Svar: Følelsesmæssige udbrud og afvisning

---

Kære mor

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, når din datter skubber dig væk og således afviser dig - det bunder dog ikke så dybt og det er rigtig fint at du forsøger at rumme det og giver hende plads til at reagere. Det er også helt okay at I lader far tage over en periode, så de to får lidt mere sammen.

Det er naturligvis både din datters alder og og udvikling som spiller ind, men derudover har det også betydning at hun har fået en lillebror. Selvom hun er glad for ham, så fylder han jo lidt i jeres lille hjem og måske især i øjeblikket og hendes reaktion med at skubbe dig væk, hænger sammen med at han er kommet til. Det er jo dig der har taget ham med hjem og dig der ammer og bruger oceaner af tid sammen med ham, så det er et eller andet sted meget naturligt at hun reagerer ved at skubbe dig fra dig en gang imellem.

Det er en god idé at holde fast i at man skal sige farvel, når man går. Det kan godt være at man ikke kysser lige den dag, men sige farvel skal man. Derfor må du sige farvel til hende og far må meget gerne opfordre hende til at sige farvel til mor inden de går "vink til mor og sig farvel". Der må således gerne være nogle små regler som skal følges - det er ...

---

---

... rarest for jer alle - og man siger farvel, ligesom man siger godmorgen og siger godnat:o)

Når hun er ked af det og siger gå væk og ikke vil trøstes, så synes jeg du skal sætte dig i nærheden, fortælle hende at du er der og at hun gerne må komme hen til dig, at du gerne vil hende osv. "Kommer du ikke hen til mor, kom skat, kom og sid hos mig" - nogle gange vil hun måske komme, andre gange vil hun måske sige "mor komme her" og så kan du jo gå hen til hende.

Nogle gange er det godt at sætte sig væk, sætte sig i sofaen eller lignende sted, andre gange er det bedre at sætte sig tæt på hende på gulvet, eller hvor hun nu er. Så man er lige der, hvor hun er og så hun bare skal flytte lidt på sig for at røre ved dig.

---

---

Nogle gange kan man også vende det hele lidt på hovedet og lave lidt humor og sjov ud af det. Og indbyde til kildeleg eller lignende, hvor man så får en anden form for fysisk kontakt og kommer helt væk fra det, som man egentlig havde en konflikt omkring.

Du er bestemt ikke den eneste mor som oplever det der sker hos jer i øjeblikket og det er som du skriver noget I skal igennem.. men derfor kan det jo alligevel godt gøre lidt ondt:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---