Svar: Trykudligning, spise sand, overvægt og mørklægningsgardiner
Kære Sørøverens mor
Tillykke med din beslutning om at blive privat dagplejer, det lyder som om at det er rigtig godt for hele jeres familie:o)
Nu er jeg jo ikke øre-næse-halslæge og min viden omkring udviklingen af det indre øre er således begrænset. Det er rigtigt at små børn ikke kan trykudligne og derfor kan få problemer med smerter i ørerne, når man f.eks. skal lande med fly. Til de mindste børn er det en god idé at amme eller give flaske eller måske en sut, for at få dem til at synke, fordi det at synke kan hjælpe på trykket i mellemøret. Vi voksne kan ofte trykudligne ved at holde os for næsen og presse luften ud af næsen samtidig - den modstand vi får, det klik vi laver er trykudligningen og presset forsvinder.
Børn vil indtil 3-4 års alderen normalt ikke kunne finde ud af dette og kan derfor være svære at hjælpe på denne måde. Man kan nogle gange på børn i netop 3-4 års alderen forsøge med en næseballon som købes på apoteket. Det kan hjælpe dem til at udligne trykket.
Spædbørn mangler så vidt jeg ved ikke det eustachiske rør, men der kan se en aflukning af det eustachiske rør, der normalt sørger for at der kommer luft til mellemøret og når dette sker, får barnet smerter.
Med hensyn til at spise sand, så kan det naturligvis ikke anbefales og man skal forsøge at aflede barnet og få det til at interessere sig for noget andet og lære det at lege med sandet i stedet for at spise det. Man kan jo godt lære hende at spise sand er forkert, ligesom hun heller ikke skal spise snegle, regnorme eller andet, men i stedet lære at lege, studere og ...
... undersøge på anden vis.
Samtidig er der dog også en grund til at vi ved, hvordan sand smager, du kender sikkert også smagen af rustent jern, viskelæder og andet og det er jo fordi vi har haft det i munden... Men at smage og finde ud af at det ikke skal spises er også noget andet end at skovle det ind i munden og tro at det er sådan man skal gøre .. så jeg synes ikke du skal lade din datter spise sand, men i stedet motivere hende til at lege med det og så give hende noget andet at spise og smage på, hvis hun har behov for det.
Børn der bliver ammet 100% vil normalt tage rigtig meget på i starten og deres vækstkurve vil gå anderledes end børn der tilbydes flaske. Det betyder at nogle børn, trods en fødselsvægt på 3500g vil veje 10 kg eller mere inden de er ½ år og det er helt okay, når de bliver ammet. Vægten vil som regel stagnere i takt med at barnet så nærmer sig 12 måneders alderen. Der er således ikke nogen restriktioner i forhold til ammebørn, ligesom der kan være i forhold til børn der får flaske, når man taler risiko for overvægt.
Mørklægningsgardiner er godt for nogen og bestemt ikke for andre. Det afhænger helt at barnet og hvordan man har det. Nogle børn vågner jo meget tidligt og kan man få barnet til at sove 1 time længere fordi rummet er mørt, så er det jo dejligt for hele familien. Andre børn har ingen problemer med at solen står op og dagen begynder, de sover fint selvom det bliver lyst og så er der ingen problemer i det.
Der er altså ingen faste regler for dette, det er fuldstændig individuelt:o)
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








