Svar: Aftensmad - hvad er det rigtige at gøre?

---

Kære Maria

Jeg synes det vigtigste er at børn spiser og at de oplever det at spise som noget rart og hyggeligt. Derudover er det min erfaring at mange børn har svært ved at finde ud af, hvad de skal gøre med groft moset mad og derfor får det galt i halsen. Mad som kommer med ske, vil de automatisk synke og derfor bliver nogen forvirrede, hvis maden indeholder klumper. Derfor har mange børn netop i 8-9 månedersalderen det meget bedre med at få maden serveret adskilt.

Det vil sige at man bibeholde mos og grød i en konsistens, som bare skal synkes, når det kommer med skeen og at man så ved siden af dette serverer rigtig mad i stykker. Så lærer barnet stille og roligt at den mad som kommer med fingrene eller en gaffel skal jeg tygge og den mad som kommer med ske kan jeg synke. På den måde kan man fint begynde at introducere barnet for mere og mere familiemad og samtidig sikre at barnet bliver fyldt godt nok op og ikke er sulten efterfølgende. Det er jo også sådan at det kræver rigtig meget energi og koncentration at spise mad i stykker og derfor vil mange børn blive for trætte og ikke mætte nok, hvis de i denne alder kun får denne type mad.

Samtidig er det sådan at ...

---

---

... børn finder tryghed ved det som er genkendeligt og netop i de perioder, hvor mange børn lukker munden og skubbe tallerkenen væk (det sker en gang imellem:o)) så er det en god idé at servere noget man ved at barnet godt kan lide og spiser, sammen med noget nyt. Det kan være et stykke rugbrød sammen med den varme mad, det kan være pastaskruer eller hvad man nu ved barnet gerne vil have. Det at der på tallerkenen er noget barnet kender og føler sig tryg ved og glad for gør at barnet spiser og stille og roligt begynder barnet ofte at smage på noget af det andet, det nye som kan ligge på tallerkenen.

Jeg ser derfor ingen problemer i at du gør, som du gør:o)

---

---

Med hensyn til frustration og selvstændighed og temperament, så hører det alderen til og der er således intet unormalt i det du fortæller. Mange forældre fortæller netop ofte hvordan de til et barn i 9-10 måneders alderen kan stå og tænke "hvem er den pige?" fordi man pludselig ser nogle sider af sit barn som man ikke har set før...:o)

Det er helt normalt og du skal se det som et sundhedstegn.

Jeg håber hermed at have fået beroliget dig lidt, du kan jo hilse de andre i mødregruppen og fortælle hvad jeg har sagt:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---