Svar: Kost og diarre
Hej med dig
Jeg håber at det går bedre, nu hvor jeg svarer dig ...?
Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med familiemaden og det du fortæller lyder umiddelbart helt okay. Det er fint at I har ladet ham smage fars pastaret - det har sikkert smagt godt og det er meget normalt at man i begyndelsen kan se at noget af maden går mere eller mindre ufordøjet igennem systemet - det er ikke ensbetydende med at barnet slet ikke skal have det ...
Hvorvidt det er en virus eller en fødevarereaktion jeres dreng (og far) har fået er jo svært for mig at sige. Umiddelbart florerer der rigtig meget i øjeblikket med ondt i maven, diarre, feber osv. og det kan meget vel være en virus. Udelukkes at der har været noget hygiejniske problemer og bakterier kan det dog ikke.
Det er meget forskelligt hvor lang tid der går imellem afføringerne hos børn på 8-9 måneder. De fleste har afføring dagligt, men kan godt i perioder have lidt mere tynd mave og hyppige afføringer, fordi de netop i denne alder tilbydes meget mere variation.
Maden må gerne være krydret - tænk på børn fra sydeuropa og asien, de spiser ofte meget mere krydret end vi gør og det går fint. Det kræver dog lidt tilvænning og chili, stærk peber osv. synes jeg ikke man skal give. Men de almindelige krydderier som karry, hvidløg, oregano, timian, basilikum osv. må børn meget gerne få og de kan tit rigtig godt lide det. Det kan bruges så det giver smag - ikke så det brænder i munden:o)
Det er meget vigtigt at tilbyde barnet så forskellig mad som muligt netop i den alder, hvor de har en naturlig nysgerrighed og gerne putter i munden. Jo mere forskelligt man kan servere der, jo bedre er det og jo mere forebygger det kræsenhed. Når barnet først bliver et år, så bliver de langt mere selektive, kniber munden sammen, vokser ikke længere så hurtigt osv. og det kan her være svært at få dem til at smage på noget nyt.
Mælkeallergi rammer ofte børn under 1 år og det er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Det er proteinerne i mælken, som barnet ...
... ikke kan tåle. Ca 2 % af alle børn får mælkeallergi i løbet af det første leveår.
Mælkeallergi viser sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Det vil ofte være sådan at symptomerne opstår med det samme eller meget kort tid efter at barnet har drukket f.eks. et glas mælk, andre gange ses reaktionen dog også forsinket.
Glutenallergi er en sygdom, det hedder også Cøliaki. Hvis man har Cøliaki, så er funktionen af tyndtarmens slimhinde nedsat og det betyder at man ikke kan optage den kost man spiser, altså at man har svært ved at optage vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt. Glutenallergi er en sygdom man har hele livet, hvor f.eks. mælkeallergi ofte er noget man vokser fra.
Hvis man har Cøliaki, så kan man ved en speciel diæt, hvor man undgår gluten genoprette slimhindens funktion og kan derfor leve som de fleste andre mennesker:o)
Cøliaki er ofte arveligt og man ved også at introduktionstidspunktet af gluten har betydning. Det er derfor at man i DK anbefaler først at give børn gluten fra 6 måneders alderen og her lader indtaget stige gradvist.
Da man, hvis man har Cøliaki, ikke optager særlig meget næring af den mad man indtager, så vil symptomerne ofte være at barnet ikke vokser som det skal og generelt mistrives. Barnet har vitamin og mineralmangel (især jern og kalk), kronisk diaré og barnet er ofte meget træt og mangler overskud.
Med hensyn til feber, så kan man sagtens opleve at kroppen er varm og hænder og fødder er kolde. Det er helt normalt og ikke noget du behøver tillægge speciel infektion eller lignende.
Tandfrembrud kan naturligvis også være en mulighed, men det giver normalt ikke så meget diarre og ej heller så høj feber...
Sandsynligheden for at det er det, tænker jeg er minimal.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre, rigtig god bedring med ham, hvis han fortsat er syg. Hold øje med hans almene tilstand - hvis han virker sløv, apatisk, ikke gider spise, lege osv. så må du få lægen til at tjekke ham en ekstra gang.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder