Svar: Træthed fører til hysteri
Kære Gitte
Min umiddelbare tanke er at din dreng lige nu gennemgår en rigtig stor udvikling både mentalt og fysisk. Det er meget normalt at børn netop i 3-4 måneders alderen begynder at være mere vågne og powernappe mere end de tager lange lure. Det er også normalt at han på den ene side rigtigt gerne vil følge med i verden, undersøge og udforske og på den anden side, får for mange stimuli og ikke selv kan sige fra.
Han har også rigtig svært ved at finde ud af hvad han egentlig vil, er stadig godt igang med at lære hvad det vil sige at være mæt og være sulten og man kan som forældre godt blive forvirrede, når man nogle gange tilbyder ham flasken og han så afviser, virrer med hovedet og skubber den væk - men når man så er lidt vedholdende så tager han alligevel fat og ender så med at sluge en stor mængde på meget kort tid.
Han er nu i stand til at genkende mere omkring sig, han bruger alle sine sanser, og fornemmer tydeligt om han er hjemme eller ude, i mors trygge favn eller hos en fremmed. Han begynder at have mere kropskontrol, bliver bedre og bedre til at holde hovedet, dreje hovedet bevidst efter lys og lyd, han vil gerne sidde lidt mere op, bruger sine fødder lidt mere bevidst, støder fra med dem på dit skød, når du sidder med ham, han tager fat med sine hænder, ryster legetøj, rammer nogle gange sig selv, putter i munden, undersøger.
Han elsker at lytte til din stemme og begynder at bruge sin egen stemme meget mere bevidst, hans lyde bliver mere og mere bevidst og I kan fint pludre i dialog. Han elsker når du puster ham på maven og frembringer en lyd, han elsker at mærke dit hår over hans ansigt og han begynder nu at le - klukle, helt nede fra maven.
Hans protest mod at sove og hans problemer med at blive overstimuleret hænger altså sammen med hans alder og alt det der sker med ham. I takt med at han bliver ældre, så ændrer det sig igen - så der er lys forude:o)
Det vil være rigtig fint at du forsøger at have en nogenlunde fast plan for dagen. Det vil sige lidt faste tidspunkter at give ham flaske og putte ham på samtidig med at du gør det efter et helt fast ritual. Det vil være rigtig godt at han nu har en sut og en sutteklud hos sig når han skal sove, så der nu kommer noget genkendelighed ind i rytmen. Det vil på ...
... samme måde være godt at du begynder at putte ham i barnevognen dagligt, så han lære at sove i den i hvert fald en gang om dagen. Det vil være guld værd for jer, nu hvor sommeren kommer, at han sover godt i sin barnevogn.
Det gør ikke noget at bruge støvsugeren i en periode, hvis det får ham til at falde til ro. Det er kommet meget mere frem de sidste år at hvid lyd, monoton støj virker beroligende på børn og er effektivt når de skal sove. Hvid lyd er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Da hvid lyd er en ensartet blanding af lyde, indeholder hvid lyd ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - så laver vi selv ubevidst en hvid lyd. Man kan som jer bruge støvsugeren, man kan også købe en CD med hvid lyd på.
Så I skal altså forsøge med en fast rytme i løbet af dagen og indføre en fast måde at putte ham på. At blive lagt i barnevognen er en god idé, så bibeholde middagsluren her, fordi kalechen hjælper ham med at holde verden ude, og det at blive skærmet har han brug for i øjeblikket.
Det er også en god idé at svøbe ham, så han puttes med hænder og arme ind til kroppen. Det at være svøbt hjælper ham til rent fysisk at holde sammen på sig selv.
Han søvn ændrer sig nu, han gennemgår nu lidt flere søvnfaser og får nu stille og roligt en søvn som minder mere og mere om vi voksnes. Når han er ved at skifte søvnfase, så går hans mororefleks igang - han spjætter. Det I også kender fra jer selv, fornemmelsen af at man falder, spjætter og så sover man videre. Men han vågner mere op, bliver forskrækket og har svært ved at falde i søvn igen. Her hjælper det ham at være svøbt.
Tilsidst med hensyn til laktulose, så må I øge ham i dosis fortsat så maven bliver ved med at fungere. Det er meget normalt at han vil have behov for lidt ekstra i takt med at han vokser og bliver større. I kan også overveje at forsøge med en anden type erstatning, det kan nogle gange gøre en forskel. Tal med lægen om hvor meget laktulose I må give.
Jeg håber at alle mine tanker hjælper jer lidt videre og viser hvad det er for en udvikling jeres dreng gennemgår lige nu og hvorfor han skifter så hurtigt mellem at være glad og ked af det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor







