Annonce

Annonce

Svar: Spiser sparsomt og taber sig


6. maj 2008

Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Jeg vil meget gerne give dig lidt råd til hvordan du kan give din dreng lidt mere fedt og proteiner, som er vigtigt for at han tager på og vokser som han skal. Men hvis han fortsat taber sig så synes jeg du skal bestille en tid hos jeres læge.

Det er vigtigt at du tilbyder din dreng små hyppige måltider. Det er meget vigtigt at der ikke går mange timer imellem at han spiser. Derfor er det en rigtig god idé, hvis du forsøger at fokusere på at lidt og tit er bedre end få og store måltider.

Det vil være rigtig godt, hvis du kunne bibeholde sødmælk til ham og ikke kun give ham letmælk. Giv ham også surmælksprodukter af sødmælkstypen, så du er sikker på at han via dette får lidt ekstra fedt. Vælg også de lidt federe ostetyper. Smøreost, flødehawarti eller osthaps og put også stadig en smørklat og sødmælk i havregrøden, som er god for ham om morgenen eller evt inden sengetid.

En anden god måde at få fedt på er via fisk. Fisk indeholder nogle helt essentielle fedtsyrer som vi ikke kan få andre steder og derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at tilbyde din dreng fisk. Det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej og lignende til frokost og det kan netop være godt med de smørbare typer af fiskepålæg, fordi han jo så ikke kan tage pålægget af brøddet. I må også meget gerne spise rødspætter, laks, torsk eller andet til aftensmaden - fiskefrikadeller er også gode - og giv ham gerne en klat remoulade eller sovs til.

Ud over fedt, så er det som sagt også vigtigt at han får proteiner. Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din dreng spise disse ting også. Han må f.eks. gerne få hårdkogt æg og han må også gerne få omelet og lignende. Det kan han også få til frokost en gang imellem.

Jeg vil forslå dig at du også bager nogle boller til ham og her kommer opskrifter på lidt forskellige muligheder:

Grahamsboller:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn ...


Annonce

... og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

-----------------------------

De lidt større børn kan også godt lide horn, f.eks. pølsehorn eller horn med smør. Det er nok en af de 'federe' opskrifter på brød:

100 g smør
1½ dl mælk
1 æg
50 g gær
400 g hvedemel (ca. 7 dl)
½ tsk groft salt
1 tsk sukker

Smørret smeltes, mælk, æg og gær piskes ud heri. Mel, salt og sukker tilsættes og det hele æltes godt igennem. Derefter deles dejen i 2 dele, og hver del rulles ud i en cirkel, som deles i 8 trekanter der rulles til horn fra den brede ende. Hornene hæver ca. 10 min., pensles med sammenpisket æg og bages midt i ovnen ca. 12 min. ved 225°. Opskriften er fra Karolines Køkken.

Hvis du vil lave dem til pølsehorn, så kommer du en pølse (eller et stykke af en pølse) på hver trekant du har skåret, inden du ruller dem sammen til horn.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød lavet med smørklat og sødmælk, sødmælk af kop. Nogle dage kan han også få yoghurt, hvis han er gladere for det.

Formiddag: ½ banan eller anden frisk frugt, ½ grahamsbolle eller havregrynsbolle med smør, ost, vand af kop

Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg. Da han lyder til at være glad for kødpålæg, så giv ham gerne kylling, frikadelle, pølse og lignende. Det er helt fint at han spiser kød, så han får lidt proteiner den vej. Tilbyd ham også lidt ærter, gulerod, agurk, rød peberfrugt, avokado eller lignende til. Det skal være skåret ud, så han ikke skal bruge lang tid på at tygge sig igennem det. Vand af kop

Eftermiddag: En portion yoghurt, ½ bolle med smør eller et pølsehorn, lav evt. en milkshake ved at blende sødmælk og banan eller lav en anden form for smoothie til ham. Vand af kop

Aften: Aftensmad som I andre spiser, sørg for at der er lidt fra alle fødevaregrupper, så han får ris, pasta, kød, fisk, sovs, grøntsager osv. varieret over ugens dage.

Slut evt. dagen af med en portion havregrød eller en portion frugtgrød med sødmælk og tilbyde også sødmælk af kop

Vær opmærksom på at han ikke skal tilbydes saft, slik og lignende søde produkter. Det hæver hans blodsukker og fjerner appetitten.

Jeg håber at I via ovenstående er hjulpet videre på vej og ellers må I konferere med jeres læge:o)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce