Svar: Storesøster vil ikke dele legetøj og sover lillebror for lidt
Kære Charlotte
Når man er 2½ år er man ofte meget optaget af min og mit. Det er sikkert ord din datter bruger om sit legetøj eller om jer "min dukke" eller "min mor" og det er helt naturligt at hun ikke har forståelse for, hvad det vil sige at låne eller deles om tingene. Hun magter endnu ikke, hvad det vil sige at behandle andre som man selv gerne vil behandles, det er hun kun lige igang med at lære og det tager tid.
Det er vigtigt at finde en balance imellem at jeres datter på den ene side har lov til at have sine ting i fred og på den anden side lærer at dele med andre, lærer at dele med lillebror. Så længe han ikke er ældre end han er, så tager han jo ikke tingene fra hende og på den måde vil hun stadig kunne have mange ting for sig selv, men på sigt vil han naturligvis begynde at tage hendes ting og der vil naturligt opstå konflikter.
Det kan her være et forsøg at vise retfærdigheden ved at dele - hvis du leger med det her tog og de her klodser, så får lillebror de her...
Der vil i tiden fremover være legetøj, som hun kan lege med fordi hun har ...
... den alder hun har, men som er så småt at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lillebror leger med det. Det kan man godt vise hende - ting som er så små at de kan komme ind i en toiletrulle må lillebror ikke lege med. Det er også en måde at lære hende forskel på hendes og hans og samtidig vise at hun får lov fordi hun er det større.
Der er 2 års forskel på jeres børn så de vil gradvist vende sig til hinanden og til at dele visse ting. Når lillebror bliver stor nok til at lege med dubloklodser, så gider hun ikke lege med dem mere osv. Hun vil vokse fra mange af tingene og så kan han arve efter hende...
Med hensyn til Silas og søvn, så lyder det som om at han trives med en lidt længere nattesøvn og to kortere dagslure og det er helt okay. Der er mange børn som ikke sover mere end 2 gange dagligt i 5 måneders alderen og hvis han kan nøjes med 3 timer der og så tilgengæld sover en længere nattesøvn, så er det helt fint. Du beskriver jo en dreng som tilsyneladende trives rigtig godt.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







