Svar: Mad til præmature tvillinger
Hej med dig
Det lyder som om at dine drenge trives og har det rigtig godt, når man ser på deres vægtøgning:o)
Jeg har altid lært at man til præmature børn skal forsøge at pejle ind efter det tidspunkt som ligger lige mellem termin og faktiske fødselstidspunkt, når man taler om skemad og introduktion af dette. Det vil sige at dine børn, født 5 uger før tid, vil være forskubbet ca 2,5 uge, hvilket jo ikke er ret meget. Og derfor tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du begynder at tilbyde drengene mere rigtig mad, - alderssvarende mad, og mad med smag og kraft.
Det vil sandsynligvis også hjælpe på deres mavefunktion, hvis du begynder at give dem større variation og mere familiemad. Samtidig tænker jeg at børn jo netop i 7 måneders alderen er meget opmærksomme og har stor lyst til at spise og smage, og det skal man virkelig udnytte. Sundhedsstyrelsen taler om at der er et vindue netop i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, især tyggemad, og det skal du benytte dig af.
Det er fint at holde igen med banan, ligesom du heller ikke skal introducere komælk og komælksprodukter i stor stil. Men du må meget gerne begynde at give drengene lidt sovs lavet med sødmælk eller fløde, og bruge lidt krydderi i maden. Du kan lave grøntsagsmos af alle slags grøntsager, rodfrugter og lignende, som smager af noget, du kan bruge kød og fisk i mosen - det kan være kødboller du har liggende klar i fryseren, det kan også være indmaden af en frikadelle eller noget laks lavet i ovn.
Du må meget gerne give dem ris med lidt sovs. Boller i karry kan være en god ret for børn. Hvis du laver lidt kødsovs, millionbøf eller lignende, hvor kødet har stået og simret i sovs på ...
... panden, så må du også meget gerne give dem det.
Du skal altså give dem meget større variation og mere og mere familiemad, for at deres maver også begynder at fungere lidt bedre. Derudover skal de også have brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden.
Det er fint at de spiser ca 1-½ dl. grød og mos og du må meget gerne tilbyde dem 4 måltider dagligt og derudover 4-5 flasker.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske
Morgen 7.30-8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, og frisk frugt i hånden, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, rester fra aftensmaden som lidt ris med sovs, små stykker af indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), vand af kop. Agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden.
Puttes til middagslur 13-13.30 med en flaske mme
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, fisk, kød, sovs af forskellig slags. Grøntsagsmos med kød/fisk og også kogle blomkål, broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme eller vælling ca 19.30
Sen aften 23-24: Evt. flaske med mme
Det er vigtigt at du ikke tilbyder mere end 4 og max 5 flasker dagligt. Det er bedre at du får øget dem i væskeindtag af kop og skemad. Hvis mælken tager for meget af pladsen op, så kan de ikke spise skemad nok. Væsken (vandet af kop) er fortsat vigtigt for mavefunktionen og det er godt at du tilbyder dem vand sammen med maden og ikke kun bagefter.
Jeg håber mine plan for dagen giver dig en idé om hvordan du kommer videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







