Brev:
Starte eller vente med mad?

Kære Helen,
Så har vi brug for et af dine gode råd igen, denne gang mest om mad. Julie er nu 4½ måned (19 uger) og en dejlig stor pige. Hun vejede 3100 g ved fødslen og er lige lidt over 9 kg nu. Hun har hidtil alene fået min mælk og kun fra bryst, ikke flaske.
Jeg havde en snak med vores SP for 2 uger siden om mad, hvor hun sagde, at så længe Julie bliver mæt af mælken, er det bedst at fortsætte så længe som muligt med modermælk alene indtil hun bliver 6 måneder. Dette er af hensyn til Julies optagelse af de gode ting i mælken. Fint nok, jeg er indstillet på at amme videre og nyder også de stille stunder med min lille pige.
Nu er der bare inden for den sidste uge sket det, at Julie efter en meget lang periode, hvor hun har sovet 8-10 timer i stræk om natten (fra kl. ca. 20 til kl. 5 eller 6) er begyndt at vågne flere gange om for at få mad, fx kl. 2 og kl. 4 og så igen kl. 6. Hun stirrer også meget på os, når vi spiser og bliver meget vred og råber højt – jeg fornemmer, at hun vil være med og er frustreret over ikke at få lov.
Hvad skal vi gøre? Jeg vil jo gerne give hende så meget modermælk som muligt, da det jo er godt for mange ting som forebyggelse af fødevareallergi m.m., men synes også det er synd for hende, hvis hun nu er klar til mere fast føde. Vi har prøvet at give hende lidt vand af en kop, det elsker hun og vil gerne have mere, men jeg er stoppet igen, da jeg tænkte, at vandet måske tog plads op for mælk – selvom det kun var en smule – og det var derfor, hun vågnede om natten. (Det var det dog ikke, hun vågner stadig).
Kan vi give hende noget, hun kan smage, men ikke får ned i maven? Jeg tænker en ukogt gulerod eller få lov at sutte på et æble. Selvfølgelig kun når hun sidder hos os, og vi kan holde øje med, om ...
... hun alligevel skulle få bidt noget af.
Hvis vi skal starte med lidt mad, hvad er så bedst? Jeg synes ikke, at hun skal vænnes til flaske med fx vælling, når hun nu ikke har prøvet flaske indtil nu – er det forkert? Og hvad med alle de gode modermælk-effekter, hvis vi starter på maden alligevel?
Julie er også inden for de sidste 3-4 uger blevet sværere at putte til natten. Vi har et fast ritual, hvor hun får lidt blid massage, en godnatsang og bliver ammet til hun sover. Så over i sin lift (som hun næsten er vokset ud af), hun glipper typisk lige med øjnene og sover igen. For en måned siden hørte vi ikke mere til hende før ved 4-5-6 tiden næste morgen, men nu vågner hun 4-5 gange i de næste timer og skal lige vugges, ammes en smule mere eller bare ligge ved siden af mig, inden hun falder i søvn. Mangler hun noget tryghed, som jeg ikke får givet hende i løbet af dagen?
Jeg lader hende sove en af sine lure om dagen i en slynge, der sover hun så godt, og jeg fornemmer, at hun trænger til nærheden og bilder mig ind, at jeg kan mærke en forskel på hende de dage, hvor luren i slyngen springes over. Er det tid til at finde et andet godnat ritual end amning?
Jeg tror ikke, at vi putter hende for tidligt, hun virker ret træt ved 19-tiden og lægges normalt til at sove (første gang) omkring kl. 19.30-20. Til en hjælp, ser vores dage typisk således ud:
Vågner 5.30-6
Ammes, skiftes, leger
Lur 8-10
Ammes, skiftes, bad, leg
Lur 12.30-13.30
Ammes, skiftes, leg, udflugt eller lign.
Lur 15.30-16.30 - typisk i slyngen mens jeg går en tur
Ammes, skiftes, leg, far kommer hjem, mere leg
Putteritual starter kl. 19 oftest v. far – undtagen amning :o)
Julie sover ca. kl. 20.30-21
Jeg håber, du kan give et par gode råd.
Mange hilsner
Jenny
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre







