Brev:
Er sødest når han sover
Hej Helen,
Albert er nu blevet 25 måneder og efterhånden utrolig viljefast og er i den grad kommet i selvstændigsfasen!!!
Han har, som jeg tidligere har skrevet, det sidste år udviklet sig fra at være jordens gladeste og milde knægt til at være et barn der hver eneste dag kommer hele følelsesregistret igennem (hvilket jeg også gør;o).. De sidste 10 dage har været noget nær helvede. Hver dag er der ufattelig mange "kampe" der skal kæmpes: Om aftenen vil han ikke have nattøj på og om morgenen vil han ikke have det af, skriger og skråler når han skal have skiftet ble (og ja, han bliver kun lagt på puslebordet når han skidt i bleen, ellers prøver jeg at give ham en bukseble på, eks. inde i stuen) eller skal have tøj og sko på.
Han flipper fuldstændig skråt, hvis han "kun" må se Shrek på DVD 2 gange om dagen og ikke spise mere end 5 bananer, ja jeg kunne blive ved - det trækker virkelig tænder ud at være mor til Albert pt.. Han hyler og skriger som en stukken gris og vi er begge to fuldstændig drænet for energi hver gang han har haft et af sine anfald. Han skriger med mindst 100 db og råber nej nej nej eller av av av (han har åbenbart lurer at det har en effekt, for jeg er overbevist om at der ikke er noget der gør ondt) og hans anfald varer ofte optil 45-50 minutter, og er så voldsomme at jeg er sikker på at vores naboer tror at jeg prygler ham.
Jeg har prøvet alle de råd som du har givet i din brevkasse til andre forældre i samme situation: Komme ham i møde, ofte sig ja og ikke bare sig nej fordi man er træt, give ham alternativer, prøvet af aflede, holde ham eller blot signalere at jeg er til rådighed ved at strække armene ud og sige: kom over til mor lille skat eller Albert kom over til mor, eller jeg kan godt høre at du gerne vil have en banan, men mor har lavet lasagne - kom og smag osv osv.. Men lige meget hjælper det - har også prøvet at lytte meget til det han gerne vil, så jeg er fuldstændig klar over hvor problemet ligger - nemlig at han ikke altid må få sin vilje.
Eksempelvis kom vi ikke til rytmik igår, fordi han ikke ville have overtøj og cykelhjelm på - tøjet fik jeg ham i "med vold" men cykelhjelmen kunne jeg pine død ikke få på ham og efterhånden var situationen kørt så meget op, at han var helt opløst og så var der ingen grund til at tage afsted, så jeg forslog at vi satte os ud i haven og puttede lidt og bagefter gik på legepladsen og gyngede, hvilket han synes var en strålende ide:o).
I morges var den så gal igen, han ville bare ikke have sko på - så han kom i vuggestue på strømpefødder. Om eftermiddagen når vi kommer hjem er det første Albert siger : Shrek og løber ind til fjernsynet. Jeg har indtil nu givet ham lov til at se filmen, for jeg tænker at det er hans måde at koble af på ...
... og synes at det er okay at han ser fjernsyn i 75 minutter - men når filmen så er færdig bryder helvede løs igen for så vil han se mere og mere og mere - ja du kan nok forstå det er en spiral uden ende.
Måltiderne indtager vi sjældent sammen mere, for jeg har indset at jeg ikke får noget ud af at tvinge ham til at sidde med ved bordet - når han ikke vil, for så sidder han bare og skriger eller græder. Til alle ting siger han min min min og der hvor det ikke betyder noget får han lov til at få tingene (eks fjernbetjeningen) mens jeg andre gange sige nej, det er mors eller noget i den stil - og så bryder helvede løs igen.
Hvordan kommunikerer man med et barn, der skriger så højt at han overhovedet ikke kan høre, hvad man siger til ham?? Og er han overhovedet gammel nok til at forstå en forklaring, udover : nej, det er mors?!!??
Andre dage vil han hele tiden op og hænge og jeg kan dårligt gå alene på toilettet uden han hænger rundt om mit ben og siger op op op, så jeg tænker at det er en kombination af tryghedsøgen/morsyge og selvstændighedsfase.
Hvis jeg lyder opgivende og desperat så er det fordi jeg er det - og tanken om at han fra på onsdag ikke kan komme i vuggestue pga. strejken giver mig hedetur, for jeg ved at vores dage vil være fyldt med skrig og skrål, hvis junior ikke får sin vilje.
For 5½ uge siden blev ham MFR vaccineret. På 11 dagen fik han en voldsom feberkrampe og blev indlagt 1 døgn til observation på hospitalet. Efterfølgende har han været okay, men som sagt er hans vrede/fustrationsudbrud startet 4 uger efter vaccinationen - kan der være en sammenhæng i hans ændrede adfærd??
Når han har haft et af sine "flip" og han igen er faldet ned på jorden, prøver jeg omgående at signalere åbenhed ved at gå hen til ham, kalde på, tage ham op eller lignede - knuse og nusse ham - i det hele taget vise at vi er okay og at mor ikke er sur og vred på ham og så er han jordens kærligste og lækre knægt, der putter og kysser og jeg kan slet ikke forstå at det er det samme barn, der for 2 minutter siden har været gået fuldstændig i selvsving i en hele time..
I vuggestuen siger de også at han har temperament, men at det ikke er noget større problem, og hans far oplever heller ikke de samme voldsomme udbrud som når han er hos mig.. Albert og jeg har nok lige meget temperament, så jeg er derfor meget bevist om at prøve at tage det i opløbet og ikke skabe unødige konflikter - men nogen gange løber det af sporet og jeg får skældt alt for meget ud og råbt lidt for højt af ham, især når sirenen har været igang i rigtig lang tid..
Puha, hvordan kommer vi videre og får brudt den dårlige spiral?!?!?!
Nu er han endelig faldet i søvn, og nogen gange er han altså bare sødest når han sover:o)
Kærlig hilsen Dorthe
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine