Svar: Skal jeg give mme i stedet for brystmælk og sove igennem om natten
Kære Iben
Det vil normalt være passende med 4 amninger dagligt i 7 måneders alderen, først mellem 8-9 måneder nedsættes til 3 amninger dagligt og først efter 10 måneder nedsættes til 2.
Det er meget vigtigt at din dreng får mere modermælk end komælk og komælksprodukter og først fra 9 måneders alderen anbefales det at give mere komælk ... Stadig har barnet dog behov for modermælk og ammer man ikke tilstrækkeligt, så skal barnet tilbydes modermælkserstatning.
En lille vigtig ting - ymer bør ikke gives til børn under 12 måneder på grund af det høje proteinindhold. Det samme gælder ylette og kvark. Du kan i stedet give tykmælk eller A38 med 3,5% fedt (lavet på sødmælk).
Hvis du kan bibeholde de 3 amninger og så supplere med lidt mme af en kop, så vil det være rigtig godt. Derudover tænker jeg at din dreng skal have mere grøntsag end han får - det er vigtigt at han kun får grød 2 gange dagligt, resten af hans måltider bør være mos.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Morgen 08: Havregrød lavet med mme og vand eller mme af kop
Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frugt, mos eller frisk frugt i hånden, brødskorper eller lignende at sidde med. Vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med ...
... kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden, det kan også være middagsret på glas du køber. Ved siden af ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop
Puttes til middagslur - kan evt. tilbydes mme af kop inden lur.
Eftermiddag 15: Øllebrød eller flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Det vil sige ris med sovs, f.eks. boller i karry, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) moset i grøntsagerne osv. Tilbydes kogte blomkål og broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden, Vand af kop
Puttes til natten med amning mellem 19-20
Sen aften/nat 24-01: Ammes.
Nogle gange kan det være en idé at tilbyde ham brystet inden du selv går i seng og lade ham amme mere eller mindre i søvne, på den måde kan du måske undgå at blive vækket kl. 01-02 ... Det er bestemt et forsøg værd.
Hvor længe han skal ammes bestemmer han jo et eller andet sted selv, det er fint at lade ham spise, det han vil. Nogle børn har brug for begge bryster på dette tidspunkt, andre dier kortvarigt og kan alligevel sove igennem på det ...
Jeg håber ovenstående giver dig lidt idéer til hvordan du kommer videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt











