Svar: Vil et fjerde måltid hjælpe på søvnen
Kære Lisbeth
Det 4. måltid introduceres normalt først omkring 7 måneders alderen og ud fra den plan du har sendt, så tænker jeg at Josefines uro om natten ikke handler om sult, men om den udvikling hun gennemgår i øjeblikket.
Der sker rigtig meget med børn omkring 6 måneders alderen. Hun er så motorisk dygtig nu at hun triller omkring - både fra mave til ryg og fra ryg til mave og hun øver sig i dette både om dagen og om natten, hvor hun sover. Det betyder at hun om natten får sig lagt i nogle stillinger, som hun ikke helt er i stand til selv at komme væk fra, så vågner hun halvvejs op og har brug for din hjælp til at komme videre i søvnen.
Det at blive ammet eller få en flaske om natten giver en ro. Det er noget hun kender og når hun drømmer, føler sig motorisk urolig osv. så er det naturligt at hun søger brystet lidt mere om natten. Det kan være okay i en periode at tilbyde hende brystet kortvarigt, men så igen forsøge at lirke brystvorten ud af munden på hende, så hun igen lærer at sove om natten uden mælk. Det er fint med amning/flaske sen aften og tidlig morgen - men midt nat har I begge behov for at sove.
Det er vigtigt at du nu begynder at tilbyde hende lidt mere familiemad og mad der tager udgangspunkt i det I andre spiser. Det er vigtigt at du medtænker at hun også skal have mad i hånden og i det hele taget skal stimuleres på denne måde. Det er på samme måde vigtigt at du tumler med hende om dagen, så hun bruger sig selv fysisk. Jo bedre hun bliver til at trille omkring om dagen, jo bedre vil hun også kunne skifte stilling i søvne og selv finde roen og sove videre. Hun må i princippet gerne trille rund og lægge sig på maven, hvis det er det hun vil og kan med den alder hun har nu.
Jeg kan se at du tilbyder hende amning/flaske 5-6 gange dagligt, hvor de 3 ligger 23 - 03 - 04.30 ... jeg kan se at du tilbyder modermælk af kop om formiddagen og tænker her at det måske ville hjælpe din datter til at sove anderledes, hvis hun i stedet blev ammet om formiddagen. Det vil være sandsynligt at hun kan indtage en større mængde mælk ved brystet og samtidig så vil den ekstra nærhed og kontakt om dagen måske gøre at hun ikke behøver søge det helt så meget om natten...
Samtidig tænker jeg at hvis hun skal i dagpleje snart, så vil det være relevant at enkelte amninger om dagen udskiftes med flaske. Hvorfor vil hun ikke tage flaske om dagen? Jeg tænker nemlig at hendes søgning mod brystet om natten må hænge sammen med at hun simpelthen ikke får mælk nok af koppen. Tror du at dagplejer vil have held til at give hende flaske, så hun på den måde suppleres bedre op, begynder at kunne sove lidt længere stræk og således vil ændre lidt på ...
... rytmen, så det passer bedre til jer alle?
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og står op
Morgen 7-7.30: Havregrød med frugtmos, vand eller modermælk af kop. Tilbyde lidt frisk frugt i hånden - appelsinbåde, melon, jordbær eller lignende, som hun kan sidde med selv.
Ammes/flaske og puttes til morgenlur kl. 8, sover 1-1½ time
Formiddag 10.30-11: Øllebrød, vand af kop. Det vil være fint hvis du her også kunne begynde med lidt grøntsagsmos og således variere lidt hver anden dag. Du kan også riste nogle rugbrødsbjælker i ovnen, tilbyde hende agurke stænger og lignende i hånden. Vand af kop
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl. 11.30-12
Eftermiddag 15: Ammes/flaske og tilbydes her frugtmos som nu. Det er her det 4. måltid normalt vil komme ind, når det bliver aktuelt og det kan f.eks. være en portion grød med frugtmos, det er her vigtigt at hun kun tilbydes grød 2 gange dagligt og resten af dagens måltider er grøntsagsmos. Tilbydes frisk frugt i hånden, en brødskorpe eller lignende
Powernapper sen eftermiddag ½ times tid
Aften 17.30-18: Spiser aftensmad som begynder at tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad, får mos med kød og fisk. Brødskorper, agurke stænger osv. i hånden, vand af kop
Ammes til natten og puttes 19.30
Sen aften 23/24: Flaske med vælling
Nat: Så vidt muligt forsøge at undvære amning. Hjælpes i stedet med at skifte stilling, blive puttet igen osv. Gives bryst, så gør det kortvarigt, så hun lærer helt at undvære.
Mine tanker går altså ikke i retning af et ekstra skemåltid endnu, men mere i retning af at du måske skulle arbejde på at få lidt mere mælk i hende via flaske om dagen. Simpelthen fordi hun, hvis hun indtager mælk nok om dagen ikke behøver søge brystet så meget om natten og mælkeindtaget skal fortsat udgøre mere end indtaget af skemad med den alder hun har... Flaske vil også være en mulighed for dagplejer... Jeg ved fra sidst du skrev, at din datter indtager ret store mængder skemad og at jeg derfor tidligere har foreslået at I skruer lidt ned for mængden af skemad og lidt mere op for mælken...:o)
Og så tænker jeg at du skal forsøge at få hende fyldt godt op med både mental og fysisk stimulation. Det er vigtigt at hun smagstimuleres, tumles med osv. Du kan også forsøge, når du putter hende at starte med at trille hende en tur, hvor hun i begyndelsen sidder op i barnevognen - kigger ud på verden, mærker vinden i ansigtet osv. og når hun så viser træthedstegn, så putter du hende og hun kan så forhåbentlig sove uden at du behøver stå ved hende og lulle hende i søvn...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.











