Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke spise og taber sig


20. maj 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Vil ikke spise og taber sig

Kære Helen!

Vi har de sidste 6 uger haft en kamp med vores 3 mdr. gl. søn omkring daglig mængde af mme.

Han begyndte at få mme som supplement efter 14 dage og efter 5 uger fik han kun mme. Indtil for 6 uger siden spiste han mellem 650-700 ml i døgnet. Han begyndte så at få en masse udslæt, hvilket lægerne mente var hormonknopper, tør hud og arp. Vi gik til lægen med ham et par gange, men fik hver gang at vide, at det gik over af sig selv. Efter et par uger, hvor han tydeligvis var irriteret over det, og mængden af mme var gået ned til 400 ml gik vi til lægen for 3. gang og denne gang blev vi sendt ud på børnemodtagelsen på OUH.

Her sagde de, at det var børneeksem, og grunden til at han ikke ville spise var forstoppelse (han fik på det tidspunkt 2 gange 4 ml. lactolose og havde afførring ca. hver 36 time). Vi fik noget hormoncreme til udslættet og fik at vide, at vi skulle sætte mængden af lactolose meget op indtil han spiste igen. Han blev testet for mælkeallergi, hvilket han ikke havde.

Udslættet forsvandt hurtigt men hans appetit kom ikke igen. På et tidspunkt var vi oppe på 2 gange 7 ml lactolose (4 daglige afføringer), og mængden af mme kom op på mellem 515-660 ml om dagen, hvilket den også er i dag.

Han virker til at trives og er ellers en glad dreng. Han græder sjældent ud over måltiderne, og er fint med motorisk.

Han vejede ved fødslen 3580 g og ved 5 ugers undersøgelsen vejede han ca. 4800 g. Den første og anden måned har han altså taget fint på.

Ved undersøgelsen på OUH vejede han 5725 g (uge 9) og vi fik ham så kontrolvejet ved lægen i dag (uge 13), hvor han vejede 6070 g. Han har derfor ikke ...


Annonce

... engang taget 100 g på i ugen de sidste 4 uger.

Vi har simpelthen prøvet alt. Skiftet mme mærke - NAN 1, Profylac, Allomin syrnet og HIPP. Givet ham mælken ved os, i skråstol, på puder i sofaen, på pusle bordet osv. Vi har skiftet flasker og sutter, og har prøvet at give fra 4 til 6 flasker i døgnet.

Han sover udmærket - om dagen 1-3 timer om formiddagen og 1-3 timer om eftermiddagen. Om natten kan kan sove 7-10 timer.

Det skal siges, at den mængde mme han får nu (515-660 ml) bestemt ikke er taget frivilligt. Hvis det stod til ham, så tog han kun 300-400 ml. - resten skal gives ved at varme flasken op igen flere gange, trykke ham i hænder og på fødder, ae ham på kinden for at få ham til at sutte. Det kan sagtens tage 45 min. at få ham til at spise 120 ml.

Nogle gange skriger han når han har spist 20 ml og andre gange spiser han 100 ml i træk (typisk om natten). Han kan virke rigtig sulten og nærmest "overfalde" flasken af sult, og så afviser han den alligevel efter ganske få ml.

Vi har også forsøgt at lade være med at "tvinge" noget i ham, og ladet ham slippe når han ikke suttede mere, hvilket resulterede i at han absolut ikke fik noget den dag.

Han gylper meget sjældent, hikker en gang i mellem og bøvser fint og hurtigt når vi tager ham op (hvilket vi gør ofte).

Vi synes vi har prøvet alt. Lægerne mener vi fortsat skal holde øje med ham, men at der derudover ikke er noget galt. Det bekymrer os nu alligevel, at han ikke kommer op på samme mængde som før og han nu er begyndt at have en nedadgående vækstkurve. Vi håber du har et godt råd til os, så vi kan få noget mere mad i ham.

Med venlig hilsen
Sanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce