Svar: Søskendejalousi - 3 år, 2 mdr.

---

Kære Helle

Jeg kan godt forstå du synes det er svært at være forældre i øjeblikket - især fordi det jo ikke kun er hjemme I oplever problemerne, i børnehaven og i vuggestuen er de også begyndt at gøre opmærksomme på at jeres drenge ikke trives som før og det gør naturligvis ondt i hjertet ...

Der er sandsynligvis flere ting der gør sig gældende hos jer og derfor vil jeg gerne dele lidt af mine tanker med jer.

For det første er der de to års forskel på jeres drenge og deres meget forskellige personlighed. Du fortæller at storebror altid har været en lidt følsom og forsigtig dreng, lidt tilbageholdende, skulle se verden lidt an osv. hvilket er blevet mere fremtrædende - han græder ved aflevering, han søger dig meget til bestemte opgaver osv.

Jeres yngste har derimod være robust, han er stærk både fysisk og mentalt og har masser af gåpåmod. Han har naturligvis haft sin storebror at se op til, efterligne osv. og er måske på nogle punkter foran sin bror, selvom der er to års forskel. Der er tale om to drenge, så konkurrencen er naturligvis mere til stede her og man kan let komme til at sammenligne. Hvis den lille er stærkere end den ældste så kan man som den ældste godt komme til at føle sig overhalet indenom.

I begyndelsen har det været spændende og okay at få en lillebror - han krævede måske ikke så meget da han var lille og for jeres ældste dreng var det til at overskue, når lillebror græd, fik mad osv. Men lillebror er jo ikke stille mere, han går rundt, tager storebrors ting, går ind på hans værelse osv. og han er faktisk rigtigt irriterende.

Barn nummer to er altid påtrængende uanset om man vil det eller ej og jeg tror at jeres ældste dreng på mange punkter føler sig tilsidesat. Han føler ikke at han er den foretrukne og han føler ganske sikkert at han nogle gange er usynlig eller skal gøre noget ekstra i forhold til sin rival.

Søskende jalousi er derfor naturligt og jeres store dreng kommer ikke hen til dig og siger "jeg føler du foretrækker lillebror fremfor mig" - han viser sin smerte ved at slå sin lillebror, ved at være ked af det eller ved at være provokerende.

Lillebror er endnu ikke så gammel og har derfor endnu sværere ved at sætte ord på sine følelser end storebror har. Han vil så gerne gøre det han ser storebror gøre og han bliver så ulykkelig når han føler at storebror ikke kan lide ham - han forstår det jo ikke. Han føler sig afvist og ...

---

---

... bliver naturligvis ked af det.

Man kan godt som forældre komme i en situation, hvor det er svært at elske sine børn lige højt - den ene gør måske altid det modsatte af hvad man siger og er så krævende i sin kontakt at man som forældre begynder at møde barnet negativt. Det er okay, men det er her enormt vigtigt at man forsøger at gøre noget aktivt for at blive forbundet med det barn igen. Alle børn har brug for at blive set og hørt af deres forældre og det er vigtigt at man tager sig tid til at lave noget med hvert barn på tomandshånd. Det behøver altså ikke altid være jer alle 4 der er sammen - I kan godt på skift lave noget hver for sig - to og to.

Læg også meget mærke til hvordan drengene hver især reagerer, når I har det dejligt sammen med den anden. Man kan få en meget fin fornemmelse af, hvad der rent følelsesmæssigt foregår hos f.eks. den ældste, hvis I sidder og putter med den yngste, kilder ham, læser historie for ham osv... Læg mærke til hvor den store befinder sig, hvad han laver, hvordan han reagerer.

---

---

Jeg har en kollega der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Princippet vil jeg foreslå jer, måske er storebror aldersmæssigt lige på grænsen og er stadig lidt for lille men det er et forsøg værd.

Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når storebror bliver vred, ked af det, føler at han har brug for at få mors opmærksomhed, når lillebror fylder for meget og han har lyst til at slå ham eller jagte ham så skal han ikke gøre det - men i stedet komme og lægge stenen i din lomme. Han behøver ikke sige noget, bare lægge stenen i lommen og når han gør det, så ved du at han har brug for at blive krammet, brug for at blive set og du kan give ham masser af fysisk kontakt og nærhed som får hans lille krop til at slappe af og giver lidt ro i forhold til lillebror. I skal så naturligvis huske at give ham stenen i hans egen lomme hver dag, så han altid har den hos sig og derved lettere husker at bruge den ...

Når lillebror oplever roen, at storebror ikke længere jagter ham, når han oplever at han igen kan se op til sin storebror uden at føle sig usikker på storebrors kærlighed, så vil han sandsynligvis også blomstre op.

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre og at det helt praktiske råd med stenen vil virke i jeres lille familie. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---