Brev:
Vil ikke spise grøntsager - 2 år, 3 mdr.

Hej Helen
Denne gang er det et spm om kost til min 2-årige datter. Jeg er ved at blive lidt bekymret over manglen på grøntsager i hendes kost. Mængdemæssigt spiser hun fint og hun vokser også fint - 14 kg/93 cm ved 2 års undersøgelsen. Hun er inde i en god periode hvor der er meget lidt sygdom, så hun virker jo også sund nok. Dagsplanen er således:
- Morgenmad: havregrød + juice (da det vist kan tælle for én frugt/grønt pr dag?)
- Formiddag: mellemmåltid i dagpleje
- Frokost - dagpleje (rugbrød)
- Eftermiddag: bolle + frugt i dagpleje, evt ost/frugtstang/frugt når hun kommer hjem
- Aften: meget lidt...
- Inden sengetid: frugt, gulerod/agurk stænger
- Derudover: vitaminpille
Jeg er ked af at hun er meget svær at få til at spise grønt - det gælder særligt til aften som jo er det primære i hverdagene hvor hun ellers spiser i dagplejen, men ellers er det gældende for hele dagen i weekender og ferier. Det eneste grønt hun spiser herhjemme er gulerod/agurkestave (spiser 1-2 stk hver 2./3. gang det serveres) og meget finthakket i fx lasagne/kødsovs.
Hun spiser ret selektivt i det hele taget om aftenen. Nogle aftner er det 'køddag' og hun vil kun spise kødet - fx kylling el. hakket oksekød (aldrig fisk, eller andet kød). Andre dage spiser hun kun pasta, ris el. kartofler. Hun er også glad for æg, når vi fx får spejleæg el. omelet.
Det skal ...
... også tilføjes at hun kan være meget småtspisende, ofte to-tre bidder og så er hun 'helt mæt' og får lov at forlade bordet, og spiser ikke mere den dag. Hvis hun kan li' menuen fx lasagne kan hun derimod spise 2-3 store portioner... Frugt kan hun godt lidt - men som regel kun én ting ad gangen, lige nu er det kun æbler der dur, tidligere har det fx været bananer eller vindruer.
Det har været som beskrevet ovenfor i rigtig lang tid - måske over et år..? Jeg har egentlig ikke bekymret mig så meget fordi jeg har hørt at det bedste resultat er ikke at fokusere på det men lade barnet selv styre hvad det spiser ud fra et sundt og varieret udvalg. Jeg har derfor prioriteret at lave sund hjemmelavet mad stort set hver aften, prøvet at gøre grønt og andet så indbydende som muligt, selv spist med velbehag (og forhåbentlig været et godt eksempel).
Mit spørgsmål er nok primært om det er et spørgsmål om tålmodighed? Skal jeg bare blive ved i samme gænge og håbe på at grøntsager med tiden bliver mere populære? Er der andet jeg kan gøre? Er der grund til bekymring?
Jeg må nok også indrømme at jeg er ved at blive lidt træt af at bruge al den krudt på sund mad når det tilsyneladende ikke gør nogle forskel - tænker lidt at det kunne være lettere bare at koge lidt pasta til aften når hun alligevel ikke spiser andet :-(
Glæder mig til at høre dit input
Ellas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





