukt, frugt og brød om eftermiddagen og almindelig aftensmad ris, pasta, kød, fisk, grøntsager om aftenen.

En varieret kost betyder at barnet skal spise forskellige slags frugter og grønsager, mange typer kød og både magre og fede fisk, mange forskellige brødtyper og gryn og at man skifter mellem smør og forskellige planteolier.

På tallerkenen bør cirka 1/5 være kød, fisk, æg og ost. 2/5 grøntsager og frugt og 2/5 brød, kartofler, ris og pasta. Det betyder at barnet bør spise dobbelt så mange kartofler og dobbelt så mange grøntsager som kød.

Det betyder ikke noget, hvis barnet nogle dage spiser mere brød, kartofler, ris og pasta og mindre grønt- og frugt. Mængden af kød, fisk, æg eller ost bør til gengæld være nogenlunde konstant, da det sikrer en bedre balance i måltiderne end hvis barnet gennem længere tid spiser mere kød end f.eks. kartofler og grøntsager.

Man taler om tallerkenmodellen eller Y-tallerkenen. Forstil dig at der tegnes et Y på tallerkenen. I den øverste trekant ligger kød, fisk, ost eller æg. I den venstre side ligger grøntsager og frugt, i den højre side ligger kartofler, ris, pasta og brød.

Omkring mælk til børn over 1 år, så skriver sundhedsstyrelsen blandt andet: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).

Du fortæller at du ammer 2 gange dagligt og derudover tilbyder et glas mælk om morgenen, yoghurt, ost på brødet osv. og det lyder derfor som om at din dreng er dækket fint ind.

---

---

En bog med lege kunne være politikens "Leg med dit barn". Den indeholder aktiviteter og lege fra 1 år, 3 år og 5 år. Og er en bog med meget fysiske aktiviteter - om drejningspunktet er motion, bevægelse, motorisk udvikling.

Politiken har også udgivet en bog der hedder "Politikens store legebog". Det er idéer til leg inde og ude, stille lege, lege man kan lave alene og lege man kan lave med andre. Den henvender sig nok mest til de lidt større børn.

Der findes mange muligheder. Gyldendal har udgivet "Leg og lær året rundt" med masser af inspiration til både ude og inde - hvor man udnytter årstiden. Den er dog mest henvendt til børn fra 3 år.

Du kan også søge på amazon.com og finde amerikansk litteratur om emnet, der kan dukke mange gode muligheder op.

Med hensyn til legetøj, så er det især ting der kan skilles ad, bygges op og brydes ned der er interessante. Det kan være en vogn, hvor man tager dyrene op, sætter dem ned og hvor vognen også kan trækkes eller skubbes. Det er at kravle ind og gemme sig, kravle i en kasse eller gennem en tunnel. Det er bevægelse, sange og musik, som er spændende. Det er sjovt at være ude, grave i sand, vande med en lille kande, løfte sten og kigge på regnorme, en vogn til at skubbe og komme noget i. Det kan være sjovt at lege med dej - trylledej kan formes, bages og senere males. Det kan være at tegne med store tykke tusser eller farver eller forsøge sig med noget fingermaling ... Sidstnævnte bliver naturligvis lettere at styre i takt med at han bliver ældre - spises skal maling jo ikke og han skal jo forstå teknikken :o)

Han efterligner jer og derfor er de ting I gør og det I bruger mere interessant end de ting han selv har. Fjernbetjening, computer osv. har vældig stor interesse.

Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---