Svar: Svær alder - 3 år, 10 mdr.

---

Hej med dig

Nu er det jo meget svært for mig at vide, hvad der præcist sker hos jer, når jeres dreng pludselig føler sig nødsaget til at slå... jeg vil dog gerne dele lidt af mine tanker med jer og så må I selv vælge til og fra.

Som udgangspunkt, så bliver børn ofte fysisk udadreagerende, når de mangler ord. Det betyder at når de har svært ved at udtrykke sig verbalt, så begynder de at slå, sparke eller bide.

Det kan være situationer hvor barnet føler sig uretfærdigt behandlet, det kan være en leg jeres dreng stoppes i, eller fordi I pludselig virker til at interessere jer mere for lillebror. Det kan være en akut vrede eller en frustration, som er samlet sammen over længere tid.

Børn kan også finde på at sparke eller slå i forsvar. Hvis han føler sig angrebet og føler at han har svært ved at komme væk eller lignende, så kan han godt finde på at sparke fra sig, simpelthen fordi han føler sig presset.

Børn lærer også af hvordan vi forældre er og de bruger os som rollemodeller. Hvis vi råber meget, skælder meget ud, taler grimt, slår barnet for at det skal lære hvordan det føles eller lignende, så lærer barnet at det er sådan man gør og så gør barnet naturligvis det samme.

Børn begynder ofte også at være meget motorisk urolige og kan finde på at skrige højt, klatre rundt og op, løbe omkring osv. hvis der ikke lyttes til dem. Det kan være en reaktion på behov for opmærksomhed

Med den alder jeres dreng har, så er hans hjerne stadig ikke udviklet til at han kan kontrollere sine følelser. Det betyder at han for det første har en stor motorisk uro, han har brug for at løbe omkring, klatre op og bruge sig selv fysisk og at straffe ham for at bruge sig selv fysisk er derfor ikke okay. Derimod har han brug for at I sikre ham fysisk udfoldelse, det er vigtigt at I spiller bold med ham, går ture, lærer ham at løbe på løbehjul osv. så han får brændt noget energi af og får brugt sig selv.

Det er også vigtigt at I medtænker at i hans alder er hyppige måltider stadig rigtig vigtigt. Han har brug for sunde og nærende måltider og mange små måltider. Det er vigtigt at han spiser sundt, at I skærer ned for sukkerindtaget. Lige fra morgenstunden - ikke noget med søde morgenprodukter, cacao, pålægschokolade, saftevand osv.

Hans hjerne har brug for stimulation og bliver han ikke tilstrækkeligt aktiveret, så vil han blive urolig. Hvis vi mangler stimulation, så tænder vi måske for fjernsynet, hører radio eller sætter os for at læse avisen, men børn bliver urolige og den stimulation de vælger er ofte enormt irriterende for os voksne - de begynder at løbe rundt, de støjer og laver destruktive ting - vælter ting, hopper i møblerne, smadrer noget legetøj eller driller deres søskende.

I skal også medtænke at jeres dreng har brug for at vide, hvordan I gerne vil have at han opfører sig. Tit er vi rigtigt gode til at fortælle barnet hvad vi ikke vil have, vi siger nej og skælder ud i et væk og vi glemmer at fortælle barnet, når det gør noget godt, når vi hygger os sammen. Det er vigtigt at vi husker at fortælle alt det gode, det vi ...

---

---

... sætter pris på, så barnet ved hvordan vi gerne vil have det og ikke bare ved, hvad vi ikke vil have. Barnet har brug for at vide at det med god opførsel får en reaktion der er bedre end den dårlige opførsel. Hvis barnet synes at den eneste måde det kan få opmærksomhed på er ved at opføre sig skrigende og fysisk voldsomt, så er det sådan barnet gør.

Børn har også brug for struktur og regler. I skal have nogle helt klare rutiner for dagen og der skal være samme regler uanset om det er hverdag eller weekend. Barnet skal vide, hvad det kan regne med og genkendelighed giver tryghed og ro.

Og så har jeres dreng også brug for at I forstår at han gennemgår en svær fase lige nu. Når han sætter sig og skriger højt, så er det et udtryk for at han ikke kan sætte andre ord på sine følelser og I skal derfor et eller andet sted forsøge at se det som et råb om hjælp. I stedet for at skælde ham ud, irettesætte ham osv. så er det vigtigt at I sætter ord på de følelser I tror han har: "du bliver bare så ked af det" og så kan han rette "ikke ked af det, jeg er sur" og så kan I mødes der. Det betyder ikke at I skal give ham ret eller lade ham få sin vilje, men I skal anerkende at han er sur, føler sig uretfærdigt behandlet og I skal lade ham vide at I forstår det, at det er okay.

Jo mere han føler sig forstået og lyttet til, jo mere vil han slappe af og kroppen vil falde til ro.

Husk at han stadig har behov for masser af kram, knus og kærtegn. Han har brug for at I holder om ham, kilder ham, giver ham masser af massage osv. Når I giver ham fysisk kontakt, så kan han mærke sig selv og behøver ikke sparke ud for at føle at han eksisterer. Samtidig så stimulerer berøring en masse ting i hans krop, det gør ham rolig og afslappet.

Det er også vigtigt at I ved at ikke alle raserianfald er magtkampe, men at det nogle gange handler om at jeres dreng ikke kan overskue den verden han er i og de følelser han har. Det er en frygtelig smerte for ham, når han vil forklare jer noget og I ikke forstår det. Derfor hjælper det ikke noget at skælde ham ud, så gør det jo endnu mere ond, for så forstår I slet ingenting...

---

---

Prøv at møde ham "hov lille skat, hvad sker der nu...?", "bliver du bare så ked af det", "ikke sparke til mig, prøv at fortælle mig hvad du vil" osv. så I prøver at være der for ham, lytte til ham osv. når han pludselig bliver frustreret og begynder at handle fysisk.

Prøv at forestille dig at du på arbedet er rigtig utilfreds med et eller andet, du er vred og frustreret og går ind til din chef. Han kan gøre to ting:

1. Sige til dig at du skal slappe af, lade være med at være så hysterisk, du ved jo hvor travlt han har, så nu må du altså lige vente lidt eller finde dig i at det er sådan det er.

Eller

2. Han kan lytte til dig, invitere dig ind, høre på hvad du har at sige. Det er ikke sikkert han kan løse problemet lige nu, men du vil ganske givet få det langt bedre, bare fordi han lytter til dig og han godt kan se at det her er noget skidt, noget I må prøve at finde en løsning på.

Jeg håber i hermed er hjulpet videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---