Svar: Problemer med vuggestue
Kære ulykkelige mor
Da jeg læste dit brev, blev jeg mere og mere uforstående og tænker at det kan da simpelthen ikke passe. Jeg har da aldrig hørt noget lignende.
For det første er det naturligt at børn har afføring også når de sover. Og det er da pædagogernes arbejde at skifte ble på børnene uanset om de synes at det er belejliget eller ej.
Derudover så skal børn da ikke placeres i en kravlegård, men have lov til at bevæge sig rundt og undersøge. Især et barn på 22 mdr - hvad i alverden laver hun i en kravlegård?
For det tredie høreer det ingen steder hjemme at de ikke ved, hvad din datter hedder og slår det hen som en spøg. Din datters navn er Cecilie og det skal hun kaldes!
Som sundhedsplejerske tænker jeg at der da må være et eller andet I hver især har misforstået. At ...
... personalet og du er 'gået forbi hinanden'. En historie har altid to sider og det her lyder så utroligt at den anden side kræves at blive hørt. Jeg synes derfor det vil være en god idé at du taler med lederen i vuggestuen om, hvad du har oplevet og hører deres version.
Der er som regel tilknyttet en sundhedsplejerske til institutionerne, som blandt andet ser på at hygiejnen i institutionen er i orden. Jeg vil derfor tro, at hvis du kontakter sundhedsplejen i kommunen, kan du få at vide, hvem der er tilknyttet den pågældende institution og forhåbentlig kan du få en samtale med hende om, hvad du har oplevet.
Som mor må jeg til gengæld sige at hvis den historie du fortæller er sand, så ville jeg forsøge at finde en anden løsning for pasning af mit barn.
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








