Brev:
Soveproblemer, udvikling og forberedelse til vuggestue

Kære Helen
Ja, så har vi endnu engang brug for din faglige ekspertise...
Sebastian er nu næsten 9 mdr., og har i en lang periode været et utroligt nemt barn; spist godt, ingen vanskeligheder ift. sovning, glad for at tumle rundt for sig selv på gulvet, interesseret i og glad for andre mennesker end mor og far osv. Alt i alt en rigtig glad dreng, der stortrivedes. Ved seneste sp-besøg, var Sebastian 7½ md., målte 74 cm. og vejede 9,8 kg.
Men... de sidste ca. 14 dage virker det som om, der er sket en stor ændring med Sebastian, og pludselig er det (igen!) blevet hårdt og udfordrende at være hans forældre!
For det første har hans adfærd omkring spisningen ændret sig: Sebastian virker ikke til at være så interesseret i maden, men synes til gengæld, det er vældig morsomt at spytte maden ud, for at se forældrenes reaktion. Vi prøver at lade være med at give ham nogen særlig reaktion, når maden ryger ud af munden igen, nogle gange beslutter vi, at måltidet er overstået, andre gange fortsætter vi for at sikre, at han får mad nok.
Efter aftale med vores sp får Sebastian ikke længere mme, da han simpelthen ikke ville have det, og da sp'en mente, han fik sit næringsbehov dækket fint gennem den faste kost samt sødmælk i løbet af dagen samt ca 200 ml. vælling sen aften.
For det andet er vi igen begyndt at have svært ved at få Sebastian til at sove nok, og vi har derfor en lille dreng, der hurtigt bliver træt i løbet af dagen.
Som jeg tidligere har skrevet til dig, har vi svøbt Sebastian siden han var ca. 2 mdr. gammel. Nu, hvor han er blevet større, har vi selvfølgelig forsøgt at lade være med svøberiet, og i perioder er det også lykkedes at få ham til at falde i søvn uden, ved at holde lidt på armene, indtil han falder til ro, ae ham på ryggen osv. - dog er det aldrig lykkedes at få ham til at sove uden at være svøbt om natten.
For tiden er Sebastian så motorisk urolig, at han simpelthen ikke evner at falde i søvn på ”egen hånd” og han bliver derfor svøbt, hver gang, han skal sove, med mindre jeg går med ham i barnevognen.
Lige nu er den store udfordring især, at Sebastian kun sover ca. 45 min. til middag/eftermiddag, og derfor er meget træt allerede sent på eftermiddagen. Vi har forsøgt os med barnevognstur, sove i liften (som han altid har været meget glad for), sove i tremmesengen (som han også er glad for og sover fint i om natten), ikke svøbe ham, svøbe ham, ændre på tidspunkt for maden osv., men det har indtil ...
... videre ikke haft nogen effekt. Sebastian vækker os ca. 6:15 og er allerede træt ved 9-tiden. Det skal siges, at han sover i sit eget værelse, og vi ved derfor ikke, om han vågner meget tidligere og ligger og hygger i sengen. I hvert fald er han normalt lysvågen, når vi hører ham...
Pt ser dagen således ud:
Ca 6:15: Sebastian giver lyd fra sig. Han bliver skiftet og leger i tremmesengen eller på gulvet indtil kl. 7, hvor han får brødhapser med ost, sødmælk og vand.
Ca 9: Grød med frugt, vand
Ca 9:30: Svøbes til formiddagslur, lægges enten i liften eller tremmesengen, alternativt går vi tur i barnevognen, hvor han først sidder og kigger ud og derefter lægges ned. Sover mellem 45 min og 1½ time
Ca 12: Frokost bestående af rugbrødshapsere med pålæg, varme rester, sødmælk og vand
Ca 13:30: Svøbes til middagslur, alternativt går vi tur i barnevognen. Sover kun ca. 45 min for tiden
Ca 16: Eftermiddagsmad bestående af lidt frugt, figen, brød eller lign., vand. Går oftest en tur med ham for at se, om han kan sove lidt mere, det lykkes stort set aldrig.
Ca 18: Aftensmad, det samme som vi får, sødmælk og vand til.
Ca 19:30: Hvis Sebastian ikke har spist så meget til aften, tilbydes han yoghurt med frugt.
Ca 20: Svøbes og lægges i seng i tremmesengen. Falder stort set i søvn med det samme.
Ca 23: Gives en flaske vælling, det varierer, om Sebastian er vågnet, eller om han får flasken i søvne. Det er også forskelligt, om han sover videre, eller om der går noget tid, før han igen falder i søvn.
I løbet af natten kommer Sebastian ud af svøbet, men sover videre. Han har i lang tid sovet igennem, men er på det seneste begyndt at vågne ved 4-5 tiden, hvor han skal nusses lidt for at sove videre. Bliver evt. svøbt igen.
Sebastian skal begynde i vuggestue om 1 md. Heldigvis har jeg en måneds ferie til indkøring, men jeg er alligevel bekymret for, hvordan det skal gå med hans sovning, for jeg regner ikke med, at de har tid til at svøbe ham i vuggestuen.
Mine spørgsmål er flg.:
Hvordan får vi Sebastian til at sove mere om eftermiddagen, sådan at han ikke er så træt?
Hvad kan vi ændre ved hans dagsplan?
Sebastian har i lang tid kunnet mave sig rundt på gulvet, og han kommer virkelig hurtigt frem og rundt i alle kroge. Det undrer os dog, at han ikke kravler endnu – er det noget, vi skal bekymre os om?
Vi håber, du kan overskue den lange smøre og ser frem til dit svar.
Med venlig hilsen
Sebastians forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





