Svar: Nægter at spise grønsagsmos
Kære Charlotte
da din dreng er glad for risgrød og den lidt søde smag, så vil det være en rigtig god idé, at bruge risgrøden som basis og så komme lidt grøntsagsmos som topping fremfor frugtmos. I begyndelsen skal det ikke være ret meget, bare lidt for at vende ham til grøntsagssmagen og stille og roligt kan du så lade risen fylde mindre og mindre..
Du kan også forsøge at finde grøntsager som er naturligt søde i smagen. Nogle børn vægrer sig mod kartofler, så kan du lade være med at bruge dem og lave mos uden kartoffel. Du kan også forsøge med såkaldte "sweat potatoes" og se om han kan lide dem.
Nogle gange hjælper det også at købe kartoffelmos i pulverform, selvom jeg normalt ikke anbefaler dette. Men netop fordi det i konsistensen kan virker lidt mere som grød, så vil nogle børn gerne have det. Som topping på dette kan du så forsøge med lidt andre grøntsager.
Prøv også at lave mos af ærter, gulerod, jordskokker eller pastinak. Du skal vælge grøntsager som ikke er for bitre i smagen. Du kan forsøge med hjemmelavet mad eller forsøge med forskellige middagsretter på glas. Nogle gange kan børn godt lidt smagen af den industrielle mos...
Det vigtigste er at han spiser og forbinder det at spise med noget rart og dejligt. Tilbyd ham også brødskorper, gulerod, agurkestænger og lignende i hånden som han skal sidde og gnaske lidt i.
Hvis han får mindst 400ml jernberiget modermælkserstatning dagligt i flaske, så behøver han ikke at få jern. Hvis han ikke når op på dette så skal han have fuld jerndosis. Altså selvom han når op på 350ml mme, så skal han have fuld dosis jern.
Hans mælkebehov er fortsat stort og normalt skal han have mere end det lige ser ud til i forhold til plan.. Jeg kan se at du bruger sødmælk i grøden og jeg vil anbefale dig at bruge mme så du sikrer hans indtag lidt ekstra ved dette... Du skal faktisk regne med omkring 750ml mme dagligt samt vand af kop til måltiderne vil være normalt. Enkelte børn kan nøjes med 500ml men det ...
... er de færreste og det er et minimumsindtag i 6 måneders alderen.
Jeg er ikke helt sikker på, hvornår på dagen din dreng sover, men en plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: 06.00 flaske
Formiddag 9: Havregrød, evt. med frugtmos, vand af kop. Tilbydes lidt frisk frugt i hånden.
Puttes til formiddagslur med flaske ca kl. 10, sover måske en times tid.
Frokost 12-12.30: Risgrød lavet med mme og topping af grøntsagsmos, så han stille og roligt lærer at spise grøntsager efter ovenstående plan. Vand af kop. Agurkestænger, brødskorper eller lignend ei hånden.
Puttes til middagslur med en flaske mme mellem 13-14 og sover her et par timer.
Eftermiddag 15.30-16: Flaske med mme og tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften 18: Igen forsøge at tilbyde lidt grøntsagsmos ved at iblande det grød. Lad ham også få lidt sovs fra jeres mad, så han får lidt mad som smager af noget. Det kan være lidt tomatsovs, karrysovs eller lignende. Prøv også med de industrielle middagsretter. Vand af kop.
Tilbyd lidt agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden.
Puttes til natten med en flaske kl. 20.00
Sen aften 23/24: Flaske med mme (det vil sandsynligvis være nødvendigt at tilbyde ham flaske her, for at han får sit behov for mme dækket. Det afhænger helt af, hvad du kan få han til at indtage i løbet af dagen)
Midt nat behøver han naturligvis ikke flaske.
Det er altid vigtigt at sutteflasker vaskes grundigt op og at skruegange renses for mælkerester. Du kan dog godt stille flaskerne i opvaskemaskinen ligesom du gør med andet service. Efterfølgende kan det så godt være en god idé at skolde med vand, så du får fjernet evt. sæberester.
Flaskesutter skal renses som du hidtil har gjort. Sidder der mælkerester er det god grobund for bakterier. Så grundig vask eller rengøring er vigtigt hele tiden - men du behøver ikke koge tingene i flere minutter.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











