Svar: Reduktion i antallet af amninger - skal der sættes noget i stedet?
Kære Stine
Tak for dit gode spørgsmål og dine pæne ord til mig:o)
I forhold til at din dreng er 6 måneder nu, så lyder det som en helt rigtig og meget fin plan for dagen med amning ca 6 gange dagligt - ved siden af dette skal han nu have ca 3 skemåltider. I takt med at han bliver ældre, så vil han begynde at indtage større mængder skemad, han bliver bedre og bedre til at drikke af en kop og skal derfor fortsat have sin vand til maden.
Men det er samtidig vigtigt at hans mælkebehov nedsættes, så der er plads til anden mad. Det vil sige at han ikke længere ammes om natten (hvilket du allerede er nået til - super flot) og at han tilbydes så store mængder skemad og drikker så meget vand, at han automatisk ofte selv vil begynde at fravælge brystet eller i hvert fald die meget kortvarigt.
Man skal ikke begynde at sætte anden mælk i stedet for modermælk, når man ammer så mange gange som du gør og når amningen fungerer så fint. Den mælk han får fra dig, dækker fint hans mælkebehov og han har i princippet ikke behov for andet og dermed ikke behov for flaske - mælkebehovet skal jo nedsættes stille og roligt og den rigtige mad fylde mere og mere og hvis man erstatter brystet med flaske eller mælk af kop - så opnår man jo ikke en nedsættelse af mælkeindtaget og en øgning af madindtaget.
Det der skal sættes i stedet for mælken ...
... er altså mad, rigtig mad og vand. Fra 9 måneders alderen kan børn begynde at få mere komælk, indtil da er modermælken fortsat at foretrække. Men i denne alder kan man f.eks. begynde at erstatte eftermiddagsamningen med en lille portion A38, tykmælk eller lignende. Det vil ofte stadig være relevant at amme ca 3 gange dagligt og omkring 10 måneders alderen nedsættes så til 2 daglige amninger, som bibeholdes til barnet er ca 1 år. Herefter kan man amme ca 1 gang dagligt, så længe man har lyst.
Når jeg nævner disse aldre og antal amninger så er det naturligvis kun vejledende - der skal være plads til fleksibilitet og man er nødt til at se på hele barnets trivsel, når man vurderer hvor meget amning barnet har behov for.
De amninger man først skærer væk er ofte amningerne midt nat. Herefter forsøger man ofte at fjerne en amning inden enten formiddagslur eller middagslur, derefter fjerner man amningen om eftermiddagen, så fjerner man amningen tidlig morgen eller sen aften - det er individuelt og den sidste amning der fjernes er ofte amningen inden sengetid om aftenen.
Igen vil nogle børn selv sige visse amninger fra og så er det naturligvis denne rytme man skal følge - ovenstående er kun ment som en guide.
Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre og giver lidt mere klarhed, ellers må du spørge igen:o) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...






