Brev:
Ond mor?

Kære Helen
Emilies dagplejemor meddelte i sidste uge, at den jævnaldrende pige Emilie leger med stopper til juli pga. flytning. Da pigens lillesøster som lige er startet selvfølgelig også flytter betyder det at der kommer to små nye ind på et tidspunkt, hvor Emilie så lige er blevet 2 år.
Vi blev for efterhånden længe siden skrevet op til en vuggestueplads, fordi vi var usikre på om dagplejepladsen var det rigtige valg. Skæbnen ville at vi samme dag vi blev orienteret om de andre børns flytning blev tilbudt plads i vuggestuen.
Vi har besøgt vuggestuen og synes det er et godt sted. Pædagogen på stuen, virker som et af de her skønne mennesker som er blevet pædagog fordi hun bare elsker børn. De pædagoger vi talte med synes afgjort at vi skulle flytte Emilie.
Havde det ikke været for ændringerne hos dagplejemoderen, ville jeg ikke have flyttet hende. Emilie lader til at trives og jeg har synes det ville være synd at flytte hende med den alder hun nu har - der er jo relativt kort tid til hun skal i børnehave. Selvom jeg stadig ikke er helt lykkelig for pasningen der.
Nu er det jo sådan at man nærmest skal give besked før man får tilbudt pladsen - det har været rigtig svært, men vi har takket ja og hun skal starte allerede 1. maj. Jeg havde fundet rimeligt ro i den beslutning lige indtil jeg i ...
... går skulle orientere dagplejemoderen. Hun lægger ikke skjul på en oprigtig bekymring for Emilie og det at flytte hende til vuggestuen. Dagplejemødre lader generelt ikke til at synes at aldersforskel betyder noget. Hun mente at Emilie ville have godt af at prøve at være den store.
Dagplejemødrene mødes næsten dagligt på legepladsen og der ser hun jævnaldrende børn. Jeg synes bare ikke det er det samme.
Væsentligt for at forstå dilemmaet er det at vide at Emilie er et lille pus, som er meget afhængig af tryghed og rutiner. Hun tager rigtig meget ind og bliver let skræmt. Som helt lille blev hun nærmest overstimuleret af at kigge ud af vinduet og var vi i byen kunne hun græde hele næste dag. Det var baggrunden for overhovedet at vælge dagplejen og det er også på grund af dette at dagplejemoderen er bekymret.
Omvendt er hun meget glad for andre børn og er generelt tillidsfuld og tryg i forhold til andre voksne, når hun lige får et øjeblik til at kigge dem an. Det er så svært at forklare fordi hun på den ene side virker enormt robust og glad og på den anden side tilsyneladende er lidt skrøbelig af sind.
Det betyder noget for mig at dagplejemoderen afgjort synes det er en forkert beslutning - hun kender jo Emilie, og nu føler jeg mig bare som en ond mor - mon jeg er det?
Med venlig hilsen
Emilies mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




