Svar: Har jeg dummet mig?
Kære Sussi
Dejligt at høre at I nu får jeres nattesøvn og at dagsplanen fungerer for jer:o)
Det er helt normalt for Amalies alder at hun begynder at vise mere vilje og selvstændighed. Hun kan blive så ked af det og frustreret, når hun ikke kan bevæge sig omkring og når hun f.eks. får skubbet sig baglæns i stedet for fremad. Men netop frustrationen er ofte med til at barnet pludselig får sig bevæget på en ny måde og lærer nye ting. Der er således ikke noget galt med at have lidt temperament og en gang imellem blive lidt sur:o)
Med hensyn til at kravle, så er det rigtigt at en gåstol ikke er det bedste i forhold til dette. Det vil derfor være udmærket at du fortsat forsøger at lade Amalie ligge på maven så meget som muligt. Det er i maveliggende stilling at hun lærer at komme op på alle fire og at hun bliver stærk nok i ryggen til at kunne.
Nogle børn springer kravlestadiet over, men det betyder ikke at de så får indlæringsproblemer i skolen. Du skal bare være opmærksom på at Amalie senere så skal lære at krydskoordinere sine bevægelser - det er krydskoordineringen der er vigtig for at de to hjernehalvdele kan arbejde sammen. Hun kan derfor sagtens lære at kravle efter hun har lært at gå, ligesom hun også skal lære at hoppe sprældemandshop osv. når hun bliver ældre.
Det er rigtigt at børn elsker gåstole og derfor er de også svære at komme ...
... fra ... En gåstol anbefales ikke, da det netop ofte vil mindske barnets lyst til at være på gulvet. Der er en risiko for at krybe-kravlestadiet springes over og derudover er barnet i en gåstol forhindret i at opleve/lære årsag og sammenhæng, når det er i en gåstol. Når barnet sidder i stolen og rammer en bold, så triller bolden. Barnet har brug for at lære, at her er en bold, den er rund, når jeg støder ind i den triller den eller jeg kan få bolden til at trille. Denne oplevelse af hvad en bold er og hvordan den virker, kan barnet let miste, når det sidder placeret i en gåstol. Simpelthen fordi det er stolen der støder ind i bolden og ikke barnet.
Med hensyn til at lære at sidde selv, så kan du sætte dig på gulvet bag Amalie så du er der til at gribe hende, hvis og når hun falder forover, til siden eller bagover. Faldreflekserne kommer når hun er parat - hun vil stille og roligt selv begynde at tage fra. Sæt hende med let bøjede skrævede ben, så sidder hun lettere og holder ikke balancen.
For at imødekomme hendes lyde og skrigeri, så prøv at introducere hende for nye lyde, ny måde at bruge sine læber og mund på. Det kan være at pludrer i stavelser - ord som hun skal gentage. Det kan være at klappe på læberne imens du siger lyde. Du kan også spille musik og synge med hende.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.








