Brev:
Sove og spisevaner

Kære Helen
Vores lille familie har behov for lidt professionel rådgivning her i disse strejketider. Vi har to udfordringer med Emil på snart 5 måneder, som muligvis er relaterede.
Første udfordring er at få Emil i seng om aftenen.
Anden udfordring er hans spisevaner. Får han nok at spise og hvis ikke, hvor skal jeg indføre ændringer?
Emil vil ikke i seng og sove om aftenen. Vores aften går med forsøg på putninger, resignation, en legende Emil og derefter en sur og hysterisk Emil. For at han til sidst falder i søvn ved mit bryst ved en 21-22tiden. Vi har prøvet at putte ham ved 19tiden, men han nægter pure at falde i søvn i sin egen seng. I sidste uge puttede vi ham så i barnevognen, hvilket faktisk gik godt i tre dage. Han sov fra kl. 18.30/19tiden til kl. 23/24tiden, hvor hans far flyttede ham op i hans seng (men det vågner han naturligvis af).
Vi tænkte så, at det var da fint nok, hvis han ville sove i barnevognen først på aftenen, men det har ikke virket siden. Han bliver lagt ud (barnevognen står dog inde i entreen), men sover måske ½ time, for så at vågne igen. Græder og er sur, og det er kun mor der kan bruges, og han spiser ved mit bryst –gerne med ca. 1 times mellemrum fra kl. 18 til 21/22.
Det fører mig over til den anden udfordring – nemlig hans spisevaner. Når han ammer så ofte om aftenen, er det så et udtryk for, at han er meget sulten? Skal jeg bare lade ham fylde sig op på den måde, eller skal jeg ændre på noget i hans kost, så vi får en mere rolig aften?
Jeg forsøger virkeligt at indføre gode rutiner i hverdagen men finder det noget svært, da jeg samtidig også synes at jeg skal tage hensyn til Emils behov. Vores hverdag ser ud sådan nogenlunde:
Vågner ved 6/7tiden. Hvorvidt han ammer kommer an på, om han har spist kl. 5 om natten, men får sig da gerne lige en lille ...
... tår. Han virker meget frisk og leger en del. Men en time senere bliver han pylret og vil gerne sove. Jeg har prøvet at trække den længere, men det er meget svært.
7/8tiden. Sover en lur på en lille time i sin barnevogn (som på dette tidspunkt såvel som om aftenen står inde i entreen).
Ved 9tiden ammes.
Sover måske en lur mere i barnevognen – denne gang udenfor.
Ved 11 tiden spiser grød. Ca. 1 dl. + lidt vand. Bliver skiftet og tilbydes herefter bryst, hvilket han som regel også tager, med mindre han er meget træt.
Herefter begynder dagen at blive lidt mere uforudsigelig. Han bliver puttet ved 12/13tiden. Hvor længe han sover er forskelligt men højst 2 timer. Han bliver ammet efter behov. Og puttes måske også til en ekstra lur.
Ved 17 tiden får han kartoffelmos – spiser hvad der svarer til en almindelig størrelse kartoffel. + lidt vand. Bliver skiftet og badet (hver 2. dag) og tilbydes bryst hos mig – igen tager som regel for sig.
Ved 18/19 tiden puttes i barnevogn. Som regel når vi også at spise vores aftensmad i ro og fred, inden han vågner igen.
Spiser hos mig af flere omgange. Er skiftevis sur og glad. Sover ved 22tiden.
Ved 01/02tiden ammes. Sover i egen seng.
Ved 04/05/06tiden ammes. Sover i min seng.
Når Emil er vågen er han meget aktiv. Tumler rundt på gulvet eller i kravlegården eller sidder og hopper på mit skød. Griner og charmer lige indtil det bliver for meget for ham.
Jeg håber, at jeg har beskrevet problemet godt nok, selv om jeg sagtens kunne have skrevet flere sider. Jeg håber, at du har nogle gode råd til, hvor vi evt. kan indføre ændringer. Jeg har læst dit råd om, at flytte alting 15 min. ad gangen, men det finder jeg noget svært, når der i forvejen ikke findes en særlig klar rytme.
Glæder mig til at læse dit svar.
Venlig hilsen
Anne-Mette og Emil
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









